﴿ الْحَمْدُ للَّهِ رَبِّ الْعَالَمِينَ ﴿1﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Lovprisning tilkommer Allah; verdnernes Herre”.
الحَمْدُ للهِ - Lovprisning tilkommer Allah - verset udtrykker eksplicit, at Den, der fortjener taknemmelighed, er Allah. Implicit udtrykker verset en bydeform, dvs. sig ’Lovprisning tilkommer Allah’. Gennem dette vers lærer skabningerne, hvorledes de takker deres Herre.
Lingvistik: Al-madh ’مدح (lovprisning))’ og al-hamd ’حمد (taknemmelighed)’ er synonymer. Dog pointerede nogle, at der er en forskel. Skillelinjen derimellem er, at lovprisningen både kan udtrykkes før og efter en godgørenhed. Derimod kan taknemmelighed kun udtrykkes, når godgørenheden er indtruffet. Der er også blevet fortalt, at lovprisning i visse sammenhæng kan være illegitimt; f.eks. i det tilfælde hvor ros driver den lovpriste til uoprigtighed eller indbildskhed. Skønt taknemmelighed er anbefalet; f.eks. over for den velgørende. Lovprisning vil sige at udtrykke påskønnelse for en foræring, men den kan også udtrykkes som en hyldest for positive egenskaber; f.eks. siger man ’jeg priste manden for hans viden og generøsitet’. Derimod kan taknemmelighed kun udtrykkes for en foræring. Således er lovprisning rigere på betydning end taknemmelighed; for man kan ikke sige ’jeg takkede manden for hans viden’. Derfor hører enhver lovpriser under definitionen af ”de taknemmelige”, men ikke enhver taknemmelig hører ind under definitionen af ”de lovprisende”.
Det første L (ل) i lillaah (لله) er et udtryk for, at Allah er taknemmeligheden værd. Hvilket vil sige, at Han fortjener taknemmelighed, eftersom generøsiteten og gavmildheden tilkommer Allah over for samtlige skabninger i enhver henseende.
