﴿ وَإِنْ كُنْتُمْ فِي رَيْبٍ مِمَّا نَزَّلْنَا عَلَىٰ عَبْدِنَا فَأْتُوا بِسُورَةٍ مِنْ مِثْلِهِ وَادْعُوا شُهَدَاءَكُمْ مِنْ دُونِ اللَّهِ إِنْ كُنْتُمْ صَادِقِينَ ﴿22﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Og hvis I tvivler på det, Vi har åbenbaret til Vor slave, så bring blot ét kapitel lig Dens, og tilkald de vidner I har ud over Allah, om I er sandfærdige.”.
وَإِنْ كُنْتُمْ فِي رَيْبٍ
Og hvis I tvivler på det, Dvs. hvis I nærer tvivl til dét. Allah ved nemlig, at de omtalte er skeptiske.
مِمَّا نَزَّلْنا عَلَى عَبْدِنَا
Vi har åbenbaret til Vor slave, Dvs. Muhammad `. Da guddommeligheden blev stadfæstet for Allah, foruden at Han er En, og er Skaberen, samt at Han ingen rival eller lige har, lod Han dette efterfølge af et bevis, der fastslår Muhammads profeti, og hvad der tilbageviser enhver mistænkelighed omkring Koranens mirakuløshed og Den værende fra Allah og ikke fra Muhammad selv, som de ellers hævdede.
عَلَى عَبْدِنَا
til Vor slave, Dette ejefald er en hædersbevisning til Muhammad `, og at Koranen blev åbenbaret til ham fra Allah.
فَأْتُوا
så bring blot Dette er et urealiserbart krav.
بِسُورَةٍ
ét kapitel As-suurah ’السُّورَةُ (kapitel)’ er en passage fra Koranen, hvis åbning og afslutning er velkendt. Der er også blevet sagt, at udtrykket ’suurah’ er egennavnet på ’en høj status’. Ethvert kapitel blev betitlet suurah, fordi læseren af kapitlet stiger i status ved at recitere det. Når denne fuldender samtlige kapitler af Koranen, har han dermed fuldendt samtlige statusser.
مِنْ مِثْلِهِ
lig Dens, Dvs. lig Koranens. Der er også blevet sagt: Stedordet i ’ مِثْلِهِ (mithlihi)’ henviser ’til Vor slave’, dvs. lig Muhammad `; analfabeten, som hverken beherskede skrivning, overværede forelæsninger hos de lærde eller erhvervede sig viden fra nogen som helst. At henvise stedordet til Koranen er dog at foretrække og har fortrin. Beviset på at stedordet henviser til Koranen er, at dette vers harmonerer med ethvert andet vers, som kommer i en udfordrende kontekst. Verset henviser altså til Koranen. Bemærk konteksten i betydningen af verset: ”Og hvis I tvivler på, at Koranen er åbenbaret fra Allah, så bring blot ét tilsvarende kapitel”. Hvis stedordet i stedet henviste til Muhammad `,, da ville Han have sagt: ”Og hvis I tvivler på, at Muhammad har modtaget åbenbaring fra Allah, så bring blot én mand lig Muhammad `”.
Beviset på at Koranen er mirakuløs, kommer til udtryk i, hvad Den besidder af fyndighed og velartikulation både mht. omfang og kortfattethed. Indimellem leverer Den en given historie på en omfangsrig måde, hvorefter Den genleverer selv samme historie på en kortfattet måde uden at være mangelfuld på betydning ift. til tidligere. Desuden distancerer Den sig i sin jargon fra talens stilarter og i sin kunst fra poesier, taler og skriftlige budskaber. Af denne grund blev araberne udfordret af Den. De blev afmægtiget og fortvivlet og derpå bevidnede Dens fortræffelighed, på trods af at de var selveste talefærdighedens platform og retorikkens riddere; herrerne af poesi og prosa når det kommer til digtning, taler og skriftlige budskaber. Al-Waliid ibn al-Mughiirah sagde i beskrivelse af Koranen: ”Ved gud, Den udmærker sig i sandhed med en henrykkende sødme og bærer præg af prægtighed. Den er visselig (som en have der er) rig på væske i grunden og frugtbar i trækronerne”.
وَادْعُوا شُهَدَاءَكُمْ مِنْ دُونِ اللَّهِ
og tilkald de vidner I har ud over Allah, Dvs. søg støtte hos jeres såkaldte guder, som I tilbeder i stedet for Allah. Meningen dermed er: Hvis tilfældet er som I hævder, at disse afguder fortjener tilbedelse, så anråb dem om hjælp i at afværge hvad der har ramt jer af udfordringer i Muhammads sag - i modsatfald skal I vide, at jeres påstand om at antage dem som guder er tilbagevist. Der er også blevet sagt: Tilkald et folk, som kan vidne for jer…
إِنْ كُنْتُمْ صَادِقِينَ
om I er sandfærdige. i at Muhammad i egen person har opdigtet Den.
