Miraklet Den Natlige Rejse og Himmelfarten

I Den Nådefulde, Nådige Allahs Navn

Miraklet Den Natlige Rejse og Himmelfarten

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, anmoder om Hans hjælp, angrer overfor Ham, søger Hans vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, og jeg bevidner, at Muhammad er Hans tjener, sendebud og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne, og som varsler og advarer. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt sine profeter. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den pålidelige, samt hans gode, rene slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige.

Allah, være hævet og ophøjet, sagde i sin ærede bog:

Mine kære, i denne ærede måned, Radjab, er der en højtid over os, nemlig Den Natlige Rejse og Himmelfarten (Al-Isra´ og Al-Mi^radj). Denne enestående begivenhed, og fine højtid fejres på grund af dens mægtige vidnesbyrd og fornemme status. Hvordan skulle det ellers forholde sig, når den minder os om et storslået mirakel givet udelukkende til Muhammad søn af Abdullah, den analfabetiske, arabiske, pålidelige mand, som er den sidste profet og den mest loyale. Hans natlige rejse gik fra den beærede by Mekka til den ærede by Jerusalem, og hans himmelfart til de høje himle og tilbage igen på en brøkdel af en nat. Herefter berettede han for jordens beboere, hvad han så af vidundere, og beskrev Jerusalem-moskeen for dem, vindue for vindue. Et absolut bevis og et afgjort belæg for hans sande kald og retmæssige profeti.

Trosbrødre, An-Nasa´iy berettede om Anas søn af Malik, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Jeg blev mødt med et ridedyr, større end et æsel og mindre end et mulddyr, dets hov når, så langt dets syn rækker. Jeg steg op på dyret sammen med Gabriel, fred over ham, og red afsted, så sagde han, stig ned, og bed, hvilket jeg gjorde, så sagde han, ved du, hvor du har bedt? Du har bedt i Taybah, hvortil emigrationen vil være. Dernæst sagde han, stig ned, og bed, hvilket jeg gjorde, så sagde han, ved du, hvor du har bedt? Du har bedt på Sinai-bjerget, hvor Allah, Den Uovervindelige, Almægtige, talte til Moses, fred over ham. Dernæst sagde han, stig ned, og bed, hvilket jeg gjorde, så sagde han, ved du, hvor du har bedt? Du har bedt i Betlehem, hvor Jesus, fred over ham, blev født. Dernæst indtrådte jeg Jerusalem-moskeen, hvor alle profeter, fred over dem, blev samlet for mig. Gabriel førte mig frem, sådan at jeg ledte dem i bøn. Dernæst blev jeg ført til jordens himmel, hvor Adam, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den anden himmel, hvor de to fætre, Jesus og Johannes, fred over dem, var. Dernæst blev jeg ført til den tredje himmel, hvor Josef, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den fjerde himmel, hvor Aron, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den femte himmel, hvor Enoch2, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den sjette himmel, hvor Moses, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den syvende himmel, hvor Abraham, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført over de syv himle, hvor vi nåede frem til Sidratil muntaha.”

Mine kære, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, blev sendt på en rejse fra Mekka til Jerusalem-moskeen i Isra´-natten. I Jerusalem-moskeen blev alle profeterne samlet for ham, og han ledte dem i bøn. Dernæst blev han ført til himlene, indtil han nåede Sidratil muntaha, et mægtigt træ, der er så smuk, at ingen af Allahs skabninger kan beskrive dets skønhed. Iblandt dets skønhed er, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, fandt det overdækket af guldsommerfugle. Bladene på træet var som elefantører, og frugterne som mægtige krukker. Endvidere så vor profet, må Allah ophøje og frede ham, vor mester Gabriel, fred over ham, ved Sidratil muntaha. Gabriel nærmede sig vor profet, må Allah ophøje og frede ham, som følge af sin enorme længsel til profeten, må Allah ophøje og frede ham, sådan at afstanden imellem dem var på størrelse med to alen eller mindre – som Allah, være ophøjet, meddelte om profeten, må Allah ophøje og frede ham:

Den kraftfulde med en enorm styrke, Gabriel, underviste profeten, må Allah ophøje og frede ham. Og han var den, der nærmede sig profeten, må Allah ophøje og frede ham. Da profeten, må Allah ophøje og frede ham, så ham, var Gabriel i sin sande skikkelse ved Sidratil muntaha – som Allah, være ophøjet, sagde:

Al-Bukhariy og Muslim, imamerne for hadith-folket, berettede om mesterinden, den sanddru ^Aishah, datter af den sandende Abu Bakr og hustru til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at hun sagde: ”Det er Gabriel”, da der blev nævnt for hende Allahs udtalelse: ثُمَّ دَنَا فَتَدَلَّى - hvilket betyder: Derpå nedsteg han og nærmede sig. - Dermed er versets betydning ikke, at profeten, må Allah ophøje og frede ham, nærmede sig sin Herre, være ophøjet, i form af afstand og retning, sådan at han var tættere på Ham end en afstand på to alen, fordi Allah, være ophøjet, ikke er et legeme med en fysisk mængde. Allah eksisterer heller ikke på et sted eller retning. Det er umuligt, at Allah skulle være nær eller fjern afstandsmæssigt, og dette er indlysende samt åbenlyst. Bror, hold dig til sunnitternes tro, på den måde vil du tilhøre de triumferende – med verdnernes Herres vilje.

Mine kære, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, så desuden Al-Ma^mur huset i den syvende himmel, hvilket for englene er, som Kabaen er for jordens beboere. Hver dag træder 70.000 engle ind i det og beder, derefter forlader de det og vender aldrig tilbage. I tillæg hertil nåede profeten, må Allah ophøje og frede ham, til et sted, hvor han hørte lyden fra pennene, som englene skrev med i deres skrifter, da de skrev af fra Den bevarede tavle. Endvidere så han, må Allah ophøje og frede ham, paradiset, hvilket er opholdsstedet, som Allah har beredt for at lyksaliggøre de troende. Dets beliggenhed er over de syv himle. I det så han Al-Hur al-^in og Tronen. Mine kære, Tronen er det største legeme, Allah, være ophøjet, har skabt, og Han lod det være paradisets tag. Tronen er størrelsesmæssigt større end paradiset, endda større end alle Allahs øvrige skabninger.

Ibn Hibban berettede i sin Sahih om Abu Dhar, må Allah være tilfreds med ham, at han berettede, at profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”De syv himle i forhold til Al-Kursiy er som en ring i forhold til en vildmark. Og Tronen i forhold til Al-Kursiy er som en vildmark i forhold til en ring.”

Tronen ligner en stor seng, og den har fire ben. Nu bæres den af fire engle, men på Dommedag vil de være otte. Allah, være ophøjet, skabte Tronen for at give udtryk for Sin magt, og ikke for at tage Tronen som et opholdssted for Sig. Dette er, hvad monoteismevejleder, vor mester ^Aliy, må Allah beære ham, meddelte. Det er sådan, at et stort antal engle kredser om Tronen, og de retter sig imod den, når de skal bede, ligesom at vi kredser om Kabaen og beder imod den. Når de kigger på Tronen og ser dens enorme størrelse og form, så lovpriser de Allah, og deres overbevisning om Allahs umådelige magt styrkes. Allah, være ophøjet, sagde:

Nogle lærde sagde, at profetens rejse fra Mekka til Jerusalem-moskeen samt hans himmelfart og rejse hjem til Mekka varede omkring en tredjedel af en nat. Profeten meddelte de vantro herom, men de fornægtede det, og hånede ham. Nogle fra Quraysh henvendte sig hos Abu Bakr sigende, har du hørt, at din ven påstår, at han rejste til Jerusalem-moskeen og tilbage til Mekka samme nat. Abu Bakr sagde, har han sagt det? De svarede, ja. Så sagde han, hvis han har sagt det, så bevidner jeg, at det er sandt. De sagde, så du tror på ham, at han tog til Mellemøsten på én nat og dernæst vendte tilbage til Mekka inden daggry? Han sagde, ja, jeg tror på ham, i hvad angår det, der er fjernere end det. Jeg tror på, at han får åbenbaring fra himlen. Af den grund blev han kaldt As-Siddiq (Den sandende), må Allah være tilfreds med ham.

Abu Djahl samlede sit folk, og sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, meddelte dem om, hvad han så. En mand blandt polyteisterne sagde, jeg er den mest vidende om Jerusalem-moskeen, både dens arkitektur, udseende og dens beliggenhed i forhold til bjerget. Hvis Muhammad taler sandt, så vil jeg meddele jer det, og hvis han lyver, så vil jeg meddele jer det. Polyteisten henvendte sig til profeten sigende, o Muhammad, jeg er den mest vidende om Jerusalem-moskeen, både dens arkitektur, udseende og dens beliggenhed i forhold til bjerget. Derpå blev Jerusalem-moskeen hævet for Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, mens han var siddende på sin plads. Han så moskeen, på samme måde som vi ser vores hjem, og så beskrev han dens arkitektur, udseende og dens beliggenhed i forhold til bjerget. Manden sagde, du har talt sandt. I en anden version sagde manden, hvad angår beskrivelsen, så har han, ved Allah, ramt plet. Om denne hændelse har en person sagt:

Jerusalem-moskeen er bedækket med ærefrygtindgydende klæder

og den funkler med vejledningens lys

Ved dens dør var profeterne næret af

kærlighed til og fornøjelse ved profeten

Du som blev beæret med himmelfarten over Al-Muntaha

tilkommer Den natlige rejse og Himmelfarten alene

Du som beskrev Jerusalem moskeen har i sandhed beskrevet den

som om du var dens arkitekt og konstruktør

Trosbrødre, Den Natlige Rejse og Himmelfarten hører til profetens mægtige mirakler, der absolut beviser hans profeti. O Allah, saml os med din elskede Muhammad i Al-Firdaws al-a^la, o Herre, kurér os med et blik fra ham, og o verdnernes Herre, skænk os en tår fra hans bassin, hvorefter vi aldrig tørster.