Denne udtalelse er klassificeret som værende ikke holdbar (Muttarib). Selv de lærde, der dømte denne udtalelse som autentisk, fortolkede den ikke i betydning af, at Allah opholder sig i himlen.
An-Nawawiy sagde ved forklaring af denne udtalelse, at udtrykket ”Aynallah” er et spørgsmål om status og ikke om beliggenhed. Spørgsmålet betyder: ”Hvorledes er din ophøjelse af Allah?”. Den unge piges svar ”Fis-sama´” betyder himmelhøjt. Sagt med andre ord; meget højt. Der må således ikke tros, at profeten spurgte om beliggenhed, ej heller er det tilladt at tro, at hun skulle have ment, at Allah opholder sig i himlen.
I bogen Ar-Risalah Al-Qushayriyyah af Abul-Qasim Al-Qushayriy, sagde ^Aliy: ”Spørgsmålet ”hvor” må ikke anvendes om Den Ene, Der skabte stederne”.
Abu Hanifah sagde i sin bog Al-Fiqh Al-Absat: ”Allah eksisterede evigt før stedet var til. Han eksisterede og intet sted eller skabning var til. Han er Skaberen af alting”.
Ydermere sagde Allah i Al-Qur´an:
لَيسَ كَمِثلِهِ شَيءٌ وَهُوَ السَّميعُ البَصيرُ
Hvilket betyder: ”Der er absolut intet, der er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende.””.
Al-Bukhariy berettede om profeten, at han sagde: ”Allah eksisterede i al evighed, og intet andet end Ham var til”.