Fødslen for vor mester Jesus (Al-Masih) fred over ham

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, angrer overfor Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg beder Allah om at ophøje og frede vor mester Muhammad samt hans slægt og ledsagere. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Han har ingen forælder, barn eller hustru, Han hverken avler eller er avlet, og Han har ingen lige. Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs tjener, sendebud, udkårede og elskede, må Allah ophøje og frede ham samt ethvert sendebud, Han har udsendt.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der sagde i sin fuldkomne bog:

Trosbrødre, det er en fryd for os, at vi i dag taler om en mægtig profet, der tilhører ul al-^azm (De fem bedste profeter.) og som Allah udstyrede med et mægtigt særpræg, nemlig at Allah skabte ham uden en fader, og dette er ikke noget, der er umuligt for Allah, for Allah skabte vores fader Adam, fred over ham, uden en fader og moder.

Mine kære, vor mester Jesu moder, fred over hende, er mesterinde Maryam, verdenens bedste kvinde, som Allah, være ophøjet, beskrev som sanddru i den ærede koran. Hendes opvækst var fuld af ærbarhed og dyd, og hendes opdragelse var præget af fromhed. Hun både udførte pligterne, afstod fra synderne og udførte masser af ønskelige lydighedshandlinger. Og englene forkyndte hende, at Allah, være ophøjet, udkårede hende til den bedste over alle verdenens kvinder, og at Han rensede hende fra urenheder og lavheder.

Trosbrødre, englene er hverken mænd eller kvinder. De er beærede skabninger skabt af lys, og de kan transformere sig til mandlige skikkelser uden det mandlige kønsorgan. På en sådan skikkelse sendte Allah vor mester Gabriel, fred over ham, til vor mesterinde Maryam. Den dag kom han i skikkelse af en ung mand med lyst ansigt. Da vor mesterinde Maryam så Gabriel, fred over ham, i skikkelse af en mand med lyst ansigt, genkendte hun ham ikke og blev bange for ham. Hun blev urolig og frygtede for sig selv, for hun troede, at han var et menneske, der ville begå overgreb på hende. Følgelig sagde hun, hvad Allah meddelte[4]:

Da meddelte han hende, at Allah har sendt ham til hende for at skænke hende et fromt barn, der er ren fra synder. Og da sagde Maryam, hvordan skulle jeg få et barn, når jeg ikke er blevet rørt af en ægtefælle, og jeg ikke er en hore? Da besvarede Gabriel, fred over ham, hendes undren sigende, at skabelse af en dreng uden en fader er let for Allah, være ophøjet, og at Allah vil lade drengen være et tegn for menneskene og et bevis på Allahs fuldkomne magt, og at barnet vil være en nåde samt gave til den, der følger ham, accepterer hans kald og tror på ham.

Trosbrødre, Gabriel, fred over ham, pustede i Maryams kjortelhalsåbning, som er udskæringen, der giver plads til halsen. Følgelig blev hun gravid med Jesus, fred over ham. Som følge deraf isolerede hun sig fra menneskene i frygt for at folk skulle kritisere hende for, at hun var blevet gravid uden en ægtemand. Fødselsveerne drev hende til en tør palmetræstamme, og i frygt for folks skade ønskede hun dér, at hun var død. Gabriel, fred over ham, kaldte på hende fra et lavere sted, som var i bunden af et bjerg, og betryggede hende med, at Allah, være hævet og ophøjet, lod en lille flod løbe under hende, og han informerede hende om Allahs besked, at hun skal ryste palmetræets stamme, så der falder bløde dadler til hende, og at hun skal spise og drikke fra, hvad Allah har skænket hende af underhold, og at hun skal fryde sig samt sige til den, der ser hende og spørger ind til hendes barn, jeg har afgivet et løfte til Den Nådige om ikke at tale til nogen. Et sådant løfte var gyldig i de forrige lovgivninger.

Mine kære, efter den velsignede fødsel ankom mesterinde Maryam, fred over hende, til sit folk bærende sit nyfødte barn, Jesus, må Allah ophøje og frede ham. Allah, være hævet og ophøjet, beskriver[6]:

Hendes folk sagde til hende, at hun havde begået en stor synd. Følgelig beskyldte de hende for noget dårligt, og de bebrejdede og sårede hende, mens hun var stiltiende. Hun svarede dem ikke, fordi hun meddelte dem, at hun havde afgivet et løfte til Den Nådige om ikke at tale. Og da hun følte stort ubehag, pegede hun på Jesus, fred over ham, for at de skulle tale til ham. Da sagde de til hende, hvad Allah meddelte:

Trosbrødre, Allah, Den Ophøjede, Almægtige, lod med sin magt vor mester Jesus, fred over ham, tale. Jesus var spædbarn og sagde, hvad der er nævnt i den ærede koran:

Allah lod ham tale, mens han var spædbarn, og de første ord han sagde var, at jeg er Allahs tjener, en erkendelse af at han er en tjener skabt af Allah, Den Ene, Undertvingeren. Allah, være ophøjet, sagde:

Jesus, fred over ham, fik en god opvækst, memorerede Toraen i skolen og praktiserede i henhold til Toraens lovgivning, indtil Allah åbenbarede for ham, og da sagde han til israelitterne, hvad Allah meddelte i den mægtige koran:

Således kaldte Jesus sit folk til islam, at tilbede Allah alene og ikke at forgude andre end Ham, som de øvrige profeter og sendebude gjorde. Men de afviste at tro på ham, og misundte ham. De sagde om ham, at han var en troldmand. Kun få troede på ham. De påførte ham skade, og forsøgte at dræbe ham, men Allah værnede om ham, og hævede ham til himlen, som det er fremkommet i den ærede koran.

Endvidere har vor mester Jesus, fred over ham, som de andre sendebude varslet om profeternes segl, vor mester Muhammad, må den bedste ophøjelse tilkomme ham og en fuldkommen fred være over ham. Jesus formanede sine følgere om at følge og støtte vor mester Muhammad, ifald de ville møde ham. Abu Sa^d an-Naysaburiy berettede i sin bog Sharaf Al-Mustafa, at fire personer drog ud af Yemen mod Mekka, i den første periode efter at vor mester Muhammad blev udsendt. En af dem var en mand ved navn Dja^d ibn Qays al-Muradiy. Da mørket faldt over dem i vildmarken, og de slog sig ned i et område og var faldet i søvn på nær Dja^d ibn Qays al-Muradiy, hørte Dja^d en stemme sige, men han kunne ikke se, hvem det var:

I rejsende, der gør hold om natten, videregiv

når I ankommer til hidjr Isma^il og zamzam

en hilsen til Muhammad, den udsendte af os

som hyldest hvor han end går og søger

meddel ham, vi støtter din religion

og om dette formanede Jesus søn af Maryam os

Trosbrødre, denne stemme kom fra en troende djin, der mødte vor mester Jesus, fred over ham, inden Jesus hævedes til himlen. Han både troede på ham, og hørte hans formaning om at tro på Muhammad, når han bliver udsendt og at følge ham. Denne djin formanede Dja^d om at videregive hans hilsen til vor mester Muhammad, når han ankommer til Mekka. Da han så ankom til Mekka, spurgte han folk dér om Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. Han mødte ham, troede på ham og blev muslim. Dette fandt sted inden nyheden om vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, blev spredt i den arabiske halvø. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad samt hans profetiske brødre. Denne fortælling er en yderligere bekræftelse på, at Jesus, fred over ham, forkyndte religionen islam, ligesom de øvrige af Allahs profeter. Al-Bukhariy berettede:

Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Profeterne er halvbrødre fra faderens side, deres religion er én – nemlig islam – og deres lovgivninger er forskellige. Og jeg har fortrinsret til Jesus søn af Maryam. Der er ingen profet mellem ham og mig.”

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.