Første tale:
Lovprisning tilkommer Allah, der fuldendte de gudsbenådede med viden om det legale og illegale og retledte dem til, hvordan man udleder de perlede regler. Følgelig udledte de dem fra deres hav og værnede om dem med skarpt sind samt formidlede dem til menneskene som en nåde for dem. Endvidere må Allah, langs årenes og dagenes løb, ophøje og frede vor mester Muhammad, der førte den fortrinligste tale, samt hans gode, rene slægt og ledsagere.
Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Vorherre, være hævet og ophøjet, siger i sin fuldkomne bog:
تِلْكَ الدَّارُ الآخِرَةُ نَجْعَلُهَا لِلَّذِينَ لا يُرِيدُونَ عُلُوًّا فِي الأَرْضِ وَلا فَسَادًا وَالْعَاقِبَةُ لِلْمُتَّقِينَ
Hvilket betyder: ”Dette hinsidige ophold tildeler Vi dem, der hverken søger hovmodighed på jorden eller fordærv, og den gode ende tilkommer de fromme”. Og Allah siger desuden:
وَلا تُصَعِّرْ خَدَّكَ لِلنَّاسِ وَلا تَمْشِ فِي الأَرْضِ مَرَحًا إِنَّ اللهَ لا يُحِبُّ كُلَّ مُخْتَالٍ فَخُورٍ
Hvilket betyder: ”Og vend ikke din kind væk fra mennesker, og gå ikke hovmodigt omkring på jorden. Allah elsker ikke den, der er arrogant og hovmodig”.
Brødre i troen og islam, vid, må Allah benåde jer med sin succes, at arrogance hører til hjertets synder, og den er en misbilliget egenskab. Allah, være hævet og ophøjet, forbød arrogance i en række vers i den ærede koran, heriblandt den førnævnte udtalelse: وَلا تُصَعِّرْ خَدَّكَ لِلنَّاس som betyder: ”Og vend ikke din kind væk fra mennesker.” Verset henviser til, at du ikke skal vende dig væk fra folk hovmodigt, men tværtimod ydmygt vende dit ansigt til dem, og gør ikke som de hovmodige ved at vende ansigtet væk. Derudover forbød Allah, være ophøjet, os at gå med arrogance og hovmod i sin førnævnte udtalelse: وَلا تَمْشِ فِي الأَرْضِ مَرَحًا, der betyder: ”Og gå ikke hovmodigt omkring på jorden.” Allahs sendebud, den mægtigste profet, må Allah ophøje og frede ham, informerede os i adskillige udtalelser om arrogancens definition, dens udfald samt hvordan den i mange tilfælde er årsag til, at talrige konflikter udspiller sig i rigtig mange menneskers jordiske liv, og ikke mindst at arrogance afstedkommer pinefuld straf i efterlivet for dens bedriver.
Det er blevet stadfæstet, at den mægtigste profet, Muhammad, må Allah ophøje ham allerhøjst og frede ham fuldest, sagde som misbilligelse af arrogance:
لا يَدْخُلُ الْجَنَّةَ مَنْ كَانَ فِي قَلْبِهِ مِثْقَالُ ذَرَّةٍ مِنْ كِبَر
Hvilket betyder: ”Ingen, der bærer en støvgransvægt af arrogance i hjertet, kommer i paradis (sammen med de første).” Berettet af Muslim. Altså han vil ikke indtræde paradiset sammen med de første. Betydningen af støvgran er støvpartiklen, der ses i det mørke rum, når sollyset træder ind gennem vinduet. Det er desuden blevet stadfæstet, at profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:
أَلَا أُخْبِرُكُم بِأَهْلِ الْنَّارِ كُلُّ عُتُلٍّ جَوَّاظٍ مُسْتَكْبِر
Hvilket betyder: ”Skal jeg ikke meddele jer om helvedets folk? De er grusomme, gerrige, arrogante personer.” Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, definerede arrogance med følgende:
الْكِبَرُ بَطْرُ الْحَقِّ وَغَمْطُ الْنَّاس
Hvilket betyder: ”Arrogance er afvisning af sandheden og forklejnelse af folk.” Berettet af Muslim. Betydningen af ”afvisning af sandheden” er at afslå og tilbagevise sandheden overfor den, der fremsiger den. Og betydningen af ”forklejnelse af folk” er at foragte dem.
Ud fra sendebuddets udtalelse forstås, at den arrogante er den, der tilbageviser sandheden overfor den, der fremlægger den, velvidende at den anden taler sandt. Dette gør han enten fordi, at den anden er yngre, fattig, elev, svag eller lignende. Personen, der er arrogant, tænker: Hvordan skal jeg give slip på min holdning for denne elev eller dette barn, når jeg er ældre end ham. Om et barn har lært den sande lovviden og ser en ældre mand fx forsømme en af bønnens søjler, en af dens betingelser eller noget i sin wudu´, og barnet råder ham, hvorefter den ældre mand afviser rådet, fordi han ikke bryder sig om, at drengen skal tilrettevise ham, da har denne mand været arrogant i forhold til at godtage sandheden fra den, der har fremlagt den. Tilsvarende gælder de fædre, der ikke godtager råd fra deres børn, fordi de tror, at det fremstiller dem som svage. Det er som om, at de går med den tanke, at de ikke kan tage fejl i noget og børnene have ret i det. Havde de kendt til hvordan den arrogante ender, og hvad denne udsættes for af straf, da ville de ikke forsinke godtagelsen af rådet, selv ikke i ét øjeblik.
Hvad angår forklejnelse af folk, så betyder det, at man ophøjer sig selv, sådan at man regner andre mennesker for at undergå én, og at man overgår dem og er bedre end dem.
Arrogance viser sig på forskellige måder, heriblandt at man gør sit tøj længere for hovmodighedens skyld, og dette er syndigt. Nogle konger og velhavende mennesker har til vane at forlænge deres klæde, så klædet slæber over jorden, når de går, og dette gør de for at prale. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:
مَنْ جَرَّ ثَوْبَهُ خُيَلَاءَ لَمْ يَنْظُرِ اللهُ إِلَيْهِ يَوْمَ الْقِيَامَةِ
Hvilket betyder: ”Den, der slæber sit tøj ud af hovmod, vil Allah ikke se til på dommedag” dvs. at Han ikke vil beære denne, men derimod straffe ham. Den sandede Abu Bakr, må Allah være tilfreds med, sagde til profeten: ”O Allahs sendebud, den ene side af mit lændeklæde falder ned, medmindre jeg strammer den”. Så sagde profeten, må Allah ophøje og frede ham, til ham:
لَسْتَ مِمَّنْ يَصْنَعُهُ خُيَلاَءَ
Hvilket betyder: ”Du tilhører ikke dem, der gør det af hovmod.” Berettet af Al-Bukhariy.
En anden måde arrogance viser sig på er det, hvorom der berettes i den autentiske udtalelse, at sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, sagde:
بَيْنَمَا رَجُلٌ يَمْشِى فِى حُلَّةٍ تُعْجِبُهُ نَفْسُهُ مُرَجَّلٌ رَأْسُهُ يَخْتَالُ فِي مِشْيَتِهِ إِذْ خَسَفَ اللَّهُ بِهِ
فَهُوَ يَتَجَلْجَلُ إِلَى يَوْمِ الْقِيَامَةِ
Hvilket betyder: ”Undervejs som en mand spadserede hovmodigt og var iført et klæde, han beundrede, og havde tilredt hår til skuldrene, lod Allah jorden opsluge ham. Følgelig er han i rystelse og synkning i jorden til dommedag.” Berettet af Al-Bukhariy og Muslim.
Min muslimske bror, vid, at en vis form for arrogance hører til vantro, såsom arrogancen fra de polyteister, der vidste, at vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, var kommet med sandheden. Alligevel afviste de hans kald og modsatte sig ham, for at der ikke skulle blive sagt om dem, at de forlod den tro deres forfædre, som de anså for mestre, besad, og i stedet fulgte den analfabetiske profet. De gjorde det under påskud af, at de, der fulgte ham, hovedsageligt var de fattige og svage.
Allahs skabninger, bestræb jer på, at lutre jeres hjerte fra arrogance - denne fordærvende sygdom og misbilliget egenskab. Og den, der besidder denne form for misbilliget moral, må kurere sit ego, der tilskynder til ondskab, ved dels at tjene de fattige og nødlidende blandt muslimerne, dels ved at udelade overlegenhed overfor dem og dels ved at forholde sig til godtagelse af sandheden, hvad enten den er fremsat af en ældre eller et barn, en foragtet eller en emir, eftersom det ikke er ukendt, hvad beskedenhed indbefatter af mægtig ære og fortrinlig status. Hvordan skulle det forholde sig anderledes, når den mægtigste profet, Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, sagde:
مَا تَوَاضَعَ أَحَدٌ للهِ إِلَّا رَفَعَهُ اللهُ
”Ingen, der udviser beskedenhed for guds skyld, undtagen at Allah ophøjer ham.” Berettet af Muslim. Og Han, må Allah ophøje og frede ham, der er mesteren af de beskedne og imamen for de fromme, plejede at sige:
اللَّهُمَّ أَحْيِنِي مِسْكِينًا وَأَمِتْنِي مِسْكِينًا وَاحْشُرْنِي فِي زُمْرَةِ الْمَسَاكِين
Hvilket betyder: ”O Allah, opliv mig beskeden, lad mig dø beskeden, og saml mig i de beskednes gruppe på dommedag”. Berettet af At-Tirmidhiy og Ibn Madjah. Må Allah ophøje min mester, Allahs sendebud, der virkeligt var et godt forbillede og et godt eksempel, og må Han lade os efterfølge ham fuldkomment.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
Anden tale:
Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den vederhæftige, pålidelige, samt ophøje og frede hans profetiske brødre. Må Allah være tilfreds med de troendes mødre, profetens rene slægtninge, de sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, ^Umar, ^Uthman og ^Aliy, de retledte imamer Abu Hanifah, Malik, Ash-Shafi^iy og Ahmad samt al-Awliya´ og de fromme. Allahs skabninger, jeg formaner jer og mig selv om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, så frygt Ham.
Trosbrødre, det slår mig ved denne lejlighed at gøre opmærksom på en vigtig sag, nemlig at være advaret imod et af de udbredte, fordærvede udsagn, som det er pligtigt at advare imod. Desværre siger nogle mennesker, der ikke har vist interesse for studering af religionsviden: ”Arrogance overfor den arrogante er en god gerning”. Dette udtryk er et fordærvet udtryk, og den, der siger det, modsætter sig religionen, for Allah, være ophøjet, tilskynder sine skabninger til tilgivelse, godgørenhed og beskedenhed overfor den, der behandler dem godt, samt den, der behandler dem ondt. Hvis personen, der siger dette udtryk, derimod mener, at hvis man udviser kold adfærd overfor den arrogante, så vil man drive ham væk fra arrogance, og dette vil i så fald være en sand god gerning, da skader det ikke dennes tro, men man lærer vedkommende, at det ikke er tilladt at sige dette udtryk. Om vedkommende på den anden side mener, at det at bedrive synden, arrogance, er en god gerning og afstedkommer belønning, da fornægter vedkommende koranen samt profetens udtalelse og dermed fratræder islam.
Vid, at Allah har tilskyndet jer til en mægtig sag. Han har tilskyndet jer til at bede Ham om at ophøje og frede Hans dyrebare profet:
إِنَّ اللهَ وَمَلائِكَتَهُ يُصَلُّونَ عَلَى النَّبِيِّ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا صَلُّوا عَلَيْهِ وَسَلِّمُوا تَسْلِيمًا
hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af profeten, og englene beder Allah derom. O troende, bed Allah om at ophøje ham, og bed redeligt om, at Han skal frede ham.” Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad, og velsign vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige. Allah, være ophøjet, siger:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ اتَّقُوا رَبَّكُمْ إِنَّ زَلْزَلَةَ السَّاعَةِ شَىْءٌ عَظِيمٌ {1} يَوْمَ تَرَوْنَهَا تَذْهَلُ كُلُّ مُرْضِعَةٍ عَمَّا أَرْضَعَتْ وَتَضَعُ كُلُّ ذَاتِ حَمْلٍ حَمْلَهَا وَتَرَى النَّاسَ سُكَارَى وَمَا هُم بِسُكَارَى وَلَكِنَّ عَذَابَ اللهِ شَدِيدٌ
hvilket betyder: ”I mennesker, frygt jeres Herre, thi rystelsen på Dommedag er en voldsom sag (1) I vil se den sætte enhver ammende kvinde ud af erindringen om sit ammende barn, og medføre at enhver gravid kvinde nedkommer med sit foster, og man vil se mennesker berusede, mens de i virkeligheden ikke er det, sandelig er Allahs straf hård (2).”
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed.
