Spørgsmål & svar

Redegør for betydningen af de to begreber Istighathah (nødråb) og Isti^anah (bøn om hjælp)

Istighathah er at anråbe om hjælp ved vanskeligheder og kniber. Isti^anah har samme betydning, men er bredere og mere omfattende.

وَاسْتَعِينُواْ بِالصَّبْرِ وَالصَّلاَةِ وَإِنَّهَا لَكَبِيرَةٌ إِلاَّ عَلَى الْخَاشِعِينَ
Hvilket betyder: Søg hjælp via tålmodighed og bøn (salaah)! Og den (bønnen) er sandelig byrdefuld for andre end de ydmyge. Surah Al-Baqarah · 2:45
Forklaring

﴿ وَاستَعينوا بِالصَّبرِ وَالصَّلوٰةِ وَإِنَّها لَكَبيرَةٌ إِلّا عَلَى الخٰشِعينَ ﴿45﴾ ﴾

Søg hjælp via tålmodighed og bøn (salaah)! Der er blevet sagt: Adressaterne er i denne kontekst de troende, idet den, der afviser bønnen og tålmodigheden med Muhammads religion, vil man ikke påtale med: ”Søg hjælp via tålmodighed og bøn”. Af denne grund må man gå ud fra, at verset taler om den, der anerkender Muhammad ` og tror på ham.

bøn (salaah)! Dvs. foren mellem tålmodighed og bøn. Der er også blevet sagt: Søg hjælp via tålmodigheden til at overholde bønnen og til at overholde hvad man ellers er pålagt til i bønnen, det være sig korrigering af hensigten, oprigtighed samt at være omhyggelig med bønnens søjler, manerer, ærbødighed og frygtsomhed. For den, der lader sig optages af bønnen, vil udelade alt andet.

Og den (bønnen) Dvs. salaah-bønnen. Der er også blevet sagt: Der er tale om det ”at søge hjælp”.

er sandelig byrdefuld Dvs. anstrengende og hård.

for andre end de ydmyge, Dvs. de troende. Der er også blevet sagt: De frygtsomme. Der er desuden blevet sagt: De som er lydige og hengivne over for Allah. Bønnen er byrdefuld for andre end de ydmyge, for hvis man ikke tilsigter belønning for bønnen eller frygter straf for at udelade den, vil den føles anstrengende. På den anden side vil den ydmyge, som har forhåbninger om at blive belønnet for bønnen og frygter straf for at udelade den, føle lethed ved den.

{واستعينوا} على حوائجكم إلى الله {بالصبر والصلاة} أي بالجمع بينهما، وأن تصلوا صابرين على تكاليف الصلاة، محتملين لمشاقها، وما يجب فيها من إخلاص القلب، ودفع الوساوس الشيطانية، والهواجس النفسانية، ومراعاة الآداب والخشوع، أو استعينوا على البلايا والنوائب([6]) بالصبر عليها، والالتجاء إلى الصلاة عند وقوعها، وكان رسول الله ﷺ إذا حزبه([7]) أمر فزع إلى الصلاة([8]) {وإنها} الضمير للصلاة أو للاستعانة {لكبيرة} لشاقة ثقيلة {إلا على الخاشعين} لأنهم يتوقعون ما ادخر للصابرين على متاعبها فتهون عليهم.

Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”På Dommedag vil solen nærme sig menneskenes hoveder, og under denne fase påkalder de Adam om hjælp (Istaghathu bi Adam.)”. Berettet af Al-Bukhariy.

Denne udtalelse leverer et klart bevis på, at det er tilladt at anråbe andre end Allah om hjælp, forudsat at man tror på, at ingen andre end Allah magter at bringe gavn eller fjerne skade.

Søg på tværs afIslamisk Viden