Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, beder om Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi beder Allah om syndsforladelse, og vi angrer overfor Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede.

Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival, mage, udseende, skikkelse, lem, retning og sted.

Jeg bevidner, at vores mester, elskede, overordnede, leder og øjenfryd Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårne og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne. Må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad, tilfredsstille vores behov samt ophæve vores depressioner for denne bøn, og må Allah ophøje samt frede vores mester Muhammads slægt og profetiske brødre.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Almægtige, og jeg påminder jer om Allahs udtalelse:

﴿ وَاتَّقوا يَومًا تُرجَعونَ فيهِ إِلَى اللَّهِ ثُمَّ تُوَفّىٰ كُلُّ نَفسٍ ما كَسَبَت وَهُم لا يُظلَمونَ ﴿281﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Og frygt dagen, hvorpå I stilles til regnskab af Allah,og hvorefter ethvert selv gengældes for, hvad det erhvervede. Og ingen vil blive behandlet uretfærdigt”.

02 - Surah Al-Baqarah, vers 281

Endvidere siger Allah, være ophøjet, i den ærede koran:

وَتِلكَ حُدودُ اللَّهِ وَمَن يَتَعَدَّ حُدودَ اللَّهِ فَقَد ظَلَمَ نَفسَهُ

Hvilket betyder: ”Disse er Allahs grænser. Den, der overskrider Allahs grænser, gør uret mod sig selv”.

65 - Surah At-Talaq, vers 1

Abi Tha^labata al-Khushaniy, må Allah være tilfreds med ham, berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han sagde:

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

إِنَّ اللَّهَ تَعَالَى فَرَضَ فَرَائِضَ فَلا تُضَيِّعُوهَا وَحَدَّ حُدُودًا فَلا تَعْتَدُوهَا وَحَرَّمَ أَشْيَاءَ فَلا تَنْتَهِكُوهَا

Hvilket betyder: “Allah, være ophøjet, har fastsat nogle pligter, så forsøm dem ikke, Han har fastsat nogle grænser, så overskrid dem ikke, og Han har fastsat nogle forbud, så overtræd dem ikke”.

Berettet af Ad-Daraqutniyy

Mine kære, vid, at den, der søger frelse samt de høje trin i det hinsides, må frygte Allah, være ophøjet, idet gudfrygtighed er vejen til succes og lyksalighed. Og den fornuftige er den, der værner om sig selv og underlægger sig gudfrygtighed, navnligt i denne tid, som vi lever i, eftersom syndighed har bredt sig, menneskers ugerninger har tiltaget, og djævlen har misledt mange af Allahs skabninger og dermed afsporet dem fra stien til gudfrygtighed. Iblandt disse skabninger har endda skredet hen til vantro, må Allah beskytte os herimod. Andre bedriver de store synder og de destruktive synder og glemmer døden samt det hinsides, hvilket medfører, at de synker i syndighed og misgerninger, og ikke tager ved lære af de afdøde, der er gået bort før dem, ej heller bortskræmmes de af de gråsprængte hår på deres hovedet. Hvor længe skal uopmærksomheden vare ved, og hvor meget skal syndigheden trække ud. Fryd over den, der drager nytte af sine åndedræt på at forsyne sig til det hinsides og at tilfredsstille sin skaber, inden han udspørges af Ham.

Mine kære, vi minder jer om forberedelse til det hinsides, for verdenen er forfængelig, mens det hinsides er det evige ophold. Desuden tilskynder vi jer stærkt til gudfrygtighed, som er overholdelse af pligterne og afståelse fra synderne. Man vil aldrig tilhøre de gudfrygtige, så længe man forsømmer noget af det, Allah har pålagt én. Hvor er der mange mennesker, der har distanceret sig fra gudfrygtighed nu om dage, og er druknet i synder. Hvis vi skulle illustrere de mange menneskers tilstand nu om dage samt deres ugerninger, da ville det kræve mere tid end denne korte stund. Men jeg tilsigtede med denne tale at henlede opmærksomheden på samt at advare imod tre ting, som har forplantet sig i samfundet. Disse tre ting er indtagelse af alkohol, stofmisbrug og tatovering, vi søger tilflugt hos Allah, være ophøjet, imod dette. Alle disse hører til det, Allah har forbudt og har befalet sit sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at advare imod.

Der er ikke behov for en fyldestgørende redegørelse, der tydeliggør, hvad alkohol medfører af skade, set ud fra et fysiologisk og samfundsmæssigt perspektiv. Idet alkohol, trods fremkaldelse af skade til fornuften, er oven i købet skyld i mange andre beskadigelser. Vi søger tilflugt hos Allah imod det. Sendebuddet, må Allah ophøje og frede ham, var sandelig sandfærdig, da han sagde:

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

لا تَشْرَبِ الْخَمْرَ فَإِنَّهَا مِفْتَاحُ كُلِّ شَرٍّ

Hvilket betyder: “Indtag ikke alkohol, for det er nøglen til enhver ondskab”.

Berettet af ibn Madjah 

Hvor mange mennesker har ikke dræbt og udgydt hinandens blod pga. ekstrem beruselse. Og hvor tit har mennesker ikke tabt formuer og forspildt deres liv med hasardspil og væddemål, mens de var påvirket af alkohol. Hvor mange mennesker har ikke voldtaget deres nærmeste, mens de var påvirket af spiritus. Hvad der forbavser én er, at mange unge særligt i disse lande tror, at indtagelse af alkohol er en trend, som er tidssvarende. På den anden side vil opsøgning af berusende substanser, trods skade på kropsdele, psyke, samfund og økonomi, være et karaktertræk hos de svage personer. Vi spørger Allah om beskyttelse herfra.

Vi oplever, at visse folk går til yderligere ekstremiteter. De kobler til deres alkoholmisbrug endnu en ondskabsfuld, modbydelig gerning, som Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, har advaret imod, nemlig stofmisbrug. Det er heller ikke et ukendt fænomen, at stoffer medfører afsvækkelse, sygdom og magtesløshed udover syndighed til udføreren. Vi siger til disse, at Allah, være ophøjet, siger:

﴿ إِنَّما يُريدُ الشَّيطٰنُ أَن يوقِعَ بَينَكُمُ العَدٰوَةَ وَالبَغضاءَ فِى الخَمرِ وَالمَيسِرِ وَيَصُدَّكُم عَن ذِكرِ اللَّهِ وَعَنِ الصَّلوٰةِ فَهَل أَنتُم مُنتَهونَ ﴿91﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Ved alkohol og hasardspil søger djævlen at så fjendskab og had imellem jer samt at afholde jer fra at lovprise Allah og fra bøn, så afstå derfra”.

05 - Surah Al-Ma´idah, vers 91

 

Allahs udtalelse فَهَلْ أَنتُم مُّنتَهُونَ der betyder ”så afstå derfra” indbefatter den største form for forbudsnedlæggelse. Det er som om, at der siges, nu er der blevet læst for jer, hvad alkohol og hasardspil indeholder af misledelse og I forbydes derimod, vil I så afstå derfra, efter disse belyste misledelser, eller vil I fortsætte jeres praksis, som om I ikke er blevet formanet og forbudt.

Ahmad berettede om ibn Abbas, må Allah være tilfreds med dem begge, sige, jeg hørte Allahs sendebud

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

لعن الله الخمر وشاربها وساقيها وبائعها ومبتاعها وعاصرها ومعتصرها وحاملها والمحمولة إليه وآكل ثمنها

Hvilket betyder: “Gabriel, fred over ham, kom til mig og sagde, o Muhammad, Allah har forbandet alkohol samt personen, der fremstiller den, får den fremstillet, sælger den, køber den, indtager den, gør fortjeneste på den, bærer den, får den båret til sig, serverer og får den serveret”.

Berettet af Ahmad ibenu Hanbal

Læs mere

Abu Dawud berettede om Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, at han forbød alt, hvad der beruser eller sætter skadeligt spor i kroppen eller øjet. I denne udtalelse beror et bevis på forbuddet imod at indtage stoffer, såsom hash og opium. Imidlertid er alt det, der medfører destruktion til mennesket, forbudt at indtage. Beviset herpå er Allahs udtalelse:

وَلا تَقتُلوا أَنفُسَكُم

Hvilket betyder: ”Og dræb ikke jer selv”.

04 - Surah An-Nisa´, vers 29

Desuden falder nogle mennesker i mere syndighed og i større ondskab, når de i tillæg til alkoholindtagelse og stofmisbrug begår en yderligere synd, som mange mennesker nu til dags falder i, nemlig at tatovere sig, og som hører til de store synder. Vi søger tilflugt hos Allah imod det. Tatovering er at prikke huden med nål, så blodet flyder ud, hvorefter det erstattes med en farve, sådan at huden bliver blå eller sort. Denne store synd medfører destruktion, og mange mennesker udfører den nu til dags. Nogle folk udviser endda kreativitet i at tegne og farve sådanne tatoveringer og påføre dem på hele kroppen. Andre reklamerer for tatovører, og nogle tager det endda som et erhverv og tjener penge på det uden at flove sig overfor Allah, skabningernes Herre. Har disse folk ikke hørt, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, har forbandet den, der tatoverer, og den, der bliver tatoveret? Må disse se sig for, hvad de tilrettelægger og forbereder til deres grav. For enhver af disse tre synder, som jeg har nævnt, hvilket er indtagelse af alkohol, stofmisbrug og tatovering, fortjener udføreren deraf Allahs hårde straf i graven og i det hinsides. Hvordan ville det mon være, hvis alle tre synder var begået af en? Da ville faren i så fald være af større omfang.

Enhver skal vogte sig fra at følge i djævlens spor og skal tage djævlen som fjende, og vogte sig fra at bedrive det, djævlen hvisker til en af indbydelse til ugerning og storsyndighed.

Han sagde også:

وَمَن يَتَّخِذِ الشَّيطٰنَ وَلِيًّا مِن دونِ اللَّهِ فَقَد خَسِرَ خُسرانًا مُبينًا

Hvilket betyder: ”Og den, der tager djævlen som Herre frem for Allah, vil lide en åbenlys fortabelse”.

04 - Surah An-Nisa´, vers 119

 

 

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham og beder om Hans forladelse. Vi søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, uden lige, rival og mage. Det, Allah vil have, vil være, og det, Han ikke vil have, vil ikke være. Jeg bevidner, at vores mester Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårne og elskede. Han overbragte budskabet, fuldførte hvad han blev betroet samt rådgav nationen og i sandhed kæmpede for gud. Vorherre, vi beder Dig om at skænke den allerhøjeste rang til vor mester Muhammad og frede ham. Ham hvorved besværligheder ophæves, bekymringer lettes, behov opfyldes, ønsker og gode afslutninger opnås samt nedbør realiseres til ære for hans ærede selv.  Må Allah ophøje hans gode og rene slægt og ledsagere.

Kære troende, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i den ædle Koran:

﴿ لا تَجعَلوا دُعاءَ الرَّسولِ بَينَكُم كَدُعاءِ بَعضِكُم بَعضًا قَد يَعلَمُ اللَّهُ الَّذينَ يَتَسَلَّلونَ مِنكُم لِواذًا فَليَحذَرِ الَّذينَ يُخالِفونَ عَن أَمرِهِ أَن تُصيبَهُم فِتنَةٌ أَو يُصيبَهُم عَذابٌ أَليمٌ ﴿63﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Kald ikke på profeten som den måde I indbyrdes kalder på hinanden. De, der ikke adlyder profetens befaling, skal være advarede mod at blive ramt af en tilskikkelse, eller at en smertelig straf påføres dem”.

24 - Surah An-Nur, vers 63

I forstandige, begavede, I hvis hjerte banker med begribelse, I som har set gravene inden selv at træde deri, hørt om deres pinsler inden selv at høre dem, I som har oplevet døden nappe jeres slægtninge, I som har hørt beretninger om pinsler for nogle, der var før jer, og I som er blevet meddelt fortællinger om de retskafne, har I reflekteret over, hvad Den Mægtige Skaber har truet med, for hvem der trodser og afviser Ham? Og har I reflekteret over, hvad Han har beredt for dem, der er veludrustet til dommedag?

Kære troende, Allah, Den Almægtige, Uovervindelige, udsatte i sandhed nogle nationer for en streng straf som følge af deres uret og tyranni. Shuaybs nation, der afviste og trodsede profeten Shuayb samt tilbageviste hans kald, blev både straffet og destrueret af Allah.

﴿ فَكَذَّبوهُ فَأَخَذَهُم عَذابُ يَومِ الظُّلَّةِ إِنَّهُ كانَ عَذابَ يَومٍ عَظيمٍ ﴿189﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”De afviste ham, følgelig blev de udvisket af straffen på den overskyggende dag, dette var en mægtig dags straf”.

26 - Surah Ash-Shu'ara, vers 189

Allah udsatte dem for hede og da flygtede de fra deres landsby ud i det frie. En sky overskyggede dem, og da begyndte de at tilkalde hinanden for at samles under skyen og beskygges under den. Da de alle sammen samledes under den, befalede Allah, Den Almægtige, Uovervindelige, den til at kaste gnister og stjerneskud på dem. Jorden skælvede under dem og dernæst blev der udstødt et skrig fra himlen som aflivede dem alle, thi Allah er den Uovervindelige, og den der magter at gennemføre sin straf.  

Hvad ^Aads nation angår, udstyrede Allah dem med overordentlig stor krop og styrke. Det førte til, at de opførte skyhøje, robuste paladser, men de tilbad idoler i stedet for Allah, Den Ene, Betvingeren. Allah sendte dem sit sendebud Hud, fred over ham, men de udviste arrogance og deres uret forøgedes. Hud advarede dem mod en nærliggende straf. Følgelig tilbageholdt Allah nedbør fra dem, hvilket plagede og bebyrdede dem, og de tog skade af denne barske tørke. De bad om regn, og da sendte Allah sorte skyer som de jublede og godtede sig over, men det var straffe- og hævneskyer. Allah sendte en hård, rasende, kold vind, hvis kulde brændte dem som ild gør, i syv nætter og hele otte dage, indtil den destruerede og væltede dem. Vinden bar dem og løftede dem op i luften for dernæst at kaste dem ned på hovedet, sådan at de endte som lig uden et hoved, ligesom et palmetræ der er flået op fra sine rødder.        

Kære troende, Allah, være ophøjet, siger:

﴿ لَهُ مُعَقِّبٰتٌ مِن بَينِ يَدَيهِ وَمِن خَلفِهِ يَحفَظونَهُ مِن أَمرِ اللَّهِ إِنَّ اللَّهَ لا يُغَيِّرُ ما بِقَومٍ حَتّىٰ يُغَيِّروا ما بِأَنفُسِهِم وَإِذا أَرادَ اللَّهُ بِقَومٍ سوءًا فَلا مَرَدَّ لَهُ وَما لَهُم مِن دونِهِ مِن والٍ ﴿11﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Sandelig ændrer Allah ikke et folks tilstand, medmindre de ændrer deres. Hvis Allah vil plage et folk, da kan ingen afvende det, og de har ingen beskytter foruden Ham. ”.

13 - Surah Ar-Ra^d, vers 11

﴿ هُوَ الَّذى يُريكُمُ البَرقَ خَوفًا وَطَمَعًا وَيُنشِئُ السَّحابَ الثِّقالَ ﴿12﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Det er Ham, der lader jer se lynet, som vækker frygt og håb, og Han lader de tunge skyer opstå”.

13 - Surah Ar-Ra^d, vers 12

﴿ وَيُسَبِّحُ الرَّعدُ بِحَمدِهِ وَالمَلٰئِكَةُ مِن خيفَتِهِ وَيُرسِلُ الصَّوٰعِقَ فَيُصيبُ بِها مَن يَشاءُ وَهُم يُجٰدِلونَ فِى اللَّهِ وَهُوَ شَديدُ المِحالِ ﴿13﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Og englen Ar-Ra^d lovpriser Ham i taknemmelighed, og ligeså gør englene i frygt for Ham. Og Han udsender lynet og rammer med det, hvem Han end vil. Alligevel strides de om Allah, hvis magt er stor”.

13 - Surah Ar-Ra^d, vers 13

Meningen med ”Sandelig ændrer Allah ikke et folks tilstand, medmindre de ændrer deres” er at Allah ikke ændrer et folks tilstand af helbredelse, velstand og foræring medmindre de selv ændrer deres egen gode tilstand af lydighed til Allah til en dårlig tilstand gennem syndefuldhedf, og dette gælder ikke på en individplan, men i større udstrækning som landsplan.

Endvidere fortalte Allah, være ophøjet, at når Han vil plage et folk dvs. straffe dem, da vil ingen kunne afvende det dvs. afværge det samt at ingen foruden Allah magter at beskytte et folk og værne om dem.

Allah, være ophøjet, meddeler os desuden at Han giver os synet af lyn og gør os frygtsomme ved dets nedslag og glimt, og at Han lader vores hjerte nære håb om byge og regn, som er i skyer, tilsvarende at Han, være ophøjet, danner de tunge skyer, der bærer regn, og at englen, der fører dem, hvis navn er Ar-Ra^d, lovpriser Allah, og at englene lovpriser deres skaber i frygt, ærbødighed og ophøjelse.

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

الرَّعْدُ مَلَكٌ مٌوَكَّلٌ بِالسَّحَابِ مَعَهُ مَخَارِيقُ مِنْ نَّارٍ يَسُوقُ بِهَا السَّحَابَ

Hvilket betyder: “Ar-Ra^d er en engel betroet skyerne, og han har ildklæder, med hvilke han driver skyerne”.

Berettet af At-Tirmidhiy

Dermed er lyden, vi hører, englens drift af skyerne med det sammenrullede ildklæde til det sted, Allah befalede. Det sammenrullede ildklæde minder om et sammenrullet håndklæde, som drenge slår hinanden med. Endvidere fortalte Allah, at Han nedslår med lynet og rammer med det, hvem Han end vil. Herre Allah, dræb os ikke ud af Din utilfredshed, og destruer os ikke med Din straf, men værn om os inden, så vi ikke udsættes for Din straf.

Kære troende, lovprisning til Allah for at Han gjorde os til den bedste nation fremkommet til menneskeheden og gjorde os følgere af den bedste profet, må Allah ophøje og frede ham. Ham der bad sin Herre om fire ting, fik alle undtagen én. Således vil vi ikke udsættes for en syndflod, hvor hele nationen drukner ej heller vil jorden åbne sig og sluge hele nationen på den. Derimod kan der forekomme en straf, der ikke indebærer udryddelse.

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

إَنَّ النَّاسَ إِذَا رَأَوُا الْمُنْكَرَ فَلَمْ يُغَيِّرُوهُ أَوْشَكَ أَنْ يَعُمَهُمُ اللهُ بِعِقَاب

Hvilket betyder: “Når mennesker ser ondskab og ikke forbyder det, vil en nærliggende straf af Allah omfatte dem”.

Berettet af Imam Ahmad i sin Musnad 

Meningen er, at Allah straffer dem, hvis de udelader at forbyde det onde og at han udsætter dem for lidelser og plager i dette liv inden dommedag. Utvivlsomt er de lidelser, der rammer de troende i denne tidsalder, et udslag af at det onde ikke forhindres og ikke forbydes.

Jeg formaner mig selv og jer alle til at befale det gode og forbyde det onde samt at kalde til Allahs religion med visdom, mildhed og skånsom forkyndelse, og vid, at den betydeligste ondskab, der er en pligt at forbyde, er vantro, med al dens typer, hvilken er den største og grimmeste synd. Dels kan den være en tro såsom at sammenligne Allah med Hans skabninger ved fx at tilskrive Ham lemmer, form, skikkelse, beliggenhed eller retning eller at tro at Han opholder sig i noget. Dels kan den være en handling såsom at smide Koranen i affald eller at træde på den eller at skrive den med urent eller ulækkert væske. Og dels kan den være en udtalelse som at bande ad Allah, profeten, en af Allahs profeter, en af englene fx Gabriel eller ^Azra´il, fred over dem, eller at ringeagte religionen eller en af den beærede profets sædvaner.

﴿ وَلَئِن سَأَلتَهُم لَيَقولُنَّ إِنَّما كُنّا نَخوضُ وَنَلعَبُ قُل أَبِاللَّهِ وَءايٰتِهِ وَرَسولِهِ كُنتُم تَستَهزِءونَ ﴿65﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Og hvis du spørger dem, vil de sige: ’Vi vrøvlede og legede kun”. Sig: ”Gør I grin med Allah, Hans vers, Hans sendebud”.

08 - Surah At-Tawbah, vers 65

﴿ لا تَعتَذِروا قَد كَفَرتُم بَعدَ إيمٰنِكُم إِن نَعفُ عَن طائِفَةٍ مِنكُم نُعَذِّب طائِفَةً بِأَنَّهُم كانوا مُجرِمينَ ﴿66﴾ ﴾

Hvilket betyder: ” find ikke på undskyldninger, I har begået vantro efter at have været troende”.

08 - Surah At-Tawbah, vers 66

Jeg beder Allah om tilgivelse for mig og jer.

I Den Nådefulde, Nådige Allahs navn. Taknemlighed til Allah og må Allah ophøje samt frede Sit sendebud.

لَيسَ كَمِثلِهِ شَيءٌ وَهُوَ السَّميعُ البَصيرُ

Hvilket betyder: ”Der er absolut intet, der er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende.””.

42 - Surah Ash-Shura, vers 11

Det begrænsede ifølge Tawhid-lærde er det, som har en størrelse, det være sig lille eller stor. Og begrænsning er ifølge dem fysisk omfang, det være sig smalt eller bredt. Følgelig har støvpartiklen en grænse… Tronen har en grænse… og ligeledes lyset, mørket og luften, alle disse har en grænse.

Imam ^Aliy, må Allah være tilfreds med ham, sagde: ”Den, der påstår, at vor Gud er begrænset, er uvidende om den tilbedte Skaber.”

Imam Abu Dja^far At-Tahawiy (f. 227 og d. 321), må Allah være tilfreds med ham, sagde: ”Allah er hævet over begrænsninger, ender, hjørner, lemmer og organer. De seks retninger omslutter Ham ikke, som tilfældet er med skabningerne.” Han sagde desuden: ”Og den, der beskriver Allah med et af menneskernes egenskaber, begår vantro.”

Imam Ahmad Ar-Rifa^iy, må Allah være tilfreds med ham, sagde: ”Værn om jeres tro mod at holde fast ved det umiddelbare af Koranen og Sunnah, da dette hører til de elementære vantro.” Og han sagde: ”Det yderst opnåelige kendskab til Allah er overbevisningen om, at Han, være ophøjet, eksisterer uden en form og uden et sted.”

Imam ^Abdullah Al-Harariy, må Allah være tilfreds med ham, sagde: ”Ti længe, du forstandige, så du frelses i det dennesidige og det hinsidige.”

En lærd sagde: ”Halvdelen af viden, er det overvejede spørgsmål.”

Muslimernes overbevisning er, at Jesus (^Isa), fred over ham, er en af Allahs profeter. Han er hverken Gud, Guds søn eller en del af Gud. Både hans krop og sjæl er skabt af Gud. Allah skabte ham af jord, som profet Adam blev skabt af jord. Allah, være ophøjet, siger i Koranen :

﴿ إِنَّ مَثَلَ عيسىٰ عِندَ اللَّهِ كَمَثَلِ ءادَمَ خَلَقَهُ مِن تُرابٍ ثُمَّ قالَ لَهُ كُن فَيَكونُ ﴿59﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”For Allah er Jesu eksempel som Adams, Han skabte ham af jord”.

03 - Surah Al-^Imran, vers 59

Dermed stammer Jesus ikke fra nogen faders eller moders væske. Allah skabte ham i Jomfru Marias livmoder med sin Magt. Jesus, hvis fødsel bliver omtalt rigtig meget især i disse dage, og løgn og opdigt om ham tiltager, kaldte til monoteisme og underviste menneskene, at Allah, være ophøjet, er hævet over at ligne skabningerne og er frikendt for at have en kone og børn. Muslimerne anser profet Jesus for et mægtigt sendebud og iblandt de bedste profeter. Så hverken Jesus eller andre profeter er Guds sønner. Gud har nemlig ingen børn. Allah beskriver sig selv i Koranen :

﴿ لَم يَلِد وَلَم يولَد ﴿3﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Allah føder ikke, og er ej født”.

112 - Surah Al-Ikhlas, vers 3

Som muslim skal man tro på profet Jesus, idet han er nævnt adskillige gange i Koranen og i profet Muhammads udtalelser. Profeten nævnte ham bl.a. i den udvidede trosbekendelse, der er berettet af Al-Bukhariy:

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

مَنْ شَهِدَ أَنْ لَا إِلَهَ إِلَّا اللَّهُ وَحْدَهُ لَا شَرِيكَ لَهُ، وَأَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُهُ وَرَسُولُهُ، وَأَنَّ عِيسَى عَبْدُ اللَّهِ وَرَسُولُهُ، ‌وَكَلِمَتُهُ ‌أَلْقَاهَا ‌إِلَى ‌مَرْيَمَ ‌وَرُوحٌ ‌مِنْهُ، ‌وَالجَنَّةُ ‌حَقٌّ، ‌وَالنَّارُ ‌حَقٌّ، أَدْخَلَهُ اللَّهُ الجَنَّةَ عَلَى مَا كَانَ مِنَ العَمَلِ

Hvilket betyder: “Den, der bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah, Den Ene uden partner, og at Muhammad er Hans tjener og sendebud, og at Jesus er Allahs tjener og sendebud samt Hans gode varsel, som Han forkyndte Maryam, og at hans beærede sjæl er skabt af Allah, og at paradiset er sandt, og helvedet er sandt, vil af Allah indtræde i paradiset, uagtet hvordan dennes tilstand er..”

Berettet af Al-Bukhariy

Følgeligt hører troen på Jesus til muslimernes trosartikler. Vi respekterer, højagter og roser profet Jesus som alle de øvrige profeter. Alle profeterne er nemlig muslimer og forkyndere af islam. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:

أَنَا أَوْلَى الناس بعيسى بن مَرْيَمَ فِي الْأُولَى وَالْآخِرَةِ قَالُوا كَيْفَ يَا رَسُولَ اللَّهِ قَالَ الْأَنْبِيَاءُ إِخْوَةٌ مِنْ عَلَّاتٍ وَأُمَّهَاتُهُمْ شَتَّى وَدِينُهُمْ وَاحِدٌ وَلَيْسَ بَيْنَنَا نَبِيٌّ

Hvilket betyder: “Jeg har fortrinsret til Jesus iblandt menneskene, både i verdenen og i det hinsides. Profeterne er som halvbrødre, der har samme far – deres religion er én, mens deres lovgivning er forskellig. Og der er ingen profet mellem ham og mig.”

Berettet af Muslim

Jesus, fred over ham, kaldte sit folk til at tro på Allah og at tilbede Ham alene og ikke føje en partner til Ham.
Således var Jesus en profet og sendebud, der kom med den mægtige religion Islam, den rette og vejledningens religion og alle profeternes religion fra Adam til Muhammad, må Allah ophøje og frede dem alle.

Lovprisning tilkommer Allah, vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og vejledning, og vi takker Ham, beder om Hans forladelse og anmoder om Hans tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Ham fra vores egos ondskab. Den, Allah vejleder, kan ingen vildlede, og den, Han vildleder, kan ingen vejlede. Jeg bevidner, at der ikke er en gud end Allah, Den Ene uden partner, den eneste guddom, den udelelige, der hverken føder eller er født, og som ingen lige har. Jeg bevidner, at vores mester Muhammad er Allahs skabning, sendebud, udkårne og elskede sendt af Allah som en nåde for verdnerne og som en vejleder, varsler og advarer. Må Allah ophøje og frede vores mester Muhammad, hans rene slægt og velsignede ledsagere, der værnede om sandheden og religionen.

Allahs skabninger, jeg formaner mig selv og jer om at frygte Allah, Den Ophøjede, Almægtige, der siger i sin fuldkomne bog:

﴿ يٰأَيُّهَا الَّذينَ ءامَنُوا اتَّقُوا اللَّهَ وَكونوا مَعَ الصّٰدِقينَ ﴿119﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”O troende, frygt Allah, og vær iblandt de sanddru”.

08 - Surah At-tawbah, vers 119

Allah siger ydermere:

﴿ مِنَ المُؤمِنينَ رِجالٌ صَدَقوا ما عٰهَدُوا اللَّهَ عَلَيهِ فَمِنهُم مَن قَضىٰ نَحبَهُ وَمِنهُم مَن يَنتَظِرُ وَما بَدَّلوا تَبديلًا ﴿23﴾ ﴾

Hvilket betyder: ”Iblandt de troende er der mænd, der har været tro mod det løfte, de gav Allah. Nogle af dem har allerede indfriet deres løfte, mens andre venter uden at bryde løftet”.

33 - Surah Al-Ahzab, vers 23

 

Endvidere har Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagt: ”Følg min lovgivning, og de vejledte, sandhedskærlige kaliffers sti. Grib herom, og bid fast med kindtænderne”. Han, må Allah ophøje og frede ham, har desuden sagt: ”Kalifatet efter mig vil vare i 30 år”. Derefter vil der være et uretfærdigt kongedømme. De førnævnte 30 år strækker sig over perioden, hvor Abu Bakr, Umar, Uthman, Aliy og Al-Hasan, må Allahs tilfredshed være over dem, var kaliffer. De var alle blandt vidensfolk, der er profeternes vidensarvinger. Dagens emne omhandler de troendes emir Aliy søn af Abu Talib, må Allahs tilfredshed være over ham. 

Han er Al-Hasans far. Hans navn er Aliy søn af Abu Talib, søn af Abdul Muttalib, søn af Hashim, søn af Abdi Manaf, og han er Allahs sendebuds fætter. Hans mor hedder Fatimah, datter af Asad, søn af Hashim søn af Abdi Manaf. Han blev født 10 år inden profeten fik sin åbenbaring. Han opdroges i profetens hjem, og var den første dreng der konverterede. Han blev kaldt Haydar, og profeten, må Allah ophøje og frede ham, gav ham tilnavnet Aba Turab. Da profeten, må Allah ophøje og frede ham, skulle emigrere, befalede han ham at sove på hans soveplads, og at indstille med at emigrere i tre dage for at tilbagelevere værdierne, profeten, må Allah ophøje og frede ham, havde hos sig til deres ejere, men derefter følge trop med profeten i Medina. Han emigrerede fra Mekka til Den Belyste Medina gående. Han deltog i samtlige krige med profeten, må Allah ophøje og frede ham, på nær Tabuk-slaget. Han blev udvalgt af profeten, må Allah ophøje og frede ham, til at være sin svigersøn, han viede ham nemlig med sin datter Fatimah Az-Zahra´. Han gav ham desuden fanen på Khaybar-dagen. Han, må Allahs tilfredshed og beærelse være over ham, var brun i hudfarven, hans øjne var store, og han havde et smukt ansigt. Han var lidt under middelhøj. Han havde hår på brystet, tæt skæg, og var skaldet på hovedet. Han smilte meget, og var blandt de modigste ledsagere, men den bedste af dem til domafsigelse og afholdenhed fra livsudfoldelse. Han, må Allahs tilfredshed være over ham, har aldrig nogensinde knælet til et idol.

Han, må Allahs tilfredshed være over ham, havde en vældig stor viden, han var asket, vis og modig. Det er rigeligt, at han særprægedes med at være blandt dem, hvis skyld er forladt. Der er fremkommet i profetens udtalelse til ham, som han, må Allahs tilfredshed være over ham, har berettet: ”Skal jeg ikke lære dig nogle ord, om du siger dem, vil Allah tilgive dig, skønt du allerede er forladt”. Profeten sagde: ”Sig, der er ingen gud end Allah, den ophøjede, almægtige. Der er ingen gud end Allah, Al-Halim (den tilgivende, til trods for at Han magter at straffe) og den der forærer meget. Der er ingen gud end Allah, hævet er Allah, Herre over den mægtige Trone”. 

Abu Hurayrah, må Allahs tilfredshed være over ham, berettede, at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde på Khaybar-dagen: ”Jeg vil visselig give denne fane til en mand, der elsker Allah og Hans sendebud, og som Allah vil give sejr”. Umar søn af Al-Khattab sagde, jeg elskede ikke førerskab, undtagen dén dag, han sagde endvidere, jeg prøvede at gøre mig bemærket i ønske om at få fanen”. Så kaldte Allahs sendebud på Aliy søn af Abu Talib, og gav ham den, og sagde ”Drag ud, og se dig ikke om, indtil Allah giver dig sejr”.

Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, tog desuden Aliy i hånden ved Ghadir-khum og sagde: ”O Allah, støt den der støtter ham, og vær fjende af den, der er fjende af ham. Giv sejr til den der sejrer ham, og giv svigt til den der svigter ham”.

Han, må Allahs beærelse være over ham, led ikke af hede eller kulde efter at Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, bønfaldt Allah for ham i Khaybar, sigende: ”O Allah, beskyt ham imod skade fra hede og kulde”. Følgelig plejede han, må Allahs tilfredshed være over ham, at gå ud i kulden med to klædestykker og i varmen med stoppet og tykt tøj.

Han besad desuden en særlig styrke. Abi Rafi^, Allahs sendebuds slave, sagde, vi drog ud med Aliy, da Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, udsendte ham med sin fane, og da han nærmede sig fæstningen, gik dens mandskab ud til ham, og han kæmpede imod dem. Han blev slået af en mand, og så smed han, må Allahs tilfredshed være over ham, sit skjold, men tog en dør ved fæstningen, som han anvendte som sit skjold. Det blev i hans hånd, mens han kæmpede, indtil Allah gav ham sejr. Han smed efterfølgende skjoldet fra sig, da han gik. Jeg havde en gruppe med mig på syv, og jeg var den ottende. Vi forsøgte at vende døren, men vi formåede det ikke. 

Aliy, må Allahs tilfredshed og beærelse være over ham, fremsagde mangfoldige nyttige udtalelser samt opvækkelsesord, heriblandt:

”Det jeg frygter mest for jer er, at I følger jeres ego og nærer stort håb. At følge sit ego medfører vigen fra ret, og at nære stort håb medfører, at man glemmer det hinsides”.

Han sagde desuden:

”Verdenen nærmer sig ophør, og det hinsides nærmer sig eksistens. Enhver af disse har sit folk, så vær blandt det hinsides´ folk, og ikke blandt verdenens. I dag er der arbejde, og ved morgendagen er der regnskab”.

I Dhil Hidj-djah måned år 35 blev vores mester Aliy, må Allahs tilfredshed være over ham, udpeget kalif. Hans kalifat varede 4 år og ni måneder. Han blev plaget med mange fjender, og derfor opstod tre krige. Den ene kaldt Kamel-slaget imod dem, der nægtede hans kalifat. Den anden kaldt Siffin-slaget imod Muawiyah. Og den tredje Nahrawan imod afvigerne (khawaridj), hvor han gjorde klar for at drage ud mod Mellemøsten for at erobre Mellemøsten tilbage, så den atter igen hørte under kalifatets herredømme. Abdurrahman søn af Muldjim sneg sig ind på Aliy, der var på vej ud for at bede morgenbøn. Han sprang på ham og slog ham i panden med et forgiftet sværd. Følgelig døde de troendes emir Aliy søn af Abu Talib, må Allahs tilfredshed og beærelse være over ham, i ramadan måned år 40, som 63-årig.

Min muslimske bror, elsk den Allah og Hans sendebud elsker, og ophøj dem, hvis status Allah har højnet, og hvis rang Allah har hævet. Rosfæst i dit hjerte kærlighed til ledsagerne, særligt de vise sandhedskærlige kaliffer Abu Bakr, Umar, Uthman og Aliy, må Allahs tilfredshed være over dem. O Allah, fyld vores hjerte med kærlighed til Dig og med kærlighed til Dine elskede, og lad vores ledere være fromme, praktiserende, vise.

O Allah, vi bønfalder Dig, så bønhør vores bøn. Tilgiv vores synder og tidsspil. O Allah, tilgiv de mandlige og kvindelige muslimer såvel de levende som de døde. Vorherre, skænk os det gode i denne verden, det gode i det hinsides, og beskyt os mod helvedets ild. O Vorherre, gør os blandt de vejledte, der vejleder, og ikke blandt de vildledte, der vildleder. O Allah, skjul vores fejl, betryg os, imod hvad der ængster os, udfrels os af vores bekymringer, og beskyt os mod det onde, vi frygter. O Allah, beløn shaykh ^Abdullah Al-Harariy stort på vores vegne, og benåd ham. O Allahs skabninger, Allah befaler til retfærdighed, godgørenhed og opretholdelse af slægtskabsbånd, og advarer imod skændsel, ondskab og fordærv. Han formaner jer, så I må mindes. Lovpris Allah, Den Almægtige, da belønner Han jer, tak Ham, så giver Han jer yderligere, anmod om Hans tilgivelse, da giver Han jer syndsforladelse, og frygt Ham, så skænker Han jer en udvej fra jeres vanskelighed.