I Den Nådefulde, Nådige Allahs Navn

Miraklet Den Natlige Rejse og Himmelfarten

 Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, anmoder om Hans hjælp, angrer overfor Ham, søger Hans vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, og jeg bevidner, at Muhammad er Hans tjener, sendebud og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne, og som varsler og advarer. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt sine profeter. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad, den pålidelige, samt hans gode, rene slægt og ledsagere.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige.

Allah, være hævet og ophøjet, siger i sin ærede bog:

﴿ سُبحٰنَ الَّذى أَسرىٰ بِعَبدِهِ لَيلًا مِنَ المَسجِدِ الحَرامِ إِلَى المَسجِدِ الأَقصَا الَّذى بٰرَكنا حَولَهُ لِنُرِيَهُ مِن ءايٰتِنا إِنَّهُ هُوَ السَّميعُ البَصيرُ ﴿1﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Hævet er Den, der ved nattetid sendte sin tjener på en natlig rejse fra Haram-moskeen til Aqsa-moskeen , omkring hvilken Allah velsignede, for at vise ham nogle af Sine tegn. Sandelig er Han, Den Althørende, Altseende”.

17 - Surah Al-Isra, vers 1

 

Mine kære, i denne ærede måned, Radjab, er der en højtid over os, nemlig Den Natlige Rejse og Himmelfarten (Al-Isra´ og Al-Mi^radj). Denne enestående begivenhed, og fine højtid fejres på grund af dens mægtige vidnesbyrd og fornemme status. Hvordan skulle det ellers forholde sig, når den minder os om et storslået mirakel givet udelukkende til Muhammad søn af Abdullah, den analfabetiske, arabiske, pålidelige mand, som er den sidste profet og den mest loyale. Hans natlige rejse gik fra den beærede by Mekka til den ærede by Jerusalem, og hans himmelfart til de høje himle og tilbage igen på en brøkdel af en nat. Herefter berettede han for jordens beboere, hvad han så af vidundere, og beskrev Jerusalem-moskeen for dem, vindue for vindue. Et absolut bevis og et afgjort belæg for hans sande kald og retmæssige profeti.

Trosbrødre, An-Nasa´iy berettede om Anas søn af Malik, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Jeg blev mødt med et ridedyr, større end et æsel og mindre end et mulddyr, dets skridt når, så langt dets syn rækker. Jeg steg op på dyret sammen med Gabriel, fred over ham, og red afsted, så sagde han, stig ned, og bed, hvilket jeg gjorde, så sagde han, ved du, hvor du har bedt? Du har bedt i Taybah, hvortil emigrationen vil være. Dernæst sagde han, stig ned, og bed, hvilket jeg gjorde, så sagde han, ved du, hvor du har bedt? Du har bedt på Sinai-bjerget, hvor Allah, Den Uovervindelige, Almægtige, talte til Moses, fred over ham. Dernæst sagde han, stig ned, og bed, hvilket jeg gjorde, så sagde han, ved du, hvor du har bedt? Du har bedt i Betlehem, hvor Jesus, fred over ham, blev født. Dernæst indtrådte jeg Jerusalem-moskeen, hvor alle profeter, fred over dem, blev samlet for mig. Gabriel førte mig frem, sådan at jeg ledte dem i bøn. Dernæst blev jeg ført til jordens himmel, hvor Adam, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den anden himmel, hvor de to fætre, Jesus og Johannes, fred over dem, var. Dernæst blev jeg ført til den tredje himmel, hvor Josef, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den fjerde himmel, hvor Aron, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den femte himmel, hvor Enoch2, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den sjette himmel, hvor Moses, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført til den syvende himmel, hvor Abraham, fred over ham, var. Dernæst blev jeg ført over de syv himle, hvor vi nåede frem til Sidratil muntaha.”

Mine kære, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, blev sendt på en rejse fra Mekka til Jerusalem-moskeen i Isra´-natten. I Jerusalem-moskeen blev alle profeterne samlet for ham, og han ledte dem i bøn. Dernæst blev han ført til himlene, indtil han nåede Sidratil muntaha, et mægtigt træ, der er så smuk, at ingen af Allahs skabninger kan beskrive dets skønhed. Iblandt dets skønhed er, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, fandt det overdækket af guldsommerfugle. Bladene på træet var som elefantører, og frugterne som mægtige krukker. Endvidere så vor profet, må Allah ophøje og frede ham, vor mester Gabriel, fred over ham, ved Sidratil muntaha. Gabriel nærmede sig vor profet, må Allah ophøje og frede ham, som følge af sin enorme længsel til profeten, må Allah ophøje og frede ham, sådan at afstanden imellem dem var på størrelse med to alen eller mindre – som Allah, være ophøjet, meddelte om profeten, må Allah ophøje og frede ham:

﴿ وَما يَنطِقُ عَنِ الهَوىٰ ﴿3﴾﴾

Hvilket betyder: ”Og han siger ikke noget af egen drift”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 3

﴿ إِن هُوَ إِلّا وَحىٌ يوحىٰ ﴿4﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Det er en åbenbaring, som åbenbares ”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 4

﴿ عَلَّمَهُ شَديدُ القُوىٰ ﴿5﴾﴾

Hvilket betyder: ”Han tillærtes af den kraftfulde ”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 5

﴿ ذو مِرَّةٍ فَاستَوىٰ ﴿6﴾﴾

Hvilket betyder: ”hvorefter han transformerede sig ”

53 - Surah An-Nadjm, vers 6

﴿ وَهُوَ بِالأُفُقِ الأَعلىٰ ﴿7﴾﴾

Hvilket betyder: ”I den høje horisont”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 7

 

﴿ ثُمَّ دَنا فَتَدَلّىٰ ﴿8﴾﴾

Hvilket betyder: ”Derpå nærmede han sig”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 8

﴿ فَكانَ قابَ قَوسَينِ أَو أَدنىٰ ﴿9﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Og steg ned, indtil han var to alen væk eller mindre”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 9

Den kraftfulde med en enorm styrke, Gabriel, underviste profeten, må Allah ophøje og frede ham. Og han var den, der nærmede sig profeten, må Allah ophøje og frede ham. Da profeten, må Allah ophøje og frede ham, så ham, var Gabriel i sin sande skikkelse ved Sidratil muntaha – som Allah, være ophøjet, siger:

﴿ وَلَقَد رَءاهُ نَزلَةً أُخرىٰ ﴿13﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Visselig så han Gabriel endnu en gang”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 13

﴿ عِندَ سِدرَةِ المُنتَهىٰ ﴿14﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Ved Sidratil-Muntaha ”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 14

﴿ عِندَها جَنَّةُ المَأوىٰ ﴿15﴾ ﴾

Hvilket betyder: ” Ved den er havnestedets have”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 15

Al-Bukhariy og Muslim, imamerne for hadith-folket, berettede om mesterinden, den sanddru ^Aishah, datter af den sandende Abu Bakr og hustru til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at hun sagde: ”Det er Gabriel”, da der blev nævnt for hende Allahs udtalelse: ثُمَّ دَنَا فَتَدَلَّى - hvilket betyder: Derpå nedsteg han og nærmede sig. - Dermed er versets betydning ikke, at profeten, må Allah ophøje og frede ham, nærmede sig sin Herre, være ophøjet, i form af afstand og retning, sådan at han var tættere på Ham end en afstand på to alen, fordi Allah, være ophøjet, ikke er et legeme med en fysisk mængde. Allah eksisterer heller ikke på et sted eller retning. Det er umuligt, at Allah skulle være nær eller fjern afstandsmæssigt, og dette er indlysende samt åbenlyst. Bror, hold dig til sunnitternes tro, på den måde vil du tilhøre de triumferende – med verdnernes Herres vilje.

Mine kære, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, så desuden Al-Ma^mur huset i den syvende himmel, hvilket for englene er, som Kabaen er for jordens beboere. Hver dag træder 70.000 engle ind i det og beder, derefter forlader de det og vender aldrig tilbage. I tillæg hertil nåede profeten, må Allah ophøje og frede ham, til et sted, hvor han hørte lyden fra pennene, som englene skrev med i deres skrifter, da de skrev af fra Den bevarede tavle. Endvidere så han, må Allah ophøje og frede ham, paradiset, hvilket er opholdsstedet, som Allah har beredt for at lyksaliggøre de troende. Dets beliggenhed er over de syv himle. I det så han Al-Hur al-^in og Tronen. Mine kære, Tronen er det største legeme, Allah, være ophøjet, har skabt, og Han lod det være paradisets tag. Tronen er størrelsesmæssigt større end paradiset, endda større end alle Allahs øvrige skabninger.

Ibn Hibban berettede i sin Sahih om Abu Dhar, må Allah være tilfreds med ham, at han berettede, at profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”De syv himle i forhold til Al-Kursiy er som en ring i forhold til en vildmark. Og Tronen i forhold til Al-Kursiy er som en vildmark i forhold til en ring.”

Tronen ligner en stor seng, og den har fire ben. Nu bæres den af fire engle, men på Dommedag vil de være otte. Allah, være ophøjet, skabte Tronen for at give udtryk for Sin magt, og ikke for at tage Tronen som et opholdssted for Sig. Dette er, hvad monoteismevejleder, vor mester ^Aliy, må Allah beære ham, meddelte. Det er sådan, at et stort antal engle kredser om Tronen, og de retter sig imod den, når de skal bede, ligesom at vi kredser om Kabaen og beder imod den. Når de kigger på Tronen og ser dens enorme størrelse og form, så lovpriser de Allah, og deres overbevisning om Allahs umådelige magt styrkes. Allah, være ophøjet, siger:

وَتَرَى الْمَلائِكَةَ حَافِّينَ مِنْ حَوْلِ الْعَرْشِ يُسَبِّحُونَ بِحَمْدِ رَبِّهِمْ وَقُضِيَ بَيْنَهُم بِالْحَقِّ وَقِيلَ الْحَمْدُ للهِ رَبِّ الْعَالَمِينَ ﴿75﴾

Hvilket betyder: ”Og du vil se englene i kreds om Tronen, lovprisende deres Herre. Der vil blive dømt med ret imellem dem (skabningerne), og der vil siges, lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre”.

39 - Surah Az-Zumar, vers 75

Nogle lærde sagde, at profetens rejse fra Mekka til Jerusalem-moskeen samt hans himmelfart og rejse hjem til Mekka varede omkring en tredjedel af en nat. Profeten meddelte de vantro herom, men de fornægtede det, og hånede ham. Nogle fra Quraysh henvendte sig hos Abu Bakr sigende, har du hørt, at din ven påstår, at han rejste til Jerusalem-moskeen og tilbage til Mekka samme nat. Abu Bakr sagde, har han sagt det? De svarede, ja. Så sagde han, hvis han har sagt det, så bevidner jeg, at det er sandt. De sagde, så du tror på ham, at han tog til Mellemøsten på én nat og dernæst vendte tilbage til Mekka inden daggry? Han sagde, ja, jeg tror på ham, i hvad angår det, der er fjernere end det. Jeg tror på, at han får åbenbaring fra himlen. Af den grund blev han kaldt As-Siddiq (Den sandende), må Allah være tilfreds med ham.

Abu Djahl samlede sit folk, og sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, meddelte dem om, hvad han så. En mand blandt polyteisterne sagde, jeg er den mest vidende om Jerusalem-moskeen, både dens arkitektur, udseende og dens beliggenhed i forhold til bjerget. Hvis Muhammad taler sandt, så vil jeg meddele jer det, og hvis han lyver, så vil jeg meddele jer det. Polyteisten henvendte sig til profeten sigende, o Muhammad, jeg er den mest vidende om Jerusalem-moskeen, både dens arkitektur, udseende og dens beliggenhed i forhold til bjerget. Derpå blev Jerusalem-moskeen hævet for Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, mens han var siddende på sin plads. Han så moskeen, på samme måde som vi ser vores hjem, og så beskrev han dens arkitektur, udseende og dens beliggenhed i forhold til bjerget. Manden sagde, du har talt sandt. I en anden version sagde manden, hvad angår beskrivelsen, så har han, ved Allah, ramt plet. Om denne hændelse har en person sagt:

Jerusalem-moskeen er bedækket med ærefrygtindgydende klæder

og den funkler med vejledningens lys

Ved dens dør var profeterne næret af

kærlighed til og fornøjelse ved profeten

Du som blev beæret med himmelfarten over Al-Muntaha

tilkommer Den natlige rejse og Himmelfarten alene

Du som beskrev Jerusalem moskeen har i sandhed beskrevet den

som om du var dens arkitekt og konstruktør

Trosbrødre, Den Natlige Rejse og Himmelfarten hører til profetens mægtige mirakler, der absolut beviser hans profeti. O Allah, saml os med din elskede Muhammad i Al-Firdaws al-a^la, o Herre, kurér os med et blik fra ham, og o verdnernes Herre, skænk os en tår fra hans bassin, hvorefter vi aldrig tørster.

Taksigelse til Allah – en masse gode, velsignede taksigelser. Vi takker Allah, som sendte profeterne som en nåde for verdnerne. Og ud af sin gavmildhed overfor sine tjenere forsynede profeterne med mirakler, for at tjenerne skal tro på Ham. Dem, Allah bestemte skulle vejledes, vil vejledes, og dem, Han bestemte skulle vildledes, vil vildledes. Må Allah ophøje vor mester Muhammad, mesteren over alle tjenerne, og den ærværdigste, som Allah beærede med himmelfarten til himlene og endnu højere, så langt Allah ville. Ham, som Allah sendte med det rette, som en nåde til verdnerne og som varsler og advarer. Han kaldte til vejledning, godhed samt retledning. Og Han forbød ondskab, forledelser og fordærv. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet og rådgav nationen, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt sine profeter. Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene, Den Uafhængige, som der ikke findes et sidestykke til iblandt skabningerne. Og jeg bevidner, at vor mester Muhammad er Allahs tjener, sendebud, udkårede og elskede. Må min Herre ophøje og frede profet Muhammad samt hans gode slægt og ledsagere.

Allahs tjenere, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der gør, hvad Han vil, og som magter alt. Kære trosbrødre, vi befinder os stadigvæk i måneden Radjab, som er måneden for Den Natlige Rejse og Himmelfarten. I fredags talte vi om Den Natlige Rejse og nogle af de vidundere, Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, så under sin rejse til Baytul-Maqdis. Vi nævnte for jer, at Den Natlige Rejse er nævnt udtrykkeligt i den ædle Koran, således vil den person, der benægter den, afvise Koranen. Derimod er Himmelfarten ikke nævnt udtrykkeligt i Koranen, men er næsten nævnt entydigt.

Allah, være ophøjet, siger :

﴿ ما كَذَبَ الفُؤادُ ما رَأىٰ ﴿11﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Hjertet løj ikke om, hvad det så”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 11

﴿ أَفَتُمٰرونَهُ عَلىٰ ما يَرىٰ ﴿12﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Diskuterer I med ham, om hvad han så?”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 12

﴿ وَلَقَد رَءاهُ نَزلَةً أُخرىٰ ﴿13﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Visselig så han Gabriel endnu en gang”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 13

﴿ عِندَ سِدرَةِ المُنتَهىٰ ﴿14﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Ved Sidratil-Muntaha ”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 14

Islams lærde har ikke fældet vantrodom over personen, der fornægter profetens himmelfart pga. sin uvidenhed om dens fremkomst i lovgivningen, men at han er storsyndig, eftersom Himmelfarten, i modsætning til Den Natlige Rejse, ikke er fremkommet i en entydig kilde fra Koranen. På den anden side hører personen, der fornægter Himmelfarten af trodsighed mod religionen, ikke til muslimerne, må Allah værne om os imod at falde i, hvad der strider med Hans lovgivning og domme.

Efter Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, bad med profeterne som deres imam i Baytul-Maqdis, steg han til himmels, hvor Gabriel bad om, at porten skulle åbnes. Der blev spurgt, hvem er det? Han svarede, Gabriel.

Der blev spurgt, hvem er med dig? Han svarede, Muhammad. Der blev spurgt, er han blevet kaldt (til himmelfarten)? Han svarede, han er blevet kaldt.

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Så blev der åbnet for os, og da så jeg Adam, der bød mig velkommen og bad en bøn om godhed for mig. Så steg vi op til den anden himmel og Gabriel bad om, at porten skulle åbnes. Der blev spurgt, hvem er det? Han svarede, Gabriel. Der blev spurgt, hvem er med dig? Han svarede, Muhammad. Der blev spurgt, er han blevet kaldt (til himmelfarten)? Han svarede, han er blevet kaldt. Så blev der åbnet for os, og da så jeg de to fætre på mødrenes side, ^Isā (Jesus søn af Maria) og Yahyā søn af Zakariyyā (Johannes søn af Zacharias), som bød mig velkommen og bad om godhed for mig.”

Og således steg vor profet Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, fra den ene himmel til den anden. Han mødte i den tredje himmel vor mester Yūsuf (Josef), fred over ham, som fik skænket halvdelen af skønheden, mens han i den fjerde himmel mødte Idris (Enok), begge bad om godhed for ham. I den femte himmel mødte han Hārūn (Aaron), og i den sjette så han Mūsā (Moses), og i den syvende så han Ibrāhim (Abraham) lænende sin ryg op ad al-baytul-Ma^mūr, hvor 70.000 engle indtræder hver eneste dag og aldrig vender tilbage.

Dernæst førte vor mester Gabriel profeten, må Allah ophøje og frede ham, til Sidratul-Muntahā, hvis blade er store som elefantører og dens frugter som mægtige krukker.

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Men eftersom den af Allah blev tillagt et vidunderligt præg, havde den forandret sig, og derfor kan ingen blandt Allahs tjenere beskrive dens skønhed. Derpå fik jeg af Allah åbenbaret en del åbenbaring, således pålagde Han mig halvtreds bønner i døgnet, og så steg jeg ned til Moses, som spurgte mig: ”Hvor mange bønner har din Herre pålagt din nation?”, jeg svarede: ”halvtreds bønner.” Han sagde: ”Vend tilbage til stedet, hvor du modtog åbenbaring fra Din Herre, og bed Ham om nedsættelse, da din nation ikke vil formå det, for jeg har oplevet Israels slægt og har erfaret det med dem.” Profeten, må Allah ophøje og frede ham, vendte tilbage til stedet, hvor han modtog åbenbaring og bad Allah om nedsættelse. Han sagde: ”O Herre, gør det nemmere for min nation”, og så formindskede Han dem med fem, og så vendte jeg tilbage til Moses og sagde: ”Han formindskede dem med fem.” Han sagde: ”Din nation vil ikke kunne formå det, bed din Herre om nedsættelse.” Profeten, må Allah ophøje og frede ham, blev ved med at påkalde Allah, indtil Allah åbenbarede for ham forpligtelsen af fem bønner i døgnet, hvor belønningen for hver eneste bøn svarer til ti, som i alt giver halvtreds. Derudover åbenbarede Allah for ham, at den, som bestemmer sig for at udføre en god gerning, men som ikke får den gjort, opnår en hasanah, men derimod hvis denne udfører den, da opnår denne ti hasanah, og den, som overvejer at begå en synd, men ikke begår den, får den ikke hæftet til sig, men derimod hvis denne begår den, da bliver den hæftet til denne som én synd.”

Vi takker Allah ydmygt for sin gavmildhed. 
O Allahs tjenere, meningen med Himmelfarten var at beære sendebuddet med at give ham indsigt i den øvre verdens vidundere samt højne hans status. Udsagnet fra dem, der ikke besidder religionsviden, om at meningen med Himmelfarten skulle være profetens fremkomst til et sted, der skulle være Allahs opholdssted, er ukorrekt. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, har på ingen måde mødt Allah fysisk, som når en skabning møder en anden skabning, idet Allah, være ophøjet, er hævet over at være på et sted, i en retning og det at optage en plads i et tomrum, idet Allah, være ophøjet, ikke er et legeme. Allah, være ophøjet og hævet, ligner intet blandt sine skabninger.

Han, være hævet, siger:

لَيسَ كَمِثلِهِ شَيءٌ وَهُوَ السَّميعُ البَصيرُ

Hvilket betyder: ”Der er absolut intet, der er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende.””.

42 - Surah Ash-Shura, vers 11

Hermed er det forbudt at tro på, hvad der er nævnt i visse bøger, som indebærer løgn om, at Allah skulle have nærmet sig Muhammad, til en grad at afstanden mellem dem svarede til en alen (altså afstanden fra albuen til fingerspidserne) eller kortere, da dette er vantro og forvildelse. Således må betydningen af følgende vers

﴿ ثُمَّ دَنا فَتَدَلّىٰ ﴿8﴾﴾

Hvilket betyder: ”Derpå nærmede han sig”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 8

﴿ فَكانَ قابَ قَوسَينِ أَو أَدنىٰ ﴿9﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Og steg ned, indtil han var to alen væk eller mindre”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 9

på ingen måde tilsigtes Allah. Derimod er det Gabriel, der er den tilsigtede i dette vers, som fru ^Ā´ishah, må Allah være tilfreds med hende, sagde, da hun blev spurgt om Allahs udtalelse:

﴿ وَلَقَد رَءاهُ نَزلَةً أُخرىٰ ﴿13﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Visselig så han Gabriel endnu en gang”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 13

﴿ عِندَ سِدرَةِ المُنتَهىٰ ﴿14﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Ved Sidratil-Muntaha ”.

53 - Surah An-Nadjm, vers 14

Hun sagde: ”Det er Gabriel.” Dvs. pga. Gabriels stærke længsel efter Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, steg Gabriel ned og nærmede sig profeten, så afstanden mellem dem svarede til to alen eller kortere. Således må Allah, være ophøjet, ikke beskrives med fysisk nærhed og fysisk afstand, da dette hører til legemernes egenskaber. Legemerne er dem, som optager en plads i tomrummet og opholder sig i retninger, mens Allah, være ophøjet, er hævet over steder og retninger, som det er fastslået af muslimernes konsensus. Denne konsensus er tilkendegivet af Imām Abū Mansūr Al-Baghdādiy: ”Og de er enige om, at Han, være ophøjet, ikke er rummet af noget sted.” Allah, være ophøjet og hævet, eksisterede i al evighed, inden skabelsen af stederne og retningerne, uden at være i en retning og på et sted, og Han, være hævet og ophøjet, eksisterer stadigt, som Han i al evighed har eksisteret, uden retning og uden sted. Må Allah beskytte os mod vildfaren tro, og må Han fastholde os til profeternes tro.

Dette var et udpluk af, hvad der fremkom om Den Natlige Rejse og Himmelfarten. Vi håber, at denne anledning bliver et glædeligt varsel om godhed og drivkraft til yderligere fastholdelse ved lovgivningen og afståelse fra lysterne. Og må den være et holdt for ræsonnement og eksempel, hvori vi tager lære, og hvorfra vi uddrager visdom.

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Lovprisning til Allah, og atter lovprisning til Allah. Lovprisning til Allah, og fred være over Hans udkårne skabninger. Lovprisning til Allah, Den Ene, Den Udelelige, Den Mageløse, Den Uafhængige, der hverken avler eller er avlet, og som ingen lige har. Vi takker Ham, anråber om Hans tilgivelse og opsøger Hans hjælp og vejledning. Vi søger tilflugt hos Allah mod vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Må Allah fuldkomment og fuldendt ophøje samt frede vor mester Muhammad, mesteren af ^Adnans slægt, som Allah udrustede med bevislighed, og hvis anseelse Allah har hævet over de øvrige profeters på natten til Al-Isra´. Jeg bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, Den Ene uden partner, Den som sendte sit sendebud med retledningen og den sande religion for at lade religionen sejre over alle de øvrige religioner trods nogles modvilje. Jeg bevidner, at vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Hans skabning og sendebud samt Hans udkårne og elskede blandt Hans skabninger, og må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad samt hans profetiske brødre.

O muslimer, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige. Frygt Ham fuldkomment, og dø kun som muslimer, og vid, at Allah er med de retskafne.

Trosbrødre, vi står over for en mægtig anledning, som er Al-Isra´ og Al-Mi^radj, og talen i dag, om Allah vil, skildrer denne anledning. 

﴿ سُبحٰنَ الَّذى أَسرىٰ بِعَبدِهِ لَيلًا مِنَ المَسجِدِ الحَرامِ إِلَى المَسجِدِ الأَقصَا الَّذى بٰرَكنا حَولَهُ لِنُرِيَهُ مِن ءايٰتِنا إِنَّهُ هُوَ السَّميعُ البَصيرُ ﴿1﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Hævet er Den, der ved nattetid sendte sin tjener på en natlig rejse fra Haram-moskeen til Aqsa-moskeen , omkring hvilken Allah velsignede, for at vise ham nogle af Sine tegn. Sandelig er Han, Den Althørende, Altseende”.

17 - Surah Al-Isra, vers 1

 

Kære trosfæller, Al-Isra´ er bekræftet udtrykkeligt i både Koranen, de autentiske profetudtalelser og muslimernes konsensus, derfor er det en forpligtelse at tro på den. Da profeten tog på Isra´-rejsen, var det med krop og sjæl og ved fuld bevidsthed, og dette er ikke umuligt for Allah at virkeliggøre, idet Allah, være hævet og ophøjet, magter alt. Dette bringer os videre til, at islams lærde sagde, at den, der fornægter miraklet Al-Isra´, har dermed afvist Koranen, og den, der afviser Koranen, tilhører ikke muslimerne.

Afgangsstedet for miraklet Al-Isra´ var Umm Hani´s hjem, datter af Abi Talib, hvor profeten boede. Dette er berettet af Muslim via Anas ibn Malik, må Allah være tilfreds med ham, som sagde: ”Abu Dharr fortalte, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

فُرِجَ سَقْفُ بَيْتِي وأنا بمكَّةَ فنَزَلَ جبريلُ فَفَرَجَ صدْرِي ثم غَسَلَهُ مِن ماءِ زمزم ثم جاء بِطَسْتٍ مِنْ ذَهبٍ ممتَلئٍ حِكمَةً وإيمانًا فأَفْرَغَها في صدري ثم أَطْبَقَهُ

Hvilket betyder: “Mit hustag åbnedes, mens jeg var i Mekka, og da nedesteg Gabriel, åbnede mit bryst, vaskede det med zamzam-vand, og bragte dernæst en guldskål fyldt med visdom og tro, som han hældte i mit bryst, hvorefter han lukkede det..”

Berettet af Muslim

Al-Isra´-rejsen indledtes med, at Gabriel kom til Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, med et ridedyr, det siges at det var al-buraq, som Allahs sendebud skulle ride på. Hvert skridt al-buraq tog, var så langt som dets syn rakte. Al-buraq var så opstemt, at opstigningen på det ikke var lige til for Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, og da sagde Gabriel til al-buraq: ”Gør du dette mod Muhammad! Aldrig har nogen redet på dig, der er mere ærværdig end ham for Allah”, og da svedte al-buraq.

Al-Bayhaqiy berettede om Shaddad ibn Aws, at han sagde: ”Vi spurgte: ”O Allahs sendebud, hvorledes foregik din Isra´?” Han svarede:

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

صلّيتُ لِأَصْحابي صَلاةَ العَتَمَةِ بمكَّةَ مُعْتِمًا وأتاني جبريلُ عليهِ السلامُ بِدابَّةٍ بَيضاءَ فَوقَ الِحمارِ ودونَ البغْلِ فَقَالَ اركبْ فاسْتَصْعَبَتْ عليَّ، فَدَارَهَا بِأُذُنِهَا ثمَّ حَمَلَني عليها فانْطَلَقَتْ تَهْوِي بِنا يَقَعُ حافِرُها حيثُ أَدْرَكَ طَرْفُها حتّى بَلَغْنَا أرضًا ذاتَ نَخْلٍ فأنْزَلَني فقَالَ صَلّ فَصَليتُ ثُمَّ ركبْنَا فَقَالَ أتدري أيْنَ صَلَّيْتَ؟ قلتُ اللهُ أعلمُ قالَ صَلّيتَ بِيَثْرِبَ صَلَّيتَ بِطَيْبَةَ

Hvilket betyder: “Jeg bad natbønnen med mine ledsagere i Mekka, og det var mørkt. Gabriel, fred over ham, kom til mig med et hvidt dyr, der var højere end et æsel og lavere end et muldyr, og sagde: ”Rid”, men det var så opstemt, at det ikke var lige til. Han holdt det i øret og hjalp mig op på det. Så satte dyret i gang sættende sit forben dér, hvor dets syn rakte, indtil vi ankom til et jordområde fyldt med palmetræer. Han bad mig stige af og sagde: ”Bed”, og da bad jeg, og så red vi igen, og da sagde han: ”Ved du, hvor du bad?”, jeg svarede: ”Allah ved bedst.” Han sagde: ”Du bad i Yathrib, du bad i Taybah”.”

Berettet af Muslim

Således rejste profeten, må Allah ophøje og frede ham, på al-buraq fra det ene område til det andet ledsaget af Gabriel, fred over ham, og han bad på Sinajbjerget, hvor Moses, fred over ham, hørte Allahs tale, og dernæst i Bethlehem, hvor Jesus søn af Maria, fred over ham, blev født.

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

ثُمَّ انطلَقَ بي حتّى دَخَلنَا المدينَةَ من بابِهَا اليَمَانِي فأتى قِبْلَةَ المسجِدِ فَرَبَطَ بِهِ دَابّتَهُ ودَخَلْنَا المسجِدَ من بابٍ فيهِ تميلُ الشّمسُ والقَمَرُ فَصَلّيْتُ من المسجِدِ حيثُ شاءَ اللهُ

Hvilket betyder: “Dernæst tog han mig til byen , hvor vi indtrådte gennem dens yemenitiske port. Han rettede sig imod moskéen og bandt sit dyr dér, hvorefter vi indtrådte via en dør, hvorfra solen og månen går ned, og da bad jeg dér, hvor Allah ville..”

Berettet af Muslim

Mine muslimske brødre, visseligt er dette en mægtig anledning, der på ny minder os om livshistorien om den mægtigste skabning, der er skabningernes mester og som skildrede sandhederne og manifesterede dem. Han er indehaveren af de forbløffende, åbenlyse mirakler, og han er sendebudenes mester. Han er Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. I denne mægtige nat fremhævede Allah vor mester Muhammads forrang over samtlige profeter og sendebude, idet Allah samlede alle profeterne for ham, både Adam og de efterfølgende profeter, i moskeen Jerusalem-moskeen (Baytul Maqdis), hvor han anførte dem i bøn.

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

ثُمَّ دَخَلْتُ بيتَ المقدِسِ فجُمِعَ لي الأنبياءُ عليهِمُ السّلامُ فَقَدَّمَني جِبريل حتى أَمَمْتُهُم ثمَّ صَعدَ بي إلى السّماءِ

Hvilket betyder: “Dernæst trådte jeg ind i Baytul Maqdis (Jerusalem-moskeen), hvor samtlige profeter blev samlet for mig. Gabriel førte mig frem, så jeg anførte dem i bøn. Derpå fór jeg sammen med ham til himmels.”

Berettet af An-Nasa´iy

Må Allah ophøje Dem, min mester, O Allahs sendebud.

Vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, så under Isra´-rejsen talrige vidundere, som vi kan tage ved lære af og mindes. Blandt disse er, at da han passerede Faraos datters kammerpiges grav, duftede han en smuk duft, der kom fra graven af denne retskafne, muslimske kvinde, som Allah forærede martyrskab til og til hendes børn. Dette skyldtes, at hun en dag, mens hun redte håret på Faraos datter, tabte kammen fra sin hånd, og da sagde hun: ”Bismillah.” Så spurgte Faraos datter hende: ”Har du en anden Herre, guddom end min fader?” Hun svarede: ”Min og din faders Herre er Allah”, så fortalte Faraos datter sin fader derom. Farao krævede af kammerpigen, at hun skulle frafalde islam, men hun nægtede, og da opvarmede han noget vand, hvori han hældte olie, indtil det kogte. Så begyndte han at kaste det ene af hendes børn efter det andet i denne kogende væske, sådan at deres kød løsnede sig fra deres knogler. Men hun gav ikke afkald på sin tro, og da det var hendes lille spædbarns tur, talte hendes spædbarn til hende med Allahs hjælp og sagde: ”O moder, vær tålmodig, for straffen i det hinsides er langt hårdere end straffen i dette liv, og vig ikke, for du er på den rette sti.” 

Allah, Allah. Kære trosbrødre, hvor står vi i forhold til en sådan tålmodighed? Hvor står vi i forhold til denne stærke overbevisning om det rette? Hvor står vi i forhold til den fuldkomne efterlevelse af nationens leders metodik, må Allah ophøje og frede ham? Hvor står vi i forhold til sådanne mennesker, mens vort samfund i dag glemmer disse værdier og dag efter dag overser det essentielle behov for at holde fast ved den muhammadanske tro?  

Hvor står vi i dag i forhold til den udholdenhed, der kræves for at stadfæste det rette, at udføre alle forpligtelserne og at afstå fra synderne i al deres former? Så spørg dig selv, kære trosfælle, udfører du, hvad Allah har pålagt dig, og afstår du fra, hvad Allah har forbudt dig? Beder du bønnen indenfor dens tid? Betaler du Zakah, som det er påkrævet? Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, så under sin Isra´-rejse, at nogle mennesker græssede som dyr, med små tøjstykker på deres tildækningspligtige kropsdele. Gabriel sagde: ”Det er dem, der holder sig fra at betale Zakah.” Derudover så han nogle mennesker, hvis hoved smadredes og knustes og bagefter vendte tilbage som det var, og da sagde Gabriel: ”Disse er folk, hvis hoved er for tungt og dovent til at udføre bønnen.” Desuden så han mennesker, der sloges om at spise råddent kød, mens de undlod de gode skiveskårede stykker. Gabriel fortalte profeten, må Allah ophøje og frede ham: ”Dette er folk fra din nation. De undlader at spise det tilladte, men efterstræber det forbudte og spiser det, disse er dem der bedriver hor.” Ligeledes så han, må Allah ophøje og frede ham, nogle mennesker drikke betændelse, der sivede ud af de horbedrivende. Gabriel sagde til profeten, må Allah ophøje og frede ham: ”Disse er dem, der indtager alkohol.”

Dette var nogle af de ting, profeten, må Allah ophøje og frede ham, så under sin Isra´-rejse, og hvorfra vi har meget at tage ved lære af. Vi beder Allah, være ophøjet, om at lade os være iblandt dem, der tager ved lære af koranens vers og den profetiske livsførelse samt om at gøre os i stand til at holde fast ved lydighed til Allah og at afstå fra at trodse Ham, thi der er ingen syndsafværgelse ej heller lydighedsgøren undtagen via Ham. Vi søger tilflugt hos Ham, anråber om Hans hjælp samt angrer overfor Ham.