﴿ وَبَشِّرِ الَّذِينَ آمَنُوا وَعَمِلُوا الصَّالِحَاتِ أَنَّ لَهُمْ جَنَّاتٍ تَجْرِي مِنْ تَحْتِهَا الْأَنْهَارُ ۖ كُلَّمَا رُزِقُوا مِنْهَا مِنْ ثَمَرَةٍ رِزْقًا ۙ قَالُوا هَٰذَا الَّذِي رُزِقْنَا مِنْ قَبْلُ ۖ وَأُتُوا بِهِ مُتَشَابِهًا ۖ وَلَهُمْ فِيهَا أَزْوَاجٌ مُطَهَّرَةٌ ۖ وَهُمْ فِيهَا خَالِدُونَ ﴾
Hvilket betyder: ”Og forkynd dem, der tror og gør retskafne gerninger, at de vil modtage haver (med træer og slotte), hvorunder floder strømmer. Hver gang de bliver forsørget med déts afgrøder til underhold, vil de sige: ”Dette er jo det samme, som vi blev førhen forsørget med!”, for de vil modtage hvad, der ligner dem. Deri vil de have rene hustruer, og i det foreviges de”.
وَبَشِّرِ الَّذِينَ آمَنُوا
Og forkynd dem, der tror - Dvs. meddel de troende. Dette er en befaling til profeten `. Al-bishaarah ’البِشَارَة (Forkyndelse)’ er at overbringe et glædeligt budskab til lytteren, hvoraf vedkommendes fryd og glæde kommer til udtryk på ansigtet. For når mennesket frydes over noget og glædes ved det, viser det sig på ansigtet. Af denne grund blev udtrykket ’forkyndelse’ anvendt i relation til godhed og ondskab. Et eksempel derpå er, hvad der er nævnt i surat al-Inshiqaaq, vers 24: فَبَشِّرْهُمْ بِعَذابٍ أَلِيمٍ - Så forkynd dem da en pinefuld straf. Dens anvendelse er imidlertid oftere i relation til godhed.
وَعَمِلُوا الصَّالِحاتِ
og gør retskafne gerninger - Dvs. gode handlinger, hvilket er lydighedshandlinger. Der er blevet sagt: Retskafne handlinger huser fire sager: Viden, hensigt, tålmodighed og oprigtighed.
^Uthmaan ibn ^Affaan sagde i fortolkningen af verset: ”Det er at handle oprigtigt, hvilket vil sige at befri handlingerne for uoprigtighed”.
أَنَّ لَهُمْ جَنَّاتٍ
at de vil modtage haver - Jannaat ’جَنَّاتٌ (haver)’ er flertal af jannah, og er haver, hvori der er frugtbare træer. Paradiset blev kaldt jannah, fordi den er tilhyllet og overdækket af træer og blade. Der er også blevet sagt, at jannah er en have, som huser palmetræer, hvorimod firdaws er den have, der huser druetræer.
تَجْرِي مِنْ تَحْتِهَا
hvorunder floder strømmer. - Dvs. under træerne og boligerne. Der er også blevet sagt: Floderne strømmer på paradisets beboers ordre.
Der er fremkommet i hadith: ”Paradisets floder strømmer uden at være i grøfter”. Dvs. uden at være i jordfordybninger.
كُلَّما رُزِقُوا
Hver gang de bliver forsørget - Dvs. bliver bespist.
مِنْهَا
med déts - Dvs. med hvad der er i paradiset.
مِنْ ثَـمَرَةٍ رِزْقًا
afgrøder til underhold - Dvs. fødevarer.
قَالُوا هذَا الَّذِي رُزِقْنا مِنْ قَبْلُ
vil de sige: ”Dette er jo det samme, som vi blev førhen forsørget med!” - Dvs. under det jordiske liv. Der også blevet sagt: Paradisets afgrøder har samme farver, men forskellige smag – når de bliver forsørget med den ene frugt efter den anden, tror de, at frugten er den samme som tidligere.
وَأُتُوا بِهِ
for de vil modtage hvad - Dvs. modtage underhold.
مُتَشابِهًا
der ligner dem. - Ibn ^Abbaas sagde: ”Afgrøderne findes i forskellige smagsvarianter”. Der er også blevet sagt: ”Afgrøderne ligner hinanden ift. udsøgthed; intet deraf er af ringe kvalitet”. Der er desuden blev sagt: Afgrøderne har samme navne som jordens afgrøder, men er forskellige ift. smag. (M: 18-2835) Jaabir ibn ^Abdullaah sagde: ”Allahs sendebud ` sagde: ”Paradisets beboer spiser og drikker, men de hverken defækerer, urinerer, udskiller næsesekret eller spyt. Instinktivt siger de taksigelse (tahmiid) og lovord (tasbiih), ligesom I instinktivt trækker vejret. Resterne af deres mad udtømmes med opstød og sved, som fugt fra moskus.”.” Ifølge en anden beretning: ”Deres sved er moskus.”
Ordforklaringer: (Instinktivt siger de taksigelse (tahmiid) og lovord (tasbiih), ligesom I instinktivt trækker vejret) Dvs. de udtaler dem instinktivt, ligesom vejrtrækningen finder sted impulsivt. De bliver ikke optaget af noget andet, ligesom vejrtrækningen ikke optages af noget.
وَلَهُمْ فِيهَا
Deri vil de have - Dvs. i paradisets haver.
أَزْواجٌ مُطَهَّرَةٌ
rene hustruer - Dvs. af al-huur al-^iin; kvinder skabt i paradiset. Al-huur al-^iiyn er yndige kvinder, som ikke er af menneskearten. De er hustruer forbeholdt muslimerne i paradiset. Ordet ’al-huur’ betegner deres hvidlige kulør, og al-^iin betegner, at de har store og bedårende øjne.
مُطَهَّرَةٌ
rene - Dvs. rene fra urin, afføring, menstruation, fødsel og enhver uhumskhed. Der er også blevet sagt: Disse rene hustruer er jeres tidligere svagsynede gamle damer med pusbefængte øjne – som nu er blevet renset fra de jordiske uhumskheder. Der er også blevet sagt: De er blevet renset fra moralsk fordærv. Der er også blevet sagt: I Paradis vil der være så meget samleje, som du attråer, og dog uden afkom.
وَهُمْ فِيهَا خَالِدُونَ
og i det foreviges de. - Dvs. de hverken udtræder derfra eller er dødelige. Al-khuld ’الخُلْدُ (forevigelse)’ er at fortsætte med at vedblive uden slutning. (E: B:3327, M: 15 – (2834) Abu Hurayrahzhar berettet, at Allahs sendebud ` har sagt: ”Den første skare (profeterne), som indtræder paradiset, vil skinne som månen under en fuldmånenat. De næstfølgende vil hver især være som en funklende stjerne på himlen. De hverken spytter, udskiller næsesekret, defækerer eller urinerer. Deres kamme er af guld, sved er moskus, røgelse er af ørnetræet og deres hustruer er al-Hurr al-^iin; som var de et hjerte. I skikkelse af deres stamfar Adam; 60 dhiraa^ i højden”. Ifølge en anden beretning: ”Enhver af dem modtager to hustruer, hvis marv af yndighed kan ses gennem kødet i underbenet. Der er ingen stridigheder eller had iblandt dem; som var de et hjerte. De lovpriser Allah dag og nat.”
Ordforklaringer: (60 dhiraa^) én dhiraa^ svarer til en underarmslængde plus en hånd. (som var de et hjerte) Dvs. de er alle som én enhed.
(E: B:4879, M: 23 – (2838)) Abu Musaa al-Ash^ariyzhar berettet, at profeten ` sagde: ”Sandelig i paradiset tilkommer enhver troende en hytte skabt af én perle, hvis højde er tres mil. I teltet er der hustruer, som den troende går på omgang mellem, men uden at der er udkig til hinanden.” (T: 2526) Abu Hurayrahzsagde: ”Jeg sagde: ”O Allahs sendebud, hvad blev skabningerne skabt af?” Han ` sagde: ”Fra vand.” Jeg sagde: ”Hvilke bygningsmaterialer er paradiset af?” Han ` sagde: ”En mursten af guld og en mursten af sølv, og mørtlen imellem er af moskuskoncentrat. Paradisets grus er af perler og rubiner, og dens jord er af safran. Den, der indtræder, finder salighed og går ikke fattigdom i møde. Man foreviges deri uden død. Deres klæder bliver ikke slidt og deres ungdom forsvinder ikke”. (T: 2531) ^Ubaadah Ibn as-Saamit har berettet, at Allahs sendebud ` sagde: ”I paradiset er hundrede klasser, og mellem hver klasse er en afstand som mellem jord og himmel. Firdaws er paradisets top; fra den udspringer paradisets fire floder, og ovenover den er Tronen. Såfremt I anmoder Allah om noget, så anmod Ham om firdaws”. (M: 13 - (2833)) Anaszhar berettet, at Allahs sendebud ` har sagt: ”I paradiset er et samlingssted, som de på ugebasis samles i. Dér kommer en brise, som blæser parfume i ansigtet på dem og på deres klæder, hvoraf deres glamour og skønhed forøges. De vender tilbage til deres hustruer, mens deres glamour og skønhed er tiltaget. Så siger deres hustruer: ”Ved gud! Jeres glamour og skønhed er tiltaget siden sidst”. Så siger de (mændene): ”Ved gud! Jeres glamour og skønhed er også tiltaget siden sidst.”.” (T: 2564) ^Aliyzhar berettet, at Allahs sendebud ` har sagt: ”I paradiset er et samlingssted for al-huur al-^iin. Dér hæver de deres stemmer med en stemmepragt, som skabningerne ikke har hørt lige. De siger: ”Vi er de evige, dermed går vi aldrig til grunde. Vi er de salige, dermed bliver vi aldrig fattige. Vi er de tilfredse, dermed bliver vi aldrig vrede. Lykkelig er de, som vi bliver tildelt, og som får os tildelt”.
