Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, beder om syndsforladelse, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Jeg bevidner, at vor mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårne og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne og som varsler og advarer. Han viderebragte budskabet, indfriede hvad han blev betroet, rådgav nationen og kæmpede fuldt ud for Allah, må Allah belønne ham på vores vegne med det bedste, Han har belønnet nogen blandt Sine profeter. Vorherre, ophøj vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom du ophøjede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt. Vorherre, velsign vor mester Muhammad og vor mester Muhammads slægt, ligesom Du velsignede vor mester Abraham og vor mester Abrahams slægt, Du er Den Priselige, Almægtige.
Allahs skabninger, frygt Allah, og glem ej dagen, hvor der siges: Til hvem hører herredømmet i dag? Til Allah, Den Ene, Undertvingeren. Så frygt Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:
﴿ يٰأَيُّهَا الَّذينَ ءامَنُوا اتَّقُوا اللَّهَ وَلتَنظُر نَفسٌ ما قَدَّمَت لِغَدٍ وَاتَّقُوا اللَّهَ إِنَّ اللَّهَ خَبيرٌ بِما تَعمَلونَ ﴿18﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”I troende, frygt Gud, og må enhver have tanke for, hvad han har beredt til det hinsides. Frygt Gud, som er vidende om, hvad I gør”.
Trosbror, retskaffenhed baserer sig på to mægtige ting, nemlig udførelse af forpligtelserne og afholdelse fra synderne. Om Allah vil, kommer vores tale i dag til at omhandle en synd, som muslimske lærde rubricerede under hjertets synder, og denne synd er arrogance, vi søger tilflugt hos Allah, være ophøjet, imod den. Allahs skabninger, følgelig hører arrogance til hjertets synder, og den består af to typer, den første er at tilbagevise det rette, velvidende om at det er ret, samt ikke at forholde sig til det, og den anden er at forklejne mennesker. Årsagen til arrogance udspringer fra hjertet, om end det er på kropsdelene, at sporene på arrogancen ses. Dette er fordi når arrogance finder sted i hjertet, så udtrykkes den gennem kropsdelene. Følgelig vil den arrogante se ned på den fattige eller fjerne blikket på en snobbet måde, eller afvise det rette overfor den, der fremsiger det rette, velvidende at denne har ret, og dette gør han, fordi denne er yngre eller har lavere social status. Arrogance er også at gå hovmodigt. Alle disse hører til de store synder, og i forlængelse heraf så er der fremkommet i profetens udtalelse, at de arrogante vil på dommedag blive samlet på størrelse med små myrer samt blive betrådt af folk.
Trosbrødre, derfor hold jer til beskedenhed.
Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:
إنكم لتغفلون عن أفضل العبادة التواضع
Hvilket betyder: “I går glip af en af de bedste tilbedelser nemlig beskedenhed”.
Berettet af Al-Hafith iben hajar.
Derfor var de store ledsagere, må Allah være tilfreds med dem, blandt de mest beskedne mennesker. Vor mester ^Umar, må Allah være tilfreds med ham, gik en dag ud hjemmefra for at bede fredagsbønnen. Han iklædte sig det tøj, som en muslim normalt iklæder sig for fredagsbønnen, og mens han var på vej derhen faldt der på ham noget blod, fra to slagtede kyllinger, blandet med vand fra et afløb på Al-^Abbas´ hus. Han gik hjem, fjernede hvad der faldt på ham samt vaskede sig, og sagde: ”Dette afløb skal fjernes.” Hvilket også skete. Så sagde Al-^Abbas, må Allah være tilfreds med ham: ”Dette afløb har sendebuddet sat op”, og da sagde ^Umar: ”Sæt det på igen, som det var”, og så sagde han til Al-^Abbas: ”Stig op på min ryg”. De troendes emir, ^Umar, siger til Al-^Abbas, profetens onkel: ”Stig op på min ryg”, og han insisterede på det, og da gik Al-^Abbas op på hans ryg og placerede afløbet på dets oprindelige plads.
Trosbrødre, beskedenhed afstedkommer frigørelse for hovmodighed, og Allah, være ophøjet, elsker ikke hovmodighed fra en skabning, det være sig i tøj, møbler, bolig eller lign. Den, der handler for hovmodighedens skyld, dvs. for at vise at han er noget særligt blandt andre, og at han har noget, som andre ikke har, begår en stor synd. Hvis Allah fremskyndte straffen for de mennesker, der iklæder sig fint tøj for hovmodigheden, eller opfører smukke bygninger for hovmodigheden eller kører dyrebare, elegante biler for hovmodigheden, da ville Han have straffet dem i dette liv før det hinsides. Men Han udsætter de fleste af skabningernes straf til det hinsides. Dog påfører Allah, være hævet og ophøjet, nogle mennesker en straf i dette liv, så andre, som Allah vil have skal tage ved lære, tager ved lære.
Sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, meddelte os om en mand fra en tidligere nation end Muhammads, at han gik opblæst, og beundrede sit tøj og hår, både dets frisering og skønhed. Mens han gik opblæst, befalede Allah, være hævet og ophøjet, jorden at opsluge ham, hvilket den gjorde, og derfor synker han fortsat ned i jorden med bevægelse og stærk rystelse, fra revne til revne.
Trosbrødre, hovmodighed betyder således, at man handler på førnævnte måde, for at folk skal beundre én. Man søger en særlig status hos folk, så de kigger op til én og anser én for overlegen. Iklæder man sig noget tøj for hovmodigheden, vil det være en synd, køber man et flot møbel for hovmodigheden, vil det være en synd, kører man en elegant bil for hovmodigheden, vil det være en synd, og hvis man opfører en bygning for hovmodigheden, vil det også være en synd, dvs. en stor, mægtig synd. Derimod hvis man gør dette for smukkesering og ikke for hovmodigheden, sådan at man iklæder fint tøj for smukkesering og for at glædes over sig selv og ikke for hovmodigheden, eller at man kører i en luksuriøs bil for smukkesering og ikke for hovmodigheden, da er det ikke en synd.
Trosbror, begrib, hvad jeg siger, og du trosbror, der har fuld tillid til Allah, og efterstræber tilbedelserne samt afholder dig fra synderne, lyt til hvad jeg viderebringer til dig af ord fremført af Abu Al-^Ataahiyah:
Et tørt brødstykke du spiser på et hjørne
Og et glas koldt vand du drikker fra en ren kilde
I et trangt værelse hvori dit selv er ensomt
Eller i en moské fjernt fra folk
Hvor du læser et hæfte lænende dig til en søjle
Med refleksion over dødsfaldene i de forrige tider
Er bedre end stunder i høje slottes skygger
Der efterfølges af fortrydelse og straf i heden flammer
Herre Allah, lad os være blandt dine beskedne, asketiske, retskafne, lystrende og tilbedende skabninger, der er henrykt i kærlighed til Dig, Du Allernådigste, Du Allernådigste.
O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspild. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, frels os fra vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed.
