Al-Qadi ^Iyad overførte muslimske lærdes enighed om, at den, der bander ad Allah, begår vantro, og det selv hvis denne var vred, lavede sjov eller ikke brød sig om det fremsagte.
﴿ وَلَئِن سَأَلتَهُم لَيَقولُنَّ إِنَّما كُنّا نَخوضُ وَنَلعَبُ قُل أَبِاللَّهِ وَءايٰتِهِ وَرَسولِهِ كُنتُم تَستَهزِءونَ ﴿65﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Og hvis du spørger dem, vil de sige: ’Vi vrøvlede og legede kun”. Sig: ”Gør I grin med Allah, Hans vers, Hans sendebud”.
﴿ لا تَعتَذِروا قَد كَفَرتُم بَعدَ إيمٰنِكُم إِن نَعفُ عَن طائِفَةٍ مِنكُم نُعَذِّب طائِفَةً بِأَنَّهُم كانوا مُجرِمينَ ﴿66﴾ ﴾
Hvilket betyder: ” find ikke på undskyldninger, I har begået vantro efter at have været troende”.
Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Man kan fremsige et udtryk, som man ikke anser for værende skadeligt, men som alligevel vil være årsag til ens fald på 70 år i helvedet”. Berettet af At-Tirmidhiy. Denne afstand er til bunden af helvedet, som kun er beregnet for de vantro.
