﴿ إِنَّ اللَّهَ لَا يَسْتَحْيِي أَنْ يَضْرِبَ مَثَلًا مَا بَعُوضَةً فَمَا فَوْقَهَا ۚ فَأَمَّا الَّذِينَ آمَنُوا فَيَعْلَمُونَ أَنَّهُ الْحَقُّ مِنْ رَبِّهِمْ ۖ وَأَمَّا الَّذِينَ كَفَرُوا فَيَقُولُونَ مَاذَا أَرَادَ اللَّهُ بِهَٰذَا مَثَلًا ۘ يُضِلُّ بِهِ كَثِيرًا وَيَهْدِي بِهِ كَثِيرًا ۚ وَمَا يُضِلُّ بِهِ إِلَّا الْفَاسِقِينَ ﴾
Hvilket betyder: ”Sandelig, Allah skammer sig ikke over at bringe et eksempel, om end det så er en myg eller noget derover. Hvad de troende angår, så ved de, at det er sandheden fra deres Herre, mens de, der er vantro, siger: ”Hvad vil Allah med sådan et eksempel?” Derved lader Han mange fare vild, og derved retleder Han mange, men Han vildleder derigennem kun de ulydige”.
إِنَّ اللَّهَ لَا يَسْتَحْيِي أَنْ يَضْرِبَ مَثَلًا مَا بَعُوضَةً فَمَا فَوْقَهَا - Sandelig, Allah skammer sig ikke over at bringe et eksempel, om end det så er en myg eller noget derover.
Årsagen til at dette vers blev åbenbaret skyldes, at da Allah eksemplificerede med fluen og edderkoppen og nævnte bien og myren, sagde Israels slægt: ”Hvad mener Allah med at nævne sådanne nederdrægtige ting?”. Der er også blevet sagt: Polyteisterne sagde: ”Vi tilbeder ikke en guddom som nævner sådanne ting”. Grunden dertil var, at de vantro sammensvor om at skade Allahs sendebud `; derfor sagde de dette. Så nedsendte Allah dette vers:
إِنَّ اللَّهَ لَا يَسْتَحْيِي - Sandelig, Allah skammer sig ikke.
Lingvistik: Al-hayaa’ ’الحَيَاءُ (skam)’ er en ubehagelig følelse af skyld og flovhed som fremkaldes af frygt for at blive bebrejdet og kritiseret. Der er også blevet sagt: Det er, hvad der bevirker afholdenhed fra afskyeligheder.
Dette er primært definitionen af udtrykket, når det kommer til menneskelig træk, men Allah, være ophøjet, er fri for alt dette. Når Allah beskrives dermed, er det udtryk for ”at udelade noget”. Dermed vil betydningen af verset være, at Allah ikke udelader eksemplificeringen grundet bemærkninger fra de vantro og fra Israels slægt.
بَعُوضَةً - en myg - Myggen er en meget forundrende skabning. Den er meget lille af størrelse. Myggen besidder en snabel, som på trods af dens minimale størrelse gennemtrænger elefantens tykke hud, tyrens og kamelens tykke pels, og når sit mål. Det hænder endda, at kamelen dør af dens stik.
فَمَا فَوْقَهَا - eller noget derover. - Dvs. en flue eller en edderkop og hvad der er større end dem i kropsbygning. Der er også blevet sagt: Der er tale om det, der er ringere og mindre end fluen. Denne holdning er mere sammenstemmende med verset, idet målet er at gøre rede for, at Allah ikke afholder sig fra at eksemplificere med mindre, ringere ting. Selv sendebuddet gav et eksempel på det jordiske liv med en myggevinge, som i omfang er mindre end myggen. Araberne plejede også at eksemplificere med ringe ting; et eksempel derpå er: ”Han er ringere end en myre”, ”Han er mere omskiftelig end en sommerfugl” og ”stædigere end en flue”.
فَأَمَّا الَّذِينَ آمَنُوا - Hvad de troende angår, - Dvs. dem, der tror på Muhammad ` og Koranen
فَيَعْلَمُونَ أَنَّهُ - så ved de, at det - Altså eksemplificeringen
الْحَقُّ - er sandheden - Dvs. det rette
مِنْ رَبِّهِمْ - fra deres Herre, - som er uanfægtelig, og som er ulovlig at afvise, idet eksemplificeringen hører til, hvad intellektet og araberne bifalder.
وَأَمَّا الَّذِينَ كَفَرُوا فَيَقُولُونَ مَاذَا أَرَادَ اللَّهُ بِهَذَا مَثَلًا - mens de, der er vantro, siger: ”Hvad vil Allah med sådan et eksempel?” - Dvs. med denne sammenligning.
يُضِلُّ بِهِ كَثِيرًا - Derved lader Han mange fare vild, - Dvs. af de vantro. Dette indfinder sig ved, at de anklager Koranen for løgn, hvorved de forøges i vildfarelse.
وَيَهْدِي بِهِ كَثِيرًا - og derved retleder Han mange, - Hvilket vil sige, at de troende tror derpå og ved er sandheden.
وَما يُضِلُّ بِهِ إِلَّا الْفاسِقِينَ - men Han vildleder derigennem kun de ulydige. - Dvs. de vantro. Der er også blevet sagt: Hyklerne. Der er også blevet nævnt: Israels slægt.
Lingvistik: Al-fisq ’الفِسْقُ (ulydighed)’ vil sige at udvise lydighedsnægtelse over for Allah og lydighedsnægtelse over for Hans sendebud.
Derefter gav Han en beskrivelse af dem og sagde: الَّذِينَ يَنْقُضُونَ (De, der bryder) Dvs. de som overtræder og udelader. Primært er al-naqd ’النَّقْضُ (brud)’ at opløse og splitte det sammensatte.
