Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: Iblandt håndens synder er, at man snyder ved rummåling, vejning og længdemåling.
Forklaring: Iblandt håndens synder er at snyde ved rummåling, vejning og længdemåling, og dette tilhører de store synder.
Allah, være ophøjet, siger :
وَيْلٌ لِّلْمُطَفِّفِينَ {1} الَّذِينَ إِذَا اكْتَالُواْ عَلَى النَّاسِ يَسْتَوْفُونَ {2} وَإِذَا كَالُوهُمْ أَو وَّزَنُوهُمْ يُخْسِرُونَ {3}
Hvilket betyder: ”En streng straf til snyderne (al-mutaffifin), der forlanger fuldt mål af andre, når de selv får målt op, men som giver for lidt, når de måler eller vejer op til andre.”
Verset belyser, at al-mutaffifin er dem, der kræver deres rettighed fuldt ud, når andre måler op for dem, men selv giver for lidt, når de måler eller vejer op af deres varer til andre.
Et eksempel på snyd ved længdemåling er, at man krummer sin arm ved salg, men strækker den ud ved køb.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: Tyveri. Tyven, der stjæler, hvad der modsvarer en kvart guldmønt (dinar) fra dens forvaringssted, får amputeret sin højre hånd af. Hvis han gentager tyveriet, så bliver hans venstre ben amputeret. Hvis han så gentager, så hans venstre hånd, og hvis han igen gentager, så hans højre ben.
Forklaring: Tyveri hører til de store synder, og der er enighed om dets forbud, som tilhører den evidente viden. Tyveri er oprindeligt at sætte sig i besiddelse af andres ejendele i det skjulte, uden magtanvendelse i det offentlige rum og uden at stikke af åbenlyst. Mens det at sætte sig i besiddelse af andres ejendele med magtanvendelse i det offentlige rum kaldes røveri. Og det at sætte sig i besiddelse af andres ejendele åbenlyst og derefter stikke af kaldes ran.
Tyven bliver straffet, når han stjæler, hvad der modsvarer en kvart guldmønt (dinar) af rent guld fra dens forvaringssted. Forvaringsstedet varierer afhængigt af, hvad ejendelen er, hvordan situationen er, og hvad tidspunktet er. Et forvaringssted for guld- og sølvmønter adskiller sig dermed fra et forvaringssted for møbler.
Og straffen for tyven er, at hans højre hånd amputeres fra håndleddet, selv hvis han har stjålet flere gange inden håndsamputeringen. Hvis han efter amputeringen af højre hånd gentager for anden gang med at stjæle, så amputeres hans venstre fod fra anklerne. Hvis han så for tredje gang stjæler, amputeres hans venstre hånd af. Og hvis han så for fjerde gang stjæler, amputeres hans højre fod fra anklerne. Og hvis han så for femte gang stjæler, underlægges han en repressalie, ligesom hvis han til at starte med ikke havde nogle ydre kropsdele, og han dræbes ikke. Og stedet, hvor der blev amputeret fra, dyppes i kogende olie, så blodårenes udmunding lukkes.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: Plyndring, røveri, skatte- og momsopkrævning og uretmæssigt at tage fra krigsbyttet.
Forklaring: Iblandt håndens synder er både plyndring, som er at bemægtige sig andres ejendele åbenlyst, og røveri, som er at sætte sig i besiddelse af andres ejendele uretmæssigt. De begge tilhører de store synder, idet profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Den, der uretmæssigt tager en landjord på størrelse med et håndspænd, vil få den og hele vejen ned til syv jorde lagt om halsen på dommedag.” Udtalelsen betyder, at landjorden vil opsluge ham på dommedag, sådan at den vil være som en ring om hans hals.
Skatte- og momsopkrævning, som vi tidligere har berørt, tilhører de store synder, og et eksempel herpå er, at man pålægger forretningsfolk en afgift på 10%.
At tage fra krigsbyttet uden ret er at sætte sig i besiddelse af dele af krigsbyttet, inden den lovmæssige fordeling har fundet sted, og dette tilhører de store synder.
Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde om en mand, som varetog hans ting i et slag og som døde, efter at han havde taget fra krigsbyttet uden ret: ”Han vil komme i helvede.” Berettet af Al-Bukhariy.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: Drab. Der forefalder altid en bod for det. Boden er at frigive en rask, muslimsk slave. Hvis man ikke magter det, da skal man faste to sammenhængende måneder.
For overlagt drab forefalder hævndrab, medmindre arvingerne benåder ham til blodpenge eller holder ham fri for betaling.
For både uoverlagt drab og det der ligner det på en fri, muslimsk mand forefalder blodpenge, som er 100 kameler. Og halvdelen hvis drabet faldt på en fri, muslimsk kvinde.
Blodpengene varierer afhængigt af hvilken form for drab det er.
Forklaring: Iblandt håndens synder er at dræbe en muslim med forsæt, eller det der ligner forsæt. I profetens udtalelse, der redegør for de syv destruktive synder, fremgår: ”At dræbe én, Allah har forbudt, undtagen med ret.” Berettet af Al-Bukhariy i sin Sahih.
Uretmæssigt drab er den største synd efter vantro. Dette er stadfæstet i profetens udtalelse berettet af Al-Bukhariy og andre. Og hvad angår udtrykket ”fitnah” i det nedenstående koranvers, så betyder det vantro. Og verset betyder, at vantro er værre end drab, som det allerede er blevet nævnt. Koranverset er:
وَالْفِتْنَةُ أَشَدُّ مِنَ الْقَتْلِ
I det jordiske liv er der regler for de forskellige former for drab, herunder overlagt drab. Iblandt reglerne er forpligtelsen om bod. Boden er, at man skal frigive en muslimsk slave, der er rask, dvs. ikke har mangel på indtjeningsevne og er fri for åbenlys uarbejdsdygtighed.
Hvis man ikke magter denne bod, fordi man ikke ejer en slave og heller ikke har råd til en, eftersom ens økonomi ikke rækker til mere end at dække udgifterne til ens fornødenheder og fornødenhederne for dem, man er pålagt at forsørge, da skal man faste to sammenhængende måneder. Denne bod er magen til den førnævnte dhihar-bod, med undtagelse af at man ikke skal bespise nogen.
Overlagt drab er, at man målrettet går efter en anden person og dræber ham med noget, der normalt dræber, hvad enten det er en skarp genstand, såsom et sværd eller kniv, eller en tung genstand, såsom en stor sten. Og for overlagt drab forefalder hævndrab, medmindre dræberen bliver benådet til blodpenge eller bliver holdt fri for betaling. Hvis den dræbtes arvinger benåder dræberen til blodpengene eller et andet beløb eller holder ham fri for betaling, da dræbes han ikke.
Uoverlagt drab er, at man ikke sigter efter en anden person med en handling, såsom at glide og falde på ham, hvorefter han dør. Og det, der ligner uoverlagt drab, er, at man sigter efter en anden person med en handling, der normalt ikke dræber, såsom at man stikker ham med en nål i et ikke-dødsfarligt sted på kroppen, men handlingen forårsager, at han dør. Boden for uoverlagt drab og for det, der ligner uoverlagt drab, er at give blodpenge, men ikke at blive hævndræbt. Blodpengene består i 100 kameler, hvis den dræbte er en fredet, fri, muslimsk mand, og halvdelen hvis den dræbte er en fredet, fri, muslimsk kvinde eller en hermafrodit.
OBS: Der forefalder også hævnakt, når man gør skade på en anden persons kropsdele eller hud.
Advarsel: Iblandt de store synder er at begå selvmord. Al-Bukhariy berettede, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Den, der dræber sig selv med noget, bliver straffet med det i helvede.” Men det er ikke vantro at begå selvmord, ligesom at det ikke er vantro at dræbe en anden person. Og de uvidendes påstand, at det er vantro at begå selvmord, er falsk.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: At slå uden ret.
Forklaring: At slå en muslim uden ret hører til de håndens synder, og det er en stor synd. I profetens sahih-udtalelse fremgår: ”Allah straffer dem, der straffer folk i det jordiske liv.” Ligesom at det er forbudt at slå, er det forbudt at skræmme en muslim og at pege på ham med eksempelvis et sværd. Profeten sagde i sin sahih-udtalelse: ”Den, der peger en jernstang mod sin bror, selv hvis han er ens helbror, forbandes af englene.” Berettet af Ibn Hibban. Dette gælder, hvis man tilsigter at skræmme ham. Men hvis man ikke tilsigter at skræmme ham, og man tror, at han ikke skræmmes, og så peger eksempelvis en jernstang mod ham, da begår man ikke en synd.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: At tage imod eller give bestikkelse.
Forklaring: Iblandt håndens store synder er at tage imod og give bestikkelse. At tage imod bestikkelse er forbudt for regenten, om end han dømmer retmæssigt. Og at give bestikkelse er forbudt, hvis man søger at opnå noget uretmæssigt. Men det er ikke forbudt at give bestikkelse, hvis man søger, at regenten skal dømme for én, så man opnår ens ret, beskytter sig mod en uretfærdighed eller opnår, hvad man fortjener med ret. Det er ikke forbudt, fordi man er nødsaget til det for at opnå ens ret. Dog er det forbudt for modtageren at tage imod bestikkelsen.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: At brænde et dyr, medmindre det er den eneste udvej for at beskytte sig mod dets skade. Ligeledes er det forbudt at vansire dyr.
Forklaring: Iblandt håndens store synder er at brænde et dyr med ild, hvad enten dyret er spiseligt eller ej, lille eller stort, idet profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Ingen må straffe med ild undtagen dens Herre.” Berettet af Abu Dawud.
Dette gælder, hvis dyret ikke er skadeligt. Men hvis den eneste udvej for at afværge dets skade på er at brænde det, så er det ikke forbudt.
Og iblandt håndens synder er at vansire dyr. Betydningen af at vansire er at skære kropsdele af og ændre udseendet.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: At spille med terninger og et hvilket som helst hasardspil – selv børnenes spil med valnødder og fåreankler.
Forklaring: Iblandt håndens synder er at spille terning, der på arabisk kaldes nardashir, i reference til den allerførste perserkonge, fordi han var den første den blev lavet til.
Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”At spille med terninger er som at dyppe sin hånd i svinekød og -blod.” Berettet af Muslim.
Grunden til forbuddet imod det er, at det rummer gætteri og formodning, der afføder nytteløse konflikter og strid. Mennesker blev forment at spille med terninger for at skærme dem fra den ondskab, det afføder. Og samme regel gælder for alt, der er magen til terningespil. Dette betyder, at ethvert spil, der beror på gætteri og formodning, og ikke på udtænkning og beregning, er forbudt. På baggrund heraf er skak ikke forbudt, idet det ikke er det samme. Skak beror på udtænkning og beregning, inden man flytter brikken. Og for kortspil gælder den samme regel som for terningespil. Men hvis kortspillet inkluderer pengeindsatser, så er det hasardspil, hvilket er en stor synd. Og hvis det ikke inkluderer pengeindsatser, så svarer det til terningespil, som der er fremkommet et generelt forbud imod uden at penge blev nævnt. Tilsvarende er det forbudt at spille et hvilket som helst hasardspil. Hasardspil, hvis forbud der er enighed om, er, at begge parter satser penge, ligesom i spillene med valnødder og fåreankler. Derfor er det forbudt for barnets værge at lade barnet spille sådanne spil.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: At spille på forbudte musikinstrumenter som en lut, violin, fløjte og strengeinstrumenter.
Forklaring: Iblandt håndens synder er at spille på forbudte musikinstrumenter, herunder nævnte forfatteren en lut og fløjte, der allerede er blevet redegjort for. Ligesom at det er forbudt at spille på disse to musikinstrumenter, er det forbudt at spille på ethvert strygeinstrument, såsom en violin med én eller flere strenge.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: At man med vilje og uden barriere berører en fremmed kvinde, eller at man med barriere og lyst berører hende eller en nær kvindelig slægtning eller en person af samme køn.
Forklaring: Iblandt håndens synder er, at man med vilje og uden barriere berører en fremmed kvinde, altså en kvinde der hverken er ens nære slægtning, hustru eller lignende. Dette gælder uden undtagelser, det vil sige om det er med lyst eller uden. Tilsvarende er det forbudt at berøre en person af samme køn, hvis det er med lyst, som mand med en anden mand, eller en kvinde med en anden kvinde. Ligeledes er det forbudt at berøre ens nære, kvindelige slægtning, såsom ens søster.
I en af profetens udtalelser fremgår, at han blandt andet sagde: ”Hændernes (bidrag til) hor er berøring (al-batsh).” Berettet af Muslim.
Al-batsh betyder i denne sammenhæng, hvad man gør med hånden. Dette er, hvad Al-Fayyumiy sagde i Al-Misbah Al-Munir, som er et sprogværk.
Og iblandt vildfarelserne er, hvad et nyoprettet parti ved navn Hizb ut-Tahrir påstår. De påstår, at det er tilladt for en mand at håndtrykke fremmede kvinder. Og de indrømmer, at det er en slutning, de selv er nået frem til. Hvordan kan de drage en sådan slutning, når den står i kontrast til lovgivningskilderne? Med dette vedkender de deres enorme uvidenhed om religionens emner. Derudover tilstod en af dem sigende til mig: ”Dette er en slutning, vi selv har draget.” Jeg sagde til ham: ”Drager I en sådan slutning, når det står i kontrast til lovgivningen?” så tav han, og der lød intet svar fra ham. Og iblandt beviserne på, at det er forbudt for en mand at håndtrykke fremmede kvinder, er profetudtalelsen, der er berettet af At-Tabaraniy. Udtalelsen er: ”At blive stukket med en jernstang i hovedet, er bedre for én end at berøre en kvinde, som ikke er tilladt for én.” Denne udtalelses beretningskæde er djayyid.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: At afbilde et besjælet væsen.
Forklaring: Iblandt håndens synder er at afbilde et besjælet væsen, hvad enten afbildningen tager form af en statue, en udhugning i et loft eller væg, en tegning på papir, en syning i tøj eller andet. Om forbuddet er der enighed blandt de tre retsskoler: shafi^iy-retsskolen, hanafiy-retsskolen og hanbali-retsskolen. Mens maliki-retsskolen tillader det, hvis afbildningen ikke er tredimensionel.
Endvidere er det forbudt at bevare en afbildning af et besjælet væsen, hvis afbildningen har en form, hvor det besjælede væsen er levedygtigt i. Shafi´itterne tillod eksplicit bevarelse af afbildningen i tilfælde af, at den ligger på gulvet eller et tæppe, som man betræder. Og de nævnte udtrykkeligt, at det er tilladt at bevare afbildningen, som man finder i guld-, sølv- og bronzemønter samt andre foragtelige genstande.
Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: At afstå fra at betale zakah eller dele af den, når betalingen er forfalden, og man magter at betale. Tilsvarende er det syndigt at betale med noget, der ikke er fyldestgørende eller at betale den til nogen, der ikke er berettiget til den.
Forklaring: Iblandt håndens store synder er at afstå fra zakah, dvs. at afholde sig fra at betale den eller at betale dele af den, men ikke den helt. Det er også forbudt at man uden lovmæssig grund udsætter betalingen til efter den pligtige tidsfrist, når man magtede at betale til tiden. Derfor er det ikke tilladt for den, som er pålagt at betale zakah inden ramadan, såsom at han skal betale i måneden sha^ban eller radjab, at udsætte betalingen til ramadan. Og lad det være sagt, at Ramadan ikke er en tidsfrist for zakah-betaling, men tidsfristen er, når der er passeret et år. Og iblandt håndens synder er at betale med noget, der ikke er fyldestgørende, selvom dets værdi er større end det fyldestgørende. Dog er det ifølge Abu Hanifah tilladt at betale med noget, der har samme værdi – hvilket er det mange gør nu til dags. Det er heller ikke tilladt at betale zakah til dem, der ikke er berettiget til den, såsom at betale den til foreninger, der spenderer zakah-midlerne uberettiget. Men hvis man bemyndiger en forening, man stoler på, til at den retmæssigt spenderer zakah-midlerne, da er det tilladt at overdrage midlerne til foreningen.
