Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: Iblandt hjertets pligter er at tro på Allah, og på hvad Han har åbenbaret, og at tro på Allahs sendebud, og på hvad han har viderebragt.

Forklaring: Iblandt de hjertehandlinger, der er pålagt de ansvarlige, er at tro på Allah, hvilket er grundlaget for alle pligterne. Følgelig skal man tro fast på, at Allah, være ophøjet, eksisterer på en måde, der passer for Ham, hvilket vil sige, at Han ikke har et udseende og mængde, og at Han ikke er i et sted. Om dette er der konsensus, og ingen uenighed. Enhver, der har hørt islams budskab, er pålagt at tro på det. Denne tro skal sammenføjes med troen på, hvad profeten, må Allah ophøje og frede ham, viderebragte fra Allah, være ophøjet, heriblandt at han er Allahs sendebud, og at det, han viderebragte fra Allah, er sandt.

Forfatteren, må Allah benåde ham, sagde: Iblandt hjertets synder er uoprigtighed i udførelse af lydighedshandlinger, altså de gode gerninger, og det består i, at man handler for folks skyld, dvs. for at de skal rose én. Uoprigtighed ophæver belønningen for lydighedshandlingen, og det tilhører de store synder.

Forklaring: Dette er en redegørelse for en af hjertets synder, nemlig uoprigtighed, der er en af de store synder. Uoprigtighed er, at man søger folks ros og ærelse, når man udfører lydighedshandlinger, såsom faste, bøn, koranrecitation, pilgrimsskab, almisse, donation og godgørenhed. Hvis man oveni søger folks tjenesteydelser, såsom at de skal give én gaver og foræringer, da er ens tilstand endnu værre, eftersom dette hører til uberettiget tilegnelse af andres ejendele.

Endvidere medfører uoprigtighed tab af belønningen for lydighedshandlingen, som den foregik under. Hvis man frafalder sin uoprigtighed og angrer under lydighedshandlingen, da vil resten af handlingen, som foregik efter angeren, være belønningsgivende. Enhver lydighedshandling, der ledsages af uoprigtighed, bliver ikke belønnet, hvad enten den var ledsaget af uoprigtighed alene, eller sammen med et ønske om belønning fra Allah, være ophøjet. For en lydighedshandling kan ikke være belønningsgivende, når den er ledsaget af uoprigtighed. Dette er bekræftet i profetudtalelsen berettet af Abu Dawud og An-Nasa´iy via Abi Umamah, der sagde: En mand henvendte sig og spurgte, o Allahs sendebud, hvis en mand drager i krig i søgen efter belønning samt omtale, hvad opnår han? Allahs sendebud svarede: ”Han opnår ingen belønning.” Manden spurgte tre gange, og hver gang svarede Allahs sendebud: ”Han opnår ingen belønning.” Dernæst sagde Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, til manden: ”Han belønner ingen lydighedshandling, medmindre den er udført alene for Ham, og at Hans belønning søges.” Hafidh Ibn Hadjar bestyrkede denne profetudtalelses beretningskæde i sit værk Al-Fath.