﴿ وَاستَعينوا بِالصَّبرِ وَالصَّلوٰةِ وَإِنَّها لَكَبيرَةٌ إِلّا عَلَى الخٰشِعينَ ﴿45﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Søg hjælp via tålmodighed og bøn (salaah)! Og den (bønnen) er sandelig byrdefuld for andre end de ydmyge”.
وَاسْتَعِينُوا بِالصَّبْرِ وَالصَّلَاةِ
Søg hjælp via tålmodighed og bøn (salaah)! Der er blevet sagt: Adressaterne er i denne kontekst de troende, idet den, der afviser bønnen og tålmodigheden med Muhammads religion, vil man ikke påtale med: ”Søg hjælp via tålmodighed og bøn”. Af denne grund må man gå ud fra, at verset taler om den, der anerkender Muhammad ` og tror på ham.
Der er også blevet sagt: Et andet alternativ er, at adresseringen er henvendt til israelitterne. For hvis man går ud fra, at adressaterne er andre end israelitterne, da vil Koranens kontekst blive sat ud af kraft. Vel at mærke har israelitterne hverken fornægtet selve bønnen eller tålmodigheden, imidlertid er deres bøn forskellig fra muslimernes. Ifølge denne holdning har Allah efter at have befalet dem troen på Muhammad og efterlevelse af hans lovgivning samt udeladelse magtbegærlighed og kærligheden til anseelse og rigdom sagt til dem: اسْتَعِينُوا بِالصَّبْرِ (Søg hjælp via tålmodighed), dvs. til at tøjle afholdenhed fra lysterne. Og om de i tillæg til tålmodigheden tilføjer bønnen, da vil det forekomme dem let at udelade, hvad de besidder af begær til magt, anseelse og rigdom.
وَالصَّلَاةِ
bøn (salaah)! Dvs. foren mellem tålmodighed og bøn. Der er også blevet sagt: Søg hjælp via tålmodigheden til at overholde bønnen og til at overholde hvad man ellers er pålagt til i bønnen, det være sig korrigering af hensigten, oprigtighed samt at være omhyggelig med bønnens søjler, manerer, ærbødighed og frygtsomhed. For den, der lader sig optages af bønnen, vil udelade alt andet.
Allahs sendebud havde til vane, dersom han blev ramt af sorg at søge tilflugt i bønnen. Der er blevet berettet, at da ibn ^Abbaas under en rejse, modtog beskeden om sin brors bortgang, Qutham, sagde han: ”Laa hawla walaa quwwata illaa billaah (dvs. ingen kan afværge en synd eller evner lydighed undtagen via Allah)”. Dernæst gik han afsides og bad to rak^ah med langvarige bukninger. Da han var blevet færdig, gik han over til sit ridedyr, og imens sagde han: اسْتَعِينُوا بِالصَّبْرِ وَالصَّلَاةِ (Søg hjælp via tålmodighed og bøn!)
وَإِنَّه
Og den (bønnen) Dvs. salaah-bønnen. Der er også blevet sagt: Der er tale om det ”at søge hjælp”.
لَكَبِيرَةٌ
er sandelig byrdefuld Dvs. anstrengende og hård.
إِلَّا عَلَى الْخاشِعِينَ
for andre end de ydmyge, Dvs. de troende. Der er også blevet sagt: De frygtsomme. Der er desuden blevet sagt: De som er lydige og hengivne over for Allah. Bønnen er byrdefuld for andre end de ydmyge, for hvis man ikke tilsigter belønning for bønnen eller frygter straf for at udelade den, vil den føles anstrengende. På den anden side vil den ydmyge, som har forhåbninger om at blive belønnet for bønnen og frygter straf for at udelade den, føle lethed ved den.