Generelt er Islam kendt for at være den religion, som muslimerne efterlever.
Men i dag hersker der en misforståelse af religionen Islam, og i medierne er dens omtale ofte misvisende, negativ og ikke helt uskyldig. Og i forlængelse heraf forefindes grupper, der påberåber sig Islam, som forvrænger billedet ydermere.
At Forstå Islam Gennem Rødderne
For at opnå en sand forståelse af hvad Islam virkeligt er, må man kigge nøje på islams rødder, og hvem dens forkyndere har været.
Islams Grundlæggende Tro
Først og fremmest er Islams grundlag: ”Der er ingen anden guddom end Allah.” Denne sætning oplyser, at Allah ingen partner har, og at Allah alene fortjener skabningernes tilbedelse. Derudover stadfæster sætningen, at Gud (Allah) eksisterer. Og om Allahs eksistens hersker der ingen tvivl, idet universet og hvad det huser er et bevis på Hans eksistens.
Når udtrykket ”Han” anvendes om Allah, skal det på ingen måde forstås som en angivelse af køn, da Allah er hævet over at have et køn.
Beviset på Guds eksistens er universet. Er det ikke sandt, at enhver handling kræver en udfører, såsom at skrivning kræver en skriver og bygningsarbejde kræver en udfører? Og skrivning og bygningsarbejde er en del af universet, følgelig må universet i fortrin have en Skaber, som har skabt det.
Og denne Skaber må logisk set være uforlignelig med universet i enhver henseende. For havde Allah været lig med noget af universet, selv på en parameter, da ville Han have været en skabning og ikke en Skaber, og havde Allah været en skabning, ville Han umuligt have været i stand til at skabe universet, da en skabning ej magter at frembringe en anden skabning fra intethed til eksistens.
Endvidere er Allah hævet over at være beskrevet med tid og sted, idet Han ellers ville være sammenlignelig med skabningerne, der befinder sig i/på steder og er omfattet af tid.
Allah har ingen partner i sin egenskab Evighed og Han har eksisteret før tidens og stedernes skabelse. Hvis Han havde haft en partner, der havde den samme egenskab, så ville partneren tillige være en guddom, hvilket forstandsmæssigt er umuligt. For havde der eksisteret flere guder, da ville tilværelsen have været usammenhængende og kaotisk. Hvis den ene bestemte, at en læge skulle leve og den anden bestemte, at han skulle dø, hvordan skulle tilværelsen så forløbe? Hvordan skulle begge situationer være eksisterende samtidigt? Selvom de enedes om et forløbssystem, så er eksistensen af to guddomme fortsat forstandsmæssigt umuligt, idet de ingen magt ville have over hinanden og derfor ville være magtesløse.
Sammenfatningen af hvad der er blevet nævnt er, at Allah er skaberen af samtlige skabninger, det være sig både legemer og handlinger. Gud eksisterer uden at være tilskrevet tid og sted. Han er uforlignelig med Sine skabninger, og Han har ingen partner. Dette er hvad samtlige sendebude og profeter forkyndte. Og de besad allesammen denne ærefulde overbevisning, og de forkyndte den til de folkeslag, de var sendt til. Muhammad var det sidste sendebud, dog den fortræffeligste.
Alle sendebudene var profeter, men ikke alle profeterne var sendebude. Alle sendebudene fik åbenbaret en ny lovgivning, hvorimod profeterne blev befalet at følge og forkynde lovgivningen, som det forrige sendebud fik åbenbaret.
Den tidligste profet og sendebud var Adam, der underviste sine børn om, at der ingen anden skaber end Allah er, og han lærte sine børn alt, hvad Allah befalede ham at viderebringe. De regler, som de på daværende tid efterlevede, blev kaldt for Adams lovgivning. En af disse regler var, at en bror gerne måtte gifte sig med sin søster, hvis hun ikke var hans tvilling. Senere kom et andet sendebud, og i dennes lovgivning blev det åbenbaret, at det nu er forbudt for en bror at gifte sig med sin søster. Og i takt med menneskenes udvikling sendte Allah andre sendebude med forandringer og nødvendige tilføjelser. Profeterne blev sendt af Allah for at påminde folk om de regler, sendebudene før dem forkyndte og som var dem forpligtet at følge. Det, der er forblevet hele vejen igennem, og som har været uændret i samtlige lovgivninger, er troen på Allah, samt de emner Allah har befalet enhver profet at tro på for eksempel troen på Dommedagen.
Og hvad angår religionens regler, altså islams regler, så dækker de ethvert aspekt af ens liv. Allah, der er Skaberen, ved alt om Sine skabninger. Han ved, hvad mennesket behøver og har derfor givet mennesket regler at leve efter siden skabelsen af Adam. Alle profeter og sendebude var muslimer, og de informerede deres folk om Islam. I Adams levetid var alle mennesker muslimer og sådan forblev det længe efter Adams død. Vantro og hedenskab opstod først blandt menneskene på jorden efter profeten Idris´ død. Nogle begyndte med afgudsdyrkelse og holdt sig fra de regler, som de skulle følge. Derfor var Noah det allerførste sendebud, der blev sendt for atter igen at kalde menneskerne til Islam. Abraham var muslim, profet og sendebud. Hans lydighed var så anseelig, at da Allah befalede ham at ofre sin søn, var både han og hans søn villige til at underkaste sig Allahs befaling, men Allah, Den Nådige, forsynede ham med et får, som han i stedet kunne ofre. Som Abraham var Jesus og Moses muslimer, profeter og sendebude, og de adlød fyldest, hvad Allah befalede dem til. Deriblandt at tro på at der ingen anden guddom end Allah er. Muhammad var den sidste profet og sendebud. Alle profeter vidste besked om Muhammads komme, og de befalede deres folk at følge ham, hvis han skulle blive udsendt i deres levetid. På den tid Muhammad blev udsendt, havde menneskene forvrænget reglerne bragt af Jesus til en sådan grad, at de havde grundlagt en ny religion kaldet kristendommen. Muhammad kaldte menneskene atter igen til Islam og forkyndte dem at følge Hans lovgivning. Hans lovgivning er stadig gældende til den dag i dag. Den er dels bevaret i koranen og dels i hans udtalelser, som er blevet overleveret af Islams lærde gennem tiden.
Samlet set var der ca. 124.000 profeter, heraf 313 sendebude. Alle profeterne og sendebudene, fra Adam til Muhammad, var smukke i udseende, ædle i moral, modige, sandfærdige, troværdige, tålmodige og lydige overfor Allah. De kom med mirakler, som blev udført i Allahs navn. Disse egenskaber og skikke sammenføjet med deres mirakler overbeviste menneskene om, at de var profeter og sendebude, som de skulle følge. Eftersom Muhammad var den sidste profet og det sidste sendebud, er det pålagt menneskene i dag at følge hans lovgivning. Når profeten Jesus stiger ned til jorden, vil han leve og regere efter Muhammads lovgivning. Muslimerne ved, at Jesus ikke blev korsfæstet og heller ikke døde, men fór til himmels og vil stige ned til jorden for at sprede retfærdighed.
Efter denne korte redegørelse for Islams rødder og hvem dens forkyndere har været, er det nemmere at forstå i dag, hvad Islam er. Som det altid har været, er den grundlæggende tro i Islam at tro med fast overbevisning på, at der kun er én Skaber, Han er Allah, og Hans bedste sendebud er Muhammad, må Allah ophøje og frede ham.
