﴿ إِنَّ الَّذِينَ كَفَرُوا سَوَاءٌ عَلَيْهِمْ أَأَنْذَرْتَهُمْ أَمْ لَمْ تُنْذِرْهُمْ لَا يُؤْمِنُونَ ﴿6﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Men de, der bedrev vantro, for dem er det lige meget, om du advarer dem eller du ikke advarer dem, vil de ikke tro.”.
Vid at Allah indledte dette kapitel med fire vers, som blev åbenbaret med omtale af de troende, to vers med omtale af de vantro og tretten vers med omtale af hyklerne. Hvad de vantro angår er følgende vers:
إِنَّ الَّذِينَ كَفَرُوا - Men de, der bedrev vantro - Dvs. dem, der afviser og fornægter.
Etymologi: Sproglig set er al-kufr (الكُفْرُ) det at tildække og tilhylle noget. Af denne grund blev natten betitlet kaafir, idet den tildækker ting med sit buldermørke. Teologi: Kufr (vantro) er af fire typer:
- Kufr inkaar ’كُفْرُ انْكَارٍ (Fornægtende vantro)’: I bund og grund vil det sige ikke at erkende Allah, såsom Faraos vantro; han sagde: مَا عَلِمْتُ لَكُمْ مِنْ إِلَهٍ غَيْرِي (Jeg kender ingen anden guddom for jer end mig)
- Kufr juhuud ’كُفْرُ جُحُودٍ (Afvisende vantro)’: hvilket er at have kendskab til Allah i hjertet, men undlade at erklære det med tungen, såsom Satans vantroز
- Kufr ^inaad ’كُفْرُ عِنَادٍ (Trodsig vantro)’: hvilket er at have kendskab til Allah i hjertet samt at erklære det med tungen, men undlade at omvende til islam, ligesom Umayyah ibn Khalafs og abu Taalibs vantro. Umayyah ibn Khalaf sagde i et digt af hans:
Jeg er blevet bekendt med at Muhammads religion er den bedste religion af alle religioner. Var det ikke for bebrejdelse og kritik da ville du havde set mig bekende mig dertil. 4. Kufr nifaaq ’كُفْرُ نِفَاقٍ (Hyklerisk vantro)': hvilket er at erklære med tungen, men udelade at tro på sandheden i hjertet Samtlige fire typer hører til vantro. Konklusionen af førnævnt er, at den, der fornægter Allah eller afviser Hans Enighed eller afviser noget af det, som Han har åbenbaret til Sit sendebud, eller afviser Muhammads profeti eller et andet sendebud, er vantro. Dør nogen sådan, vil pågældende foreviges i helvedet og vil ikke tilgives af Allah. Verset blev åbenbaret med omtale af de qurashiitiske afgudsdyrker. Nogle sagde: jøderne.
سَوَاءٌ عَلَيهِمْ - For dem er det lige meget Dvs. det er for dem det samme.
أَأَنْذَرْتَهُمْ - Om du advarer dem. Dvs. om du skræmmer og truer dem.
Etymologi: Al-indhaar ’الْإِنْذَارُ (At advare)’ vil sige at give en meddelelse af intimiderende karakter.
أَمْ لَمْ تُنْذِرْهُمْ لا يُؤْمِنُونَ - Eller du ikke advarer dem, vil de ikke tro. Dvs. de vil ikke have tiltro dertil. Dette vers meddeler om nogle bestemte mennesker, som straffen er forudbestemt for, idet Allah i al evighed har vidst, at de ikke vil tro.
