Miraklet Al-Isra´

Lovprisning til Allah, og atter lovprisning til Allah. Lovprisning til Allah, og fred være over Hans udkårne skabninger. Lovprisning til Allah, Den Ene, Den Udelelige, Den Mageløse, Den Uafhængige, der hverken avler eller er avlet, og som ingen lige har. Vi takker Ham, anråber om Hans tilgivelse og opsøger Hans hjælp og vejledning. Vi søger tilflugt hos Allah mod vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah fuldkomment og fuldendt ophøje samt frede vor mester Muhammad, mesteren af ^Adnans slægt, som Allah udrustede med bevislighed, og hvis anseelse Allah har hævet over de øvrige profeters på natten til Al-Isra´. Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene uden partner, Den som sendte sit sendebud med retledningen og den sande religion for at lade religionen sejre over alle de øvrige religioner trods nogles modvilje. Jeg bevidner, at vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Hans skabning og sendebud samt Hans udkårne og elskede blandt Hans skabninger, og må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad samt hans profetiske brødre.

O muslimer, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige. Frygt Ham fuldkomment, og dø kun som muslimer, og vid, at Allah er med de retskafne.

Trosbrødre, vi står over for en mægtig anledning, som er Al-Isra´ og Al-Mi^radj, og talen i dag, om Allah vil, skildrer denne anledning.

Kære trosfæller, Al-Isra´ er bekræftet udtrykkeligt i både Koranen, de autentiske profetudtalelser og muslimernes konsensus, derfor er det en forpligtelse at tro på den. Da profeten tog på Isra´-rejsen, var det med krop og sjæl og ved fuld bevidsthed, og dette er ikke umuligt for Allah at virkeliggøre, idet Allah, være hævet og ophøjet, magter alt. Dette bringer os videre til, at islams lærde sagde, at den, der fornægter miraklet Al-Isra´, har dermed afvist Koranen, og den, der afviser Koranen, tilhører ikke muslimerne.

Afgangsstedet for miraklet Al-Isra´ var Umm Hani´s hjem, datter af Abi Talib, hvor profeten boede. Dette er berettet af Muslim via Anas ibn Malik, må Allah være tilfreds med ham, som sagde: ”Abu Dharr fortalte, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

Al-Isra´-rejsen indledtes med, at Gabriel kom til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, med et ridedyr, det siges at det var al-buraq, som Allahs sendebud skulle ride på. Hvert skridt al-buraq tog, var så langt som dets syn rakte. Al-buraq var så opstemt, at opstigningen på det ikke var lige til for Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, og da sagde Gabriel til al-buraq: ”Gør du dette mod Muhammad! Aldrig har nogen redet på dig, der er mere ærværdig end ham for Allah”, og da svedte al-buraq.

Al-Bayhaqiy berettede om Shaddad ibn Aws, at han sagde: ”Vi spurgte: ”O Allahs sendebud, hvorledes foregik din Isra´?” Han svarede:

Således rejste profeten, må Allah ophøje og frede ham, på al-buraq fra det ene område til det andet ledsaget af Gabriel, fred over ham, og han bad på Sinajbjerget, hvor Moses, fred over ham, hørte Allahs tale, og dernæst i Bethlehem, hvor Jesus søn af Maria, fred over ham, blev født.

Mine muslimske brødre, visseligt er dette en mægtig anledning, der på ny minder os om livshistorien om den mægtigste skabning, der er skabningernes mester og som skildrede sandhederne og manifesterede dem. Han er indehaveren af de forbløffende, åbenlyse mirakler, og han er sendebudenes mester. Han er Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. I denne mægtige nat fremhævede Allah vor mester Muhammads forrang over samtlige profeter og sendebude, idet Allah samlede alle profeterne for ham, både Adam og de efterfølgende profeter, i moskeen Jerusalem-moskeen (Baytul Maqdis), hvor han anførte dem i bøn.

Må Allah ophøje Dem, min mester, O Allahs sendebud.

Vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, så under Isra´-rejsen talrige vidundere, som vi kan tage ved lære af og mindes. Blandt disse er, at da han passerede Faraos datters kammerpiges grav, duftede han en smuk duft, der kom fra graven af denne retskafne, muslimske kvinde, som Allah forærede martyrskab til og til hendes børn. Dette skyldtes, at hun en dag, mens hun redte håret på Faraos datter, tabte kammen fra sin hånd, og da sagde hun: ”Bismillah.” Så spurgte Faraos datter hende: ”Har du en anden Herre, guddom end min fader?” Hun svarede: ”Min og din faders Herre er Allah”, så fortalte Faraos datter sin fader derom. Farao krævede af kammerpigen, at hun skulle frafalde islam, men hun nægtede, og da opvarmede han noget vand, hvori han hældte olie, indtil det kogte. Så begyndte han at kaste det ene af hendes børn efter det andet i denne kogende væske, sådan at deres kød løsnede sig fra deres knogler. Men hun gav ikke afkald på sin tro, og da det var hendes lille spædbarns tur, talte hendes spædbarn til hende med Allahs hjælp og sagde: ”O moder, vær tålmodig, for straffen i det hinsides er langt hårdere end straffen i dette liv, og vig ikke, for du er på den rette sti.”

Allah, Allah. Kære trosbrødre, hvor står vi i forhold til en sådan tålmodighed? Hvor står vi i forhold til denne stærke overbevisning om det rette? Hvor står vi i forhold til den fuldkomne efterlevelse af nationens leders metodik, må Allah ophøje og frede ham? Hvor står vi i forhold til sådanne mennesker, mens vort samfund i dag glemmer disse værdier og dag efter dag overser det essentielle behov for at holde fast ved den muhammadanske tro?

Hvor står vi i dag i forhold til den udholdenhed, der kræves for at stadfæste det rette, at udføre alle forpligtelserne og at afstå fra synderne i al deres former? Så spørg dig selv, kære trosfælle, udfører du, hvad Allah har pålagt dig, og afstår du fra, hvad Allah har forbudt dig? Beder du bønnen indenfor dens tid? Betaler du Zakah, som det er påkrævet? Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, så under sin Isra´-rejse, at nogle mennesker græssede som dyr, med små tøjstykker på deres tildækningspligtige kropsdele. Gabriel sagde: ”Det er dem, der holder sig fra at betale Zakah.” Derudover så han nogle mennesker, hvis hoved smadredes og knustes og bagefter vendte tilbage som det var, og da sagde Gabriel: ”Disse er folk, hvis hoved er for tungt og dovent til at udføre bønnen.” Desuden så han mennesker, der sloges om at spise råddent kød, mens de undlod de gode skiveskårede stykker. Gabriel fortalte profeten, må Allah ophøje og frede ham: ”Dette er folk fra din nation. De undlader at spise det tilladte, men efterstræber det forbudte og spiser det, disse er dem der bedriver hor.” Ligeledes så han, må Allah ophøje og frede ham, nogle mennesker drikke betændelse, der sivede ud af de horbedrivende. Gabriel sagde til profeten, må Allah ophøje og frede ham: ”Disse er dem, der indtager alkohol.”

Dette var nogle af de ting, profeten, må Allah ophøje og frede ham, så under sin Isra´-rejse, og hvorfra vi har meget at tage ved lære af. Vi beder Allah, være ophøjet, om at lade os være iblandt dem, der tager ved lære af koranens vers og den profetiske livsførelse samt om at gøre os i stand til at holde fast ved lydighed til Allah og at afstå fra at trodse Ham, thi der er ingen syndsafværgelse ej heller lydighedsgøren undtagen via Ham. Vi søger tilflugt hos Ham, anråber om Hans hjælp samt angrer overfor Ham.