﴿ يُخَادِعُونَ اللَّهَ وَالَّذِينَ آمَنُوا وَمَا يَخْدَعُونَ إِلَّا أَنْفُسَهُمْ وَمَا يَشْعُرُونَ ﴿9﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”De modsætter sig Allah og bedrager de troende, men de bedrager i virkeligheden kun sig selv uden at være klar over det”.
يُخادِعُونَ اللَّهَ وَالَّذِينَ آمَنُوا - De modsætter sig Allah og bedrager de troende,
Lingvistik: Al-khadii^ah ’الخَدِيعَةُ (bedrageri)’ vil sige at snyde og at være listig, hvilket ifl. sproget er en betegnelse for det forhold at dække over noget. En bedrager udviser udadtil andet end, hvad han skjuler for at undslippe. På lige fod med en hykler.
Hovedregel: Bedrageri er umuligt for Allah. Allah siger i Surat an-Nahl vers 60: وَللهِ الْمَثَلُ الأَعْلَىَ - Der tilkommer Allah den allerhøjeste beskrivelse.
Dvs. der tilkommer Allah De Fuldkomne Egenskaber, som ikke ligner andres beskrivelse.
Dette vers: يُخادِعُونَ اللَّهَ وَالَّذِينَ آمَنُوا - De modsætter sig Allah og bedrager de troende, - og mange andre følger en sproglig stilart, som betitles al-Mushakalah (الْمُشَاكَلَة) eller al-Muqaabalah (الْمُقَابَلَة). Denne sproglige stilart findes ikke på dansk. Al-Mushakalah kan defineres som: At genanvende et ord, der er skrevet i nærheden, dog i en betydning der ligger udover, hvad ordet oprindelige dækker over.
Et eksempel derpå er førnævnte vers: يُخادِعُونَ اللَّه
Allah genanvendte ordet ’يُخادِعُونَ (yukhaadi^uuna)’ i en anden betydning, end hvad ordet ’يُخادِعُونَ (yukhaadi^uuna)’ oprindeligt dækker over, idet ordet ’يُخادِعُونَ (yukhaadi^uuna)’ er nævnt i nærheden. Med andre ord må man ikke oversætte lign. vers bogstaveligt, da betydningen i så fald bliver forvrænget og kommer til at stå i modsætning til troen og sproget: Man må derfor ikke oversætte dette vers sådan: ”De bedrager Allah og de troende, men de bedrager i virkeligheden kun dem selv”, Det rette er evt. at udlægge verset således: ”De modsætter sig Allah og bedrager de troende, men de bedrager i virkeligheden kun dem selv”.
Et yderligere eksempel på denne stilistisk model er, hvad der er nævnt senere hen i tilsvarende kapitel, vers 15: اللهُ يَسْتَهْزِئُ بِهِمْ
Man må derfor ikke oversætte verset sådan: ”Allah spotter dem”, Det rette er evt. at udlægge verset således: ”Allah gengælder dem for deres spot”. Dette vers betyder ikke, at Allah spotter hyklerne, som skabningerne spotter hverandre, men verset betyder, at Allah gengælder dem for deres spot, idet hyklerne plejede, når de mødtes at tale nedsættende om og udtrykke deres foragt for islam samt spotte religionen og spotte muslimerne. Dermed meddelte Allah, at Han vil gengælde dem for det. Det samme er gældende for vers 142 af Surat an-Nisaa’, der også blev åbenbaret med omtale af hyklerne: يُخادِعُونَ اللَّهَ وَهُوَ خَادِعُهُمْ
Man må derfor ikke oversætte dette vers sådan: ”De bedrager Allah, men i virkeligheden er det Allah, der bedrager dem”. Det rette er evt. at udlægge verset således: ”De modsætter sig Allah og Han vender deres bedrag mod dem selv”. Dvs. Han fremviser de jordiske livsnydelser for dem og fremskynder dem, i modsætning til det, der holdes skjult for dem af straf i det hinsides.
وَما يَخْدَعُونَ إِلَّا أَنْفُسَهُمْ - men de bedrager i virkeligheden kun dem selv, - Hvilket vil sige, at Allah l gengælder dem og straffer dem for deres bedrag. I virkeligheden har de ikke holdt andre end sig selv for nar. Der er også blevet sagt: Bedrageriets onde følger har givet bagslag for dem, idet Allah l gør sin profet ` bekendt med deres hykleri, og derved bliver de afsløret i dette liv og gør sig fortjent til straffen i det næste.
وَما يَشْعُرُونَ - uden at være klar over det. - Dvs. at de er ubevidste om, at følgerne af deres bedrag i sidste instans vil gå ud over dem selv.