Pilgrimsskab - Hadj og ^Umrah

Kapitel om pilgrimsskab Afsnit: Hadj- og ^Umrah-pilgrimsskab er pligt én gang i livet for muslimen, der har nået puberteten, er forstandig, fri og er i stand til det i egen person eller gennem en anden, fordi denne ikke selv magter det som følge af en kronisk sygdom eller alderdom. Søjlerne for Hadj-pilgrimsskab er fem: Hensigten; ophold på ^Arafah; cirkulation om Kabaen efter opholdet på ^Arafah; gang mellem as-Safa og al-Marwah; og kronragning eller klipning. Pligterne for Hadj-pilgrimsskab er seks: At hensigten udføres udenfor grænsen; at overnatte i Muzdalifah i offernatten; at overnatte i Mina i tashriq-nætterne; at kaste småsten på ^Aqabah-træfpunktet på offerdagen; at kaste småsten på de tre træfpunkter (djimār); og afskedscirkulation. Søjlerne for ^Umrah-pilgrimsskab er fem: Hensigten; cirkulation om Kabaen; gang mellem as-Safa og al-Marwah; kronragning eller klipning; og at overholde denne rækkefølge. Afsnit: Forbud efter hensigten om pilgrimsskab er seks: Tildækning af hovedet og iklædning af tøj sammensyet i enderne – dette gælder for mænd; tildækning af ansigtet og at tage handsker på – dette gælder for kvinder; parfumering; smøring af håret og skægget; fjernelse af hår og klipning af negl; samleje; og jagt. Afsnit: Det er forbudt for en pilgrim og en ikke-pilgrim at jage vildt og at fælde træer i de to Haram, og man pålægges en bod for at gøre det i Mekka.