Den Islamiske Dannelse 7.-8. kl. - grundbog

Den Islamiske Dannelse – en serie religionslektioner for grundskolen

De to vidnesbyrd

De to vidnesbyrd er:

Jeg bevidner, at der ikke er en anden Gud end Allah, og jeg bevidner, at Muhammad er Guds sendebud (må Gud ophøje og frede ham)

Det er en pligt for den, der vil indtræde i religionen islam, straks at sige de to vidnesbyrd med hensigt om at indtræde i islam samt at tro på deres betydning.

Betydningen af Jeg bevidner, at der ikke er en anden Gud end Allah er: Jeg tror i hjertet og erklærer med ord, at ingen andre end Gud tilbedes med rette. Det vil sige, at ingen andre end Gud, være ophøjet, fortjener, at jeg ydmyger mig til den største grad for.

Betydningen af Jeg bevidner, at Muhammad er Guds sendebud er: Jeg tror i hjertet og erklærer med ord, at vores mester Muhammad, søn af ^Abdullah, søn af ^Abdul Muttalib, søn af Hashim, søn af ^Abdi Manaf, qurayshitten, er Guds skabning og sendebud. Han er sendt til samtlige mennesker og djin, både arabere og ikke-arabere. Han tilhører Quraysh-stammen, som er den fornemmeste af de arabiske stammer. Han blev født i Mekka og fik sin profeti i grotten Hira´, mens han var boende i Mekka. Og han udvandrede til Medina, hvor han er begravet. Han er den sidste af profeterne og sendebudene, og han er den bedste af dem (må Gud ophøje og frede ham). Man skal tro på alt, hvad profeten Muhammad fortalte om og overbragte fra Gud, være ophøjet.

Imam Dhun-Nun Al-Misriy sagde:

“Hvad du end forestiller dig i fantasi, er Gud ulig det.”

4

Den første pligt - viden om Gud og sendebuddet

Den første pligt, der hviler på mennesket, er at have viden om Gud og viden om profeten (må Gud ophøje og frede ham).

Viden om Gud opnås ved at man ved, hvad der forstandsmæssigt er nødvendigt for Gud, hvad der forstandsmæssigt er umuligt for Gud, og hvad der forstandsmæssigt er muligt for Gud.

Gud er absolut beskrevet med de fuldkomne egenskaber, der passer for Ham, som Viden, Magt og Vilje. Derimod er det umuligt, at Gud skulle være beskrevet med uvidenhed, magtesløshed og enhver tilbleven egenskab som menneskernes egenskaber er. Og det mulige for Gud er, at Han skaber skabninger og tilintetgør dem.

Guds sendebud, må Gud ophøje og frede ham, sagde:

”Den bedste handling er troen på Gud og Hans sendebud.”

Imam Al-Ghazaliy sagde:

”Tilbedelsen er ugyldig, hvis man ikke har kendskab til den tilbedte.”

Viden om profeten opnås ved at man ved, hvad der forstandsmæssigt er nødvendigt for ham, hvad der forstandsmæssigt er umuligt for ham, og hvad der forstandsmæssigt er muligt for ham.

Profeten er absolut beskrevet med sandfærdighed, troværdighed, mod, intelligens og videregivelse af budskabet. Og følgende er umuligt for ham: Løgnagtighed, svindel, ubegavethed, fejhed, blasfemi, store synder samt små lumpne synder. Alt dette gælder både før og efter, at han blev profet.

Det som er muligt for ham er fx at spise, drikke, sove og blive gift. Alt dette gælder også de øvrige profeter.

De nødvendige egenskaber for Gud er følgende:

Eksistens

Enehed

Evighed

Uophørlighed

Uafhængighed

Magt

Vilje

Viden

Hørelse

Syn

Liv

Tale

Uforlignelighed med skabningerne

6

Den rette tro og retskaffenhed

I dette vers befalede Gud, være ophøjet, de troende at være retskafne. Retskaffenhed er udførelse af pligterne og afståelse fra synderne.

Den første og bedste pligt er troen på Gud og Hans sendebud. Derefter kommer bønnen, fasten og lignende sager.

Den største og værste synd er blasfemi. Denne synd tilgiver Gud ikke for den, der dør som blasfemiker. Alle andre synder end blasfemi, såsom tyveri, indtagelse af alkohol og at få nytte af renter, er noget, som Gud tilgiver, for hvem Han vil af sine troende skabninger.

Imam Abu Dja^far At-Tahawiy sagde:

”Og den, der beskriver Gud med en af skabningernes egenskaber, begår blasfemi.”

De, der dør som troende, er to typer:

1) nogle dør som troende og retskafne, og de straffes hverken i graven eller i det hinsides.

2) andre dør som troende, men som storsyndere, dvs. at de fx forsømte bønnerne, fasten, drak alkohol og spiste svinekød. Nogle af dem syndsforlades og tilgives af Gud, være ophøjet, og dermed straffer Han dem ikke, dvs. at Han lader dem indtræde Paradis uden straf, omend deres rang er lavere end de retskafnes. De andre derimod straffes af Gud, hvorefter Han lader dem indtræde Paradis, hvor de vil være for evigt.

9

Islam er alle profeternes religion

Den sande religion for Gud er Islam, og lyksaligheden i det hinsides opnås ved at følge den.

Gud, være ophøjet, sendte profeterne, der var sandfærdige mænd, som Gud udvalgte til profetien, for at undervise menneskene om den islamiske tro, og det der er til gavn for dem i deres verdslige og religiøse liv.

Alle profeterne var muslimer. De troede på, at Gud er den eneste Gud, uden nogen partnere. Den første profet var Adam, og den sidste var Muhammad, må Gud ophøje og frede både ham og hans profetiske brødre. Men deres lovgivning var forskellig. I Jesu og Moses´ lovgivning skulle muslimerne bede to gange i døgnet, mens i Muhammads lovgivning skal muslimerne bede fem gange i døgnet.

11

Profeternes egenskaber

Profeterne er de bedste af Guds skabninger, og de er de allerbedste mennesker. Gud, være ophøjet, sendte dem for at de skulle forkynde folk, hvad der gavner dem i deres religiøse og verdslige liv. Profeterne er beskrevet med god moral og udsøgte egenskaber.

Blandt deres gode moral er, at de alle var sandfærdige, kloge, troværdige, ædle og modige. Dermed var ingen af dem løgnere eller ubegavede, ej heller var nogen af dem bedrageriske, skændige eller feje.

Profeterne udsættes ikke for frastødende sygdomme, såsom at orme kommer ud af kroppen eller lignende, og de bliver heller ikke udsat for sindssygdom.

Profeterne (må Gud ophøje og frede dem) er beskrevet med:

sandfærdighed, så løgnagtighed er umuligt for dem.

klogskab, så ubegavethed og dumhed er umulige for dem.

troværdighed, så bedrageri er umuligt for dem.

ædle, så skændighed og nederdrægtighed er umulige for dem.

mod, så fejhed er umuligt for dem.

13

Forskellen mellem profeterne og sendebudene (må Gud ophøje og frede dem)

Alle sendebude er profeter, men ikke alle profeter er sendebude. Et sendebud er en profet, der af Gud har fået åbenbaret en ny lovgivning, hvilket vil sige nye regler, som han skal undervise dem, han er blevet sendt til, i. Imidlertid er en profet den, som får åbenbaring om at følge lovgivningen for sendebuddet før ham, uden selv at få åbenbaret en ny lovgivning.

Alle og enhver profet og sendebud videregav budskabet til menneskene. Følgelig er antallet af profeterne enormt, hvorimod antallet af sendebudene er 313.

I koranen er nævnt navnene på 25 profeter. Disse er:

Adam Adam

Idris Enoch

Nuh Noah

Hud

Salih

Ibrahim Abraham

Isma^il Ismael

Ishaq Isak

Ya^qub Jakob

Lut Lot

Yusuf Josef

Ayyub Job

Shu^ayb

Musa Moses

Harun Aron

Dhul Kifl

Dawud David

Sulayman Salomon

Ilyas Elias

Ilyasa^

Yunus Jonas

Zakariyya Zakarias

Yahya Johannes

^Isa Jesus

Muhammad Muhammad

(må Gud ophøje og frede dem)

15

Forskellen mellem mirakel og trolddom

Gud, være ophøjet, skabte mennesket og gav det en forstand, så det kan skelne mellem det gode og det dårlige. Og Gud sendte sine profeter for at vejlede menneskene til frelsens vej. Men mange mennesker er stædige mht. at tage imod det rette, således bruger de ikke deres forstand til det, den er skabt til.

Gud, være ophøjet, støttede sine ærede profeter med mirakler, som er naturstridige hændelser, dvs. at de bryder med den vanlige orden for menneskene. Mirakler forekommer for profeter alene, og det bekræfter deres udsagn. Og intet menneske magter at efterligne dem i forsøg på at gøre modstand. Som eksempel på et mirakel er, at vand løb ud mellem profet Muhammads fingre, og at Moses´ stav blev til en slange.

Og mirakler er ikke trolddom, for trolddom er noget, man kan tillæres gennem undervisning og øvelse. Derudover kan trolddom ved modstand overgås med en anden trolddom ved at en anden troldmand udfører en endnu stærkere trolddom.

På baggrund heraf troede Faraos troldmænd på, at Moses var et sendebud sendt af Gud, for hans stav blev forvandlet til en ægte slange, der slugte troldmændenes reb og stave, som tilskuerne var blevet illusioneret om, at de var slanger. Troldmændene var nemlig klar over, at deres reb og stave i virkeligheden ikke var slanger, mens at de erkendte, at det ikke var trolddom, da Moses stav blev til en slange.

At udføre trolddom hører til de store synder.

18

Troen på alt hvad vor mester Muhammad kom med

Gud, være hævet og ophøjet, befalede os i dette vers at følge sendebuddet Muhammad, må Gud ophøje og frede ham, i, hvad han befalede os og at afstå fra, hvad han forbød os. Dette fordi sendebuddet Muhammad, må Gud ophøje og frede ham, var sandfærdig i alt, hvad han viderebragte fra Gud, være ophøjet.

Alt, hvad sendebuddet fortalte om, er sandt og rigtigt, hvad enten det drejer sig om sager om halal eller haram, fortællinger om de forrige profeters livshistorier eller ting der vil ske i fremtiden, i dette liv eller på Dommedag.

Blandt det, sendebuddet Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, fortalte om, er gravens pinsler for ikke-muslimerne og visse syndige muslimer, gravens lyksaligheder for de fuldkomne troende, Dommedag, regnskab, belønning, straf, Paradis, helvede og meget andet.

Ikke-muslimerne straffes i deres grav, hvorimod de troende muslimer får af Gud belyst deres grav med et lys, der ligner fuldmånens.

20

Belønning og straf

Man skal tro på, at Gud, være ophøjet, vil på Dommedag, belønne de troende for, hvad de udførte af gode gerninger. Og Han vil straffe ikke-muslimerne for, hvad de begik af blasfemi samt synder og desuden straffe de af de syndige muslimer, Han vil.

Belønning er det, den troende opnår på Dommedag, og som glæder ham fx at drikke fra profetens sø (Hawd), at passere broen (i sikkerhed) og at indtræde Paradis, hvor den evige lyksalighed venter.

Straffen er det, der gør skabningen fortræd på Dommedag fx at ikke-muslimerne udsættes for solens hede, at de indtræder helvede, hvor evig straf venter. Også nogle syndige muslimer, der dør uden at angre, og ikke tilgives af Gud, vil straffes i helvede i en periode, hvorefter Gud lader dem komme ud og indtræde Paradis, fordi de trods alt døde som troende.

22

Lyksaligheden i det hinsides

Gud, være ophøjet, lovede sine troende skabninger, der udførte forpligtelserne og afstod fra synderne, brede haver, hvori der er en vedvarende lyksalighed, der hverken forgår eller forsvinder. I dem er der brede floder, en flod med mælk, en med honning, en med vand og en med uberusende vin (khamr) der ikke er som vinen i dette liv. Deri er der også dejlige dufte, smukke træer og store slotte.

De troende i Paradis vil være på samme alder – 33 år. Selv de, der døde som gamle eller spædbørn, vil være i den alder.

Alle er smukke i udseende og har samme højde som vor mester Adam, fred over ham.

Alle, der indtræder Paradis, vil hverken dø, blive syg, bedrøves, ældes eller trættes. Paradis ligger over de syv himle, og Tronen er Dets loft. Ikke-muslimerne vil aldrig indtræde Paradis. Og Paradis forbliver, hverken Det eller Dets folk forgår.

24

Vandets typer

Vand opdeles i forskellige typer:

Vand, der er rent (tahir) og rensende (mutahhir). Også kaldt Tahur-vand

Vand, der er rent (tahir), men ikke-rensende (ikke-mutahhir).

Vand, der er urent (nadjis).

Vand, der er rent og rensende: Er vand, der er rent i sig selv, og som er rensende, hvilket vil sige, at det er egnet til at gøre andre ting rene. Man kan altså bruge det til pligtbad (rusl), wudu´ og fjernelse af urenhed (nadjasah). Det er eksempelvis regnvand, havvand, flodvand, brøndvand og kildevand.

Vand, der er rent, men ikke-rensende: Det er vand, der har været brugt til enten pligtbad, wudu´ eller fjernelse af urenhed, forudsat at ingen af dets egenskaber –farve, lugt eller smag – er forandret, efter at urenhed er blevet fjernet. Sådan noget vand er rent i sig selv; men det er ikke rensende for andre legemer. Hvis vi samler vandet op efter pligtbad, wudu` eller fjernelse af urenhed, kan dette vand ikke bruges til disse formål igen, med mindre det er en stor mængde. Man må derimod godt bruge det til fx at vaske tøj, hvis tøjet ikke er urent.

Urent vand: Det er en lille mængde vand, hvori der er faldet ufritaget urenhed i (se mere i næste lektion). Vandet er urent, også selvom ingen af dets egenskaber er blevet forandret.

Der kan også være tale om en stor mængde vand, hvori der er faldet urenhed i, men så skal de have forandret en eller flere af vandets egenskaber – lugt, farve eller smag. Hvis derimod en stor mængde vands egenskaber ikke forandres, bliver vandet ikke urent.

En stor mængde vand er lig med eller større end 2 qullah vand, og det svarer til ca. 190 liter vand. Hvis vandets mængde derimod er under 2 qullah, så betegnes det en lille mængde vand.

26

Renselse for urenheder

Urenheder er to typer:

Den sanselige (^ayniyyah) urenhed

Den usanselige (hukmiyyah) urenhed

Den sanselige urenhed er den, hvis substans eller egenskaber – smag, lugt eller farve – kan sanses. Et eksempel herpå er en bloddråbe på tøjet. Den fjernes ved at man hælder rent, rensende vand på den, indtil dens substans og egenskaber er forsvundet.

Den usanselige urenhed er den, hvis egenskaber – farve, smag eller lugt – er usanselige. Et eksempel herpå er en udtørret urindråbe på tøjet, sådan at selve substansen er forsvundet, og egenskaberne er usanselige. Tøjet renses ved at man hælder rent, rensende vand over stedet.

Hvis der er tale om, at en urenhed fra en hund eller en gris rammer et menneskes hånd, tøj eller tallerken, så fjernes urenheden ved at man vasker stedet syv gange med rent, rensende vand, hvor den ene af vaskene er blandet med rent, rensende jord.

Nogle typer urenheder er fritaget. Et eksempel herpå er urinstænk – der ikke kan ses med det blotte øje. Hvis urinstænk falder i vand, bliver vandet ikke urent. Et andet eksempel er det døde, hvis blod ikke flyder, fx en flue eller en myg. Hvis den falder i vand og dør deri, da bliver vandet ikke urent.

28

Betingelserne for renselse

Profeten Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) sagde:

”Renselse udgør halvdelen af troen”. (Muslim)

Renselse indbefatter pligtbad, wudu´ og renselse for urenheder.

Renselse har nogle betingelser, der skal være opfyldt, for at den er gyldig.

De er:

Islam, dvs. at man skal være muslim. Dermed er renselse ugyldig for en ikke-muslim.

Tamyiz-alderen. Den alder, hvor barnet forstår spørgsmål og kan besvare dem. Og hvor det selv kan spise, drikke og rense sig for urenheder. Det er ofte 6/7 års alderen, men for nogle børn kan det være tidligere.

Ingen hindring for vandet til at trænge ind til den vaskede kropsdel. En hindring kan for eksempel være maling, fedt og neglelak.

Vandet skal være løbende. Vandet skal løbe ned eller hen over den vaskede kropsdel. Derfor er det ugyldigt, at man gør sin hånd våd og stryger med den over ansigtet eller armene under fx wudu´.

Vandet skal være rent og rensende. Det må altså ikke være urent eller allerede brugt til et pligtbad, wudu´ eller fjernelse af urenhed.

30

Renselse/aftørring efter toiletbesøg

Det er en pligt at rense/aftørre sig efter udskillelse af fugtige urenheder fra de to udgange, urinlederen og endetarmen. Hvis man udskiller urin eller afføring, da er det en pligt, at man renser/aftørrer sig inden man beder, for at ens bøn bliver gyldig. Renselse/aftørring er ikke pligtig efter udskillelse af tarmluft.

Renselse udføres med vand og aftørring med et rent, fast, skrabende, uærværdigt materiale. At det er skrabende betyder, at det fjerner urenhedens substans, og et eksempel herpå er toiletpapir og sten. Ærværdigt er for eksempel et stykke papir med religiøst indhold.

Renselse med vand udføres ved at hælde rensende vand over stedet, der er urent, indtil stedet bliver rent.

Aftørring med for eksempel toiletpapir udføres derimod ved at aftørre udgangen tre gange, indtil stedet er tørret af. Hvis tre aftørringer ikke aftørrer stedet helt, tilføjes flere aftørringer. Færre end tre aftørringer er ikke tilstrækkeligt.

Værd at vide

Det er ønskeligt at sige, inden man går ind på toilettet:

”Bismillah Allahumma inni a^udhu bika minal khub-thi wal kha-ba´ith”.

Som betyder: I Guds navn. Herre, jeg søger beskyttelse hos Dig fra de mandlige og kvindelige djin.

Og når man går ud:

”Ghufranak al-hamdu lillahil ladhi adh-haba ^annil adha wa ^afani”.

Som betyder: Jeg opsøger Din tilgivelse, lovprisning til Gud, der beskyttede mig imod skade og gjorde mig fri for det.

32

Wudu´ dens pligter og ønskeligheder

Wudu´ har seks søjler:

Hensigten i hjertet ved vask af ansigtet. Man siger i hjertet for eksempel: Jeg har til hensigt at lave wudu´.

At vaske hele ansigtet fra hårgrænsen til hagespidsen og fra øre til øre.

At vaske hænder og underarme, fra fingerspidserne til og med albuerne, dér hvor underarmen møder overarmen.

At stryge over noget af hovedet.

At vaske fødderne til og med anklerne, hvor der stikker to knogler frem på begge sider af foden.

At overholde denne rækkefølge dvs. at man laver hensigten ved vask af ansigtet, vasker ansigtet, vasker hænderne og underarmene, stryger over noget af hovedet og til sidst vasker fødderne.

Blandt wudu´s ønskeligheder er:

At sige bismillah i begyndelsen

At børste tænder med siwak (tandpind)

At vaske hænderne

At skylle munden

At skylle næsen

At stryge over hele hovedet

At stryge over indersiden og ydersiden af ørerne med egnet vand

At massere mellem fingre og tæer

At starte med højre

At vaske og stryge tre gange

At massere

At vaske i ét stræk, dvs. at vaske den næste kropsdel inden den forrige kropsdel tørrer

At begrænse vandforbruget

34

Wudu´s afbrydelser og uønskeligheder

Blandt det, der afbryder wudu´, er at man:

udskiller urin, afføring eller tarmluft.

berører et menneskes kønsdel eller ringmuskel med bar håndflade.

sover på ryggen, maven, på højre eller venstre side. Undtagen hvis man sover siddende med enden fastanbragt på underlaget, sådan at der ikke er mellemrum. Hvad angår døs så afbryder det ikke wudu´. Døs er en tilstand, hvor tale høres, men forstås ikke, og man kan ikke drømme i den.

mister bevidstheden ved sindssygdom eller besvimelse.

Uønskeligheder ved wudu´:

At starte med venstre i stedet for højre

At vaske mere end tre gange

At forbruge meget vand

At føre nytteløs tale under wudu´

At undlade basmalah

36

Adhan – det første kald

Når tiden for bønnen er inde, er det ønskeligt, at en af muslimerne kalder højt til, at man udfører bøn. Dette første kald kaldes adhan. Kalderen stiller sig på et højt sted, i renheds tilstand og rettet mod bederetningen, og kalder:

Allahu akbar Allahu akbar. Allahu akbar Allahu akbar.

Ashhadu alla ilaha illallah. Ashhadu alla ilaha illallah.

Ashhadu anna Muhammadar rasulullah. Ashhadu anna Muhammadar rasulullah.

Hayya ^alassalah. Hayya ^alassalah.

Hayya ^alalfalah. Hayya ^alalfalah.

Allahu akbar Allahu akbar.

La ilaha illallah.

Betydningen af udtrykkene er:

Allah er større end alle andre i status (siges 4 gange)

Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Gud (2 gange)

Og jeg bevidner, at Muhammad er Guds sendebud (2 gange)

Kom til bønnen (2 gange)

Kom til succes (2 gange)

Allah er større end alle andre i status (2 gange)

Der er ingen anden guddom end Gud (1 gang)

I kaldet til morgenbøn tilføjer kalderen, efter han siger Hayya ^alalfalah for anden gang:

Assalatu khayrun minan-nawm, assalatu khayrun minan-nawm

Bønnen er bedre end søvn (2 gange)

Det er ønskeligt for lytterne at gentage ordene efter kalderen. Dog siger de: la hawla wala quwwata illa billah – som betyder ingen kan undgå en synd eller udføre en lydighed undtagen med Guds hjælp – når kalderen kalder: hayya ^alassalah, hayya ^alalfalah.

Iqamah - det andet kald

Når kalderen er færdig med det første kald, og folk har samlet sig for at udføre den forpligtede bøn, kan en af dem udføre det andet kald sigende:

Allahu akbar Allahu akbar.

Ashhadu alla ilaha illallah.

Ashhadu anna Muhammadar rasulullah.

Hayya ^alassalati hayya ^alal falah.

Qadi qamatis-salatu qadi qamatis-salah.

Allahu akbar, Allahu akbar.

La ilaha illallah.

Allah er større end alle andre i status (2 gange)

Jeg bevidner, at der er ingen anden guddom end Gud

Og jeg bevidner, at Muhammad er Guds sendebud

Kom til bønnen

Kom til succes

Bønnen er foreliggende (2 gange)

Allah er større end alle andre i status (2 gange)

Der er ingen anden guddom end Gud

Det er ønskeligt, efter de to kald, at bede Allah om at ophøje og frede profeten, må Allah ophøje og frede ham.

37

De forpligtede bønner og deres tider

De forpligtede bønner i døgnet er fem: morgenbønnen, middagsbønnen, eftermiddagsbønnen, solnedgangsbønnen og natbønnen.

Deres tider er:

Morgenbøn (As-Subh). Dens tid begynder, når det sande daggry oprinder. Det sande daggry er noget vandret hvidt lys, der ses i horisonten i øst. Og den slutter med solopgang.

Middagsbøn (Adh-Dhuhur). Dens tid begynder, når solen begynder at aftage mod vest, efter at den har nået sit højeste sted på himlen (kulmination). Og den slutter, når tiden for eftermiddagsbønnen begynder.

Eftermiddagsbøn (Al-^Asr). Dens tid begynder, når skyggen af en genstand bliver lige så lang som genstanden, udover dens skygge når solen var midt på himlen (altså kulminationsskyggen). Og dens tid slutter, når tiden er inde for solnedgangsbønnen.

Solnedgangsbøn (Al-Maghrib). Dens tid begynder, når solen er gået helt ned. Og den slutter, når natbønnens tid er inde.

Natbøn (Al-^Isha´). Dens tid begynder, når det røde skær på himlen er forsvundet. Og den slutter, når tiden er inde for morgenbønnen.

Dermed er det pligtigt at bede disse bønner i deres tider. Og det er forbudt at fremrykke eller udskyde dem i forhold til deres tid uden grund.

40

Betingelserne for bønnens gyldighed

Betingelserne for bønnens gyldighed er de ting, den bedende skal opfylde, inden han starter sin bøn. Blandt disse er:

Bøn fra en ikke-muslim er ugyldig.

Tamyiz. Den alder, hvor barnet forstår stillede spørgsmål og kan give svar.

Wudu´. Det er et krav, at man har wudu´, ellers er ens bøn ugyldig.

Den bedendes tøj, krop, bedested og ting, han bærer, skal være fri for ufritaget urenhed.

Tildækning af ^awrah. Mænd skal dække kroppen mellem navlen og knæene. Kvinder skal tildække hele kroppen undtagen ansigtet og hænderne.

Bønnens tid skal være inde, dvs. at den bedende skal have sikret sig, at bønnens tid er inde.

At rette sig mod bederetningen, dvs. den ærede kaba i Mekka.

Den bedende, der ikke opfylder alle disse betingelser, hans bøn accepteres ikke.

42

Bønnens søjler

Bønnen har en række søjler og ønskeligheder. Uden alle søjlerne er bønnen ugyldig, hvorimod man kan undlade ønskeligheder, uden at bønnen gøres ugyldig, men man går glip af belønningen for disse ønskeligheder.

Bønnen har 17 søjler:

Hensigten. Man skal i hjertet have hensigt om at bede fx middagsbønnen, samtidigt med at man siger ”Allahu akbar”. Hensigten i hjertet er således: Jeg har til hensigt at bede middagsbønnen.

Den indledende takbirah. Man siger ”Allahu akbar” så højt, at man som minimum kan høre sig selv, og den siges som det første i bønnen.

At stå op i de pligtige bønner, hvis man kan, dvs. at man skal stå op i de forpligtede bønner, hvis man magter det.

At læse Al-Fatihah med basmalah og samtlige shaddah. Og det er pligtigt, at versene læses efter hinanden, samt at bogstaverne udtales korrekt.

Bukning. Sådan at ens håndflader kan nå knæene.

Ubevægelse, lige så lang tid som det tager at sige subhanallah. Det betyder, at kropsdelene skal være i ro på én gang.

At rette sig op. Sådan at man går op til stående stilling med rank ryg efter bukning.

Ubevægelse.

At knæle to gange. Knælning udføres, ved at man placerer syv knogler på underlaget, dvs. at man placerer noget af panden utildækket, noget af knæene, noget af håndfladerne og noget af undersiden af tæerne.

Ubevægelse.

At sidde mellem de to knælninger.

Ubevægelse.

Den sidste sidning, for at læse den sidste tashahhud og det, der kommer efter.

At læse den sidste tashahhud. Den korteste version er:

At-tahiyyatu lillahi

salamun ^alayka ayyuhan-nabiyyu

wa-rahmatullahi wa-barakatuh

salamun ^alayna wa^ala ^ibadillahis-salihin

Ash-hadu alla ilaha illallah

Wa-anna Muhammadar-rasulullah

Den fuldkomne version er:

At-tahiyyatul mubarakatus-salawatut-tayyibatu lillah

as-salamu ^alayka ayyuhan-nabiyyu

wa-rahmatullahi wa-barakatuh

as-salamun ^alayna wa^ala ^ibadillahis-salihin

ash-hadu alla ilaha illallah

wa-ash-hadu anna Muhammadar-rasulullah

At bede Allah om at ophøje profeten. Den korteste version er: Allahumma salli ^ala Muhammad

At afslutte bønnen med As-salam. Den korteste version er: As-salamu ^alaykum.

At overholde rækkefølgen, som det fremgår ovenpå. Så hvis man fx bevidst knæler, inden man har bukket, bliver ens bøn afbrudt.

43

Bønnens ønskeligheder

Bønnens ønskeligheder er mange. Hvis man udelader dem, da er ens bøn stadig gyldig, men den, der udfører dem, opnår belønning af Gud. Derfor bør den bedende være flittig med at udføre dem.

Blandt disse ønskeligheder er:

At sætte højre hånd på venstre håndled og at holde dem over navlen og under brystet.

At læse den indledende bøn, inden man læser Al-Fatihah i den første rak^ah.

At læse en kort surah efter Al-Fatihah i de første to rak^ah (dog ikke for den, der beder bag en imam, i de bønner, hvor man læser højt).

At sige ”Allahu akbar” ved overgang fra en bevægelsessøjle til en anden – undtagen når man retter sig op efter bukning, for dér siger man ”sami^al-lahu liman hamidah”. Den indledende Allahu akbar er dog en søjle i bønnen.

At sige ”Subhana rabbial ^adhim” tre gange i bukning.

At sige ”Sami^allahu liman hamidah” ved oprejsning fra bukning.

At sige ”Rabbana walakal hamd” når man er oprejst efter bukning.

At sige ”Subhana rabbial a^la” tre gange i knælning.

At sige ”Allahumma-ghfir li war-hamni wah-dini wa ^afini war-zuqni” når man sidder mellem de to knælninger.

At læse Den første tashahhud efter at have fuldført to rak^ah i middagsbønnen, eftermiddagsbønnen, solnedgangsbønnen og natbønnen.

At læse den fuldkomne version af As-salah al-ibrahimiyyah efter Den sidste tashahhud. Den fuldkomne version lyder:

Allahumma salli ^ala Muhammad wa^ala ali Muhammad

kama sallayta ^ala Ibrahim wa^ala ali Ibrahim innaka hamidun madjid

Allahumma barik ^ala Muhammad wa^ala ali Muhammad

kama barakta ^ala Ibrahim wa^ala ali Ibrahim innaka hamidun madjid

Betydningen er: O Gud, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. O Gud, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.

At tilføje ”Wa rahmatullah” i as-salam. Dermed siger man: ”As-salamu ^alaykum wa rahmatullah”.

At sige ”As-salamu ^alaykum wa rahmatullah” for anden gang.

At dreje hovedet mod højre og venstre, når man siger ”As-salamu ^alaykum wa rahmatullah”.

46