Taksigelse til Allah – en masse gode, velsignede taksigelser. Vi takker Allah, som sendte profeterne som en nåde for verdnerne. Og ud af sin gavmildhed overfor sine tjenere forsynede profeterne med mirakler, for at tjenerne skal tro på Ham. Dem, Allah bestemte skulle vejledes, vil vejledes, og dem, Han bestemte skulle vildledes, vil vildledes. Må Allah ophøje vor mester Muhammad, mesteren over alle tjenerne, og den ærværdigste, som Allah beærede med himmelfarten til himlene og endnu højere, så langt Allah ville. Ham, som Allah sendte med det rette, som en nåde til verdnerne og som varsler og advarer. Han kaldte til vejledning, godhed samt retledning. Og Han forbød ondskab, forledelser og fordærv. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt sine profeter. Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene, Den Uafhængige, som der ikke findes et sidestykke til iblandt skabningerne. Og jeg bevidner, at vor mester Muhammad er Allahs tjener, sendebud, udkårede og elskede. Må min Herre ophøje og frede profet Muhammad samt hans gode slægt og ledsagere.
Allahs tjenere, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der gør, hvad Han vil, og som magter alt. Kære trosbrødre, vi befinder os stadigvæk i måneden Radjab, som er måneden for Den Natlige Rejse og Himmelfarten. I fredags talte vi om Den Natlige Rejse og nogle af de vidundere, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, så under sin rejse til Baytul-Maqdis. Vi nævnte for jer, at Den Natlige Rejse er nævnt udtrykkeligt i den ædle Koran, således vil den person, der benægter den, afvise Koranen. Derimod er Himmelfarten ikke nævnt udtrykkeligt i Koranen, men er næsten nævnt entydigt.
Allah, være ophøjet, siger :
﴿ ما كَذَبَ الفُؤادُ ما رَأىٰ ﴿11﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Hjertet løj ikke om, hvad det så”.
﴿ أَفَتُمٰرونَهُ عَلىٰ ما يَرىٰ ﴿12﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Diskuterer I med ham, om hvad han så?”.
﴿ وَلَقَد رَءاهُ نَزلَةً أُخرىٰ ﴿13﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Visselig så han Gabriel endnu en gang”.
﴿ عِندَ سِدرَةِ المُنتَهىٰ ﴿14﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Ved Sidratil-Muntaha
”.
Islams lærde har ikke fældet vantrodom over personen, der fornægter profetens himmelfart pga. sin uvidenhed om dens fremkomst i lovgivningen, men at han er storsyndig, eftersom Himmelfarten, i modsætning til Den Natlige Rejse, ikke er fremkommet i en entydig kilde fra Koranen. På den anden side hører personen, der fornægter Himmelfarten af trodsighed mod religionen, ikke til muslimerne, må Allah værne om os imod at falde i, hvad der strider med Hans lovgivning og domme.
Efter Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, bad med profeterne som deres imam i Baytul-Maqdis, steg han til himmels, hvor Gabriel bad om, at porten skulle åbnes. Der blev spurgt, hvem er det? Han svarede, Gabriel.
Der blev spurgt, hvem er med dig? Han svarede, Muhammad. Der blev spurgt, er han blevet kaldt (til himmelfarten)? Han svarede, han er blevet kaldt.
Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Så blev der åbnet for os, og da så jeg Adam, der bød mig velkommen og bad en bøn om godhed for mig. Så steg vi op til den anden himmel og Gabriel bad om, at porten skulle åbnes. Der blev spurgt, hvem er det? Han svarede, Gabriel. Der blev spurgt, hvem er med dig? Han svarede, Muhammad. Der blev spurgt, er han blevet kaldt (til himmelfarten)? Han svarede, han er blevet kaldt. Så blev der åbnet for os, og da så jeg de to fætre på mødrenes side, ^Isā (Jesus søn af Maria) og Yahyā søn af Zakariyyā (Johannes søn af Zacharias), som bød mig velkommen og bad om godhed for mig.”
Og således steg vor profet Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, fra den ene himmel til den anden. Han mødte i den tredje himmel vor mester Yūsuf (Josef), fred over ham, som fik skænket halvdelen af skønheden, mens han i den fjerde himmel mødte Idris (Enok), begge bad om godhed for ham. I den femte himmel mødte han Hārūn (Aaron), og i den sjette så han Mūsā (Moses), og i den syvende så han Ibrāhim (Abraham) lænende sin ryg op ad al-baytul-Ma^mūr, hvor 70.000 engle indtræder hver eneste dag og aldrig vender tilbage.
Dernæst førte vor mester Gabriel profeten, må Allah ophøje og frede ham, til Sidratul-Muntahā, hvis blade er store som elefantører og dens frugter som mægtige krukker.
Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Men eftersom den af Allah blev tillagt et vidunderligt præg, havde den forandret sig, og derfor kan ingen blandt Allahs tjenere beskrive dens skønhed. Derpå fik jeg af Allah åbenbaret en del åbenbaring, således pålagde Han mig halvtreds bønner i døgnet, og så steg jeg ned til Moses, som spurgte mig: ”Hvor mange bønner har din Herre pålagt din nation?”, jeg svarede: ”halvtreds bønner.” Han sagde: ”Vend tilbage til stedet, hvor du modtog åbenbaring fra Din Herre, og bed Ham om nedsættelse, da din nation ikke vil formå det, for jeg har oplevet Israels slægt og har erfaret det med dem.” Profeten, må Allah ophøje og frede ham, vendte tilbage til stedet, hvor han modtog åbenbaring og bad Allah om nedsættelse. Han sagde: ”O Herre, gør det nemmere for min nation”, og så formindskede Han dem med fem, og så vendte jeg tilbage til Moses og sagde: ”Han formindskede dem med fem.” Han sagde: ”Din nation vil ikke kunne formå det, bed din Herre om nedsættelse.” Profeten, må Allah ophøje og frede ham, blev ved med at påkalde Allah, indtil Allah åbenbarede for ham forpligtelsen af fem bønner i døgnet, hvor belønningen for hver eneste bøn svarer til ti, som i alt giver halvtreds. Derudover åbenbarede Allah for ham, at den, som bestemmer sig for at udføre en god gerning, men som ikke får den gjort, opnår en hasanah, men derimod hvis denne udfører den, da opnår denne ti hasanah, og den, som overvejer at begå en synd, men ikke begår den, får den ikke hæftet til sig, men derimod hvis denne begår den, da bliver den hæftet til denne som én synd.”
Vi takker Allah ydmygt for sin gavmildhed.
O Allahs tjenere, meningen med Himmelfarten var at beære sendebuddet med at give ham indsigt i den øvre verdens vidundere samt højne hans status. Udsagnet fra dem, der ikke besidder religionsviden, om at meningen med Himmelfarten skulle være profetens fremkomst til et sted, der skulle være Allahs opholdssted, er ukorrekt. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, har på ingen måde mødt Allah fysisk, som når en skabning møder en anden skabning, idet Allah, være ophøjet, er hævet over at være på et sted, i en retning og det at optage en plads i et tomrum, idet Allah, være ophøjet, ikke er et legeme. Allah, være ophøjet og hævet, ligner intet blandt sine skabninger.
Han, være hævet, siger:
لَيسَ كَمِثلِهِ شَيءٌ وَهُوَ السَّميعُ البَصيرُ
Hvilket betyder: ”Der er absolut intet, der er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende.””.
Hermed er det forbudt at tro på, hvad der er nævnt i visse bøger, som indebærer løgn om, at Allah skulle have nærmet sig Muhammad, til en grad at afstanden mellem dem svarede til en alen (altså afstanden fra albuen til fingerspidserne) eller kortere, da dette er vantro og forvildelse. Således må betydningen af følgende vers
﴿ ثُمَّ دَنا فَتَدَلّىٰ ﴿8﴾﴾
Hvilket betyder: ”Derpå nærmede han sig”.
﴿ فَكانَ قابَ قَوسَينِ أَو أَدنىٰ ﴿9﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Og steg ned, indtil han var to alen væk eller mindre”.
på ingen måde tilsigtes Allah. Derimod er det Gabriel, der er den tilsigtede i dette vers, som fru ^Ā´ishah, må Allah være tilfreds med hende, sagde, da hun blev spurgt om Allahs udtalelse:
﴿ وَلَقَد رَءاهُ نَزلَةً أُخرىٰ ﴿13﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Visselig så han Gabriel endnu en gang”.
﴿ عِندَ سِدرَةِ المُنتَهىٰ ﴿14﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Ved Sidratil-Muntaha
Hun sagde: ”Det er Gabriel.” Dvs. pga. Gabriels stærke længsel efter Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, steg Gabriel ned og nærmede sig profeten, så afstanden mellem dem svarede til to alen eller kortere. Således må Allah, være ophøjet, ikke beskrives med fysisk nærhed og fysisk afstand, da dette hører til legemernes egenskaber. Legemerne er dem, som optager en plads i tomrummet og opholder sig i retninger, mens Allah, være ophøjet, er hævet over steder og retninger, som det er fastslået af muslimernes konsensus. Denne konsensus er tilkendegivet af Imām Abū Mansūr Al-Baghdādiy: ”Og de er enige om, at Han, være ophøjet, ikke er rummet af noget sted.” Allah, være ophøjet og hævet, eksisterede i al evighed, inden skabelsen af stederne og retningerne, uden at være i en retning og på et sted, og Han, være hævet og ophøjet, eksisterer stadigt, som Han i al evighed har eksisteret, uden retning og uden sted. Må Allah beskytte os mod vildfaren tro, og må Han fastholde os til profeternes tro.
Dette var et udpluk af, hvad der fremkom om Den Natlige Rejse og Himmelfarten. Vi håber, at denne anledning bliver et glædeligt varsel om godhed og drivkraft til yderligere fastholdelse ved lovgivningen og afståelse fra lysterne. Og må den være et holdt for ræsonnement og eksempel, hvori vi tager lære, og hvorfra vi uddrager visdom.
Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.
