Allah har skabt os på denne jord og bestemt, at vi skal dø og ikke forblive på den. Følgelig er dette jordiske liv blot en passage, hvorimod det hinsidige liv er det bestandige. Salig er den, der samler sit forråd fra dette liv til det næste. Salig er den,
der frygter Allah, udfører pligterne, afstår fra synderne, tilegner sig den forpligtede viden og handler i overensstemmelse med den. Den, der gør det, vil være blandt de triumferende, succesfulde, frelste på Dommedag.
Allah skabte ikke jorden for, at den skal forblive; den vil derfor utvivlsomt slutte. Denne jord er til, for at vi skal samle vores forråd til det hinsides. Den er et midlertidigt opholdssted. Herfor bør enhver barmhjertig lærd undervise i dommedagens tegn og enhver vidensøgende lære om dem samt videregive denne
viden.
Den fornuftige, reflekterende person er derfor den, der samler sit forråd i dette liv til det næste. Dommedag vil uundgåeligt opstå, og genopstandelsen vil utvivlsomt finde sted. Samling, regnskab, belønning samt straf vil ligeså finde sted og indtrædelse i Paradis eller helvede vil forefinde. Den rationelle handler, udnytter og efterstræber i disse korte dage til de langvarige dage. Den kloge er den, der værner om sig selv og samler sit forråd til det næste.
Dommedag har nogle tegn som profeten, må Allah ophøje og frede ham, beskrev. Hans beskrivelse af tegnene, illustrerer vigtigheden af, at tegnene viderefortælles. Disse tegn og nyheder, som profeten fortalte, skal spredes, så den syndige angrer, og at menneskenes hjerte bløder op, og at folk vågner fra deres uopmærksomhed.
Allah siger i surah Al-Anbiya´, vers 1:
اقْتَرَبَ لِلنَّاسِ حِسَابُهُمْ وَهُمْ فِي غَفْلَةٍ مُعْرِضُونَ﴿1﴾
Hvilket betyder: ”Menneskene og djins regnskab er blevet nær, og de er uopmærksomme og afstående”.
Betydningen af udtrykket iqtaraba i ovenstående vers er, at Dommedag er nær dvs. at jordens resterende dage er fåtallige, og at de fleste er forbi. De resterende dage er langt færre end de passerede. Allah siger i surah Az-Zukhruf, vers 66:
هَلْ يَنْظُرُونَ إِلَّا السَّاعَةَ أَنْ تَأْتِيَهُمْ بَغْتَةً وَهُمْ لَا يَشْعُرُونَ
Dette vers henviser til, at Dommedagen vil opstå pludseligt, mens ikke-muslimerne er uopmærksomme.
Allah har fastsat nogle tegn, der henviser til dommedagens nærhed og det nutidige livs ende. Ingen ved, hvornår dommedagen indtræffer undtagen Allah, Den Ene uden en partner. Denne viden besidder ingen udover Allah. Selv profeten og englene ved ikke, hvornår dommedagen indtræffer præcist. Selv de særlige engle, såsom englen Israfil, der blæser i hornet, er uvis om, hvornår den forefalder.
Dommedag vil utvivlsomt opstå, men hvornår præcist ved ingen på nær Allah. Dog har profeten redegjort for, at den har nogle tegn.
Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde:
بُعِثْتُ أَنَا وَالسَّاعَةُ كَهَاتَيْنِ (وَضَمَّ السَّبَّابَةَ وَالْوُسْطَى)
Hvilket betyder: “Min udsending og Dommedagen er som disse to (så samlede han pegefingeren og langefingeren).”
Berettet af Al-Bukhariy og Muslim.
Dette indikerer, at Dommedag er virkelig nær.
إِنَّ اللَّهَ عِندَهُ عِلْمُ السَّاعَةِ وَيُنَزِّلُ الْغَيْثَ وَيَعْلَمُ مَا فِي الْأَرْحَامِ وَمَا تَدْرِي نَفْسٌ مَّاذَا تَكْسِبُ غَدًا وَمَا تَدْرِي نَفْسٌ بِأَيِّ أَرْضٍ تَمُوتُ إِنَّ اللَّهَ عَلِيمٌ خَبِيرٌ﴿34﴾
Hvilket betyder: ”Allah er vidende om dommedagens opståen. Han lader nedbøren falde, og ved hvad der er i livmoderne. Ingen person ved, hvad han vil foretage i fremtiden, og ingen person ved, i hvilket område han vil dø. Sandelig er Allah Alvidende”.
I Sahih Muslim fremgår, at ^Umar søn af Al-Khattab sagde:
”Mens vi en dag var hos profeten, må Allah ophøje og frede ham, indtrådte en mand med kridhvidt tøj og bælgmørkt hår. Man kunne ikke ane rejsespor på ham, og ingen af os kendte ham. Han satte sig foran Allahs sendebud, lagde sine knæ på sendebuddets knæ og placerede sine hænder på hans lår, så sagde han: O Muhammad, fortæl mig om Islam. Allahs sendebud svarede: Det er, at du bevidner, at der ikke er en anden gud end Allah, og at Muhammad er Allahs sendebud, at du beder bønnerne, yder az-zakah, faster ramadanen og drager på pilgrimsfærd, hvis du magter det. Manden sagde: Du taler sandt. ^Umar sagde: Vi undrede os over ham, han spørger og giver ham ret. Så fortsatte manden og sagde: Så fortæl mig om Troen. Allahs sendebud svarede: Det er, at du tror på Allah, Hans engle, Hans skrifter, Hans profeter, Dommedag, og at du tror på skæbnebestemmelsen, at godt og ondt er skæbnebestemt af Allah. Dernæst sagde han: Du taler sandt. Fortæl mig om Al-Ihsan. Allahs sendebud svarede: Det er, at du tilbeder Allah, som om du ser Ham, og selvom du ikke ser Ham, så ser Han dig. Så sagde han: Fortæl mig om Dommedag. Allahs sendebud sagde: Den udspurgte er ikke mere vidende om Den end spørgeren. Så sagde manden: Fortæl mig om Dens tegn. Allahs sendebud svarede: At slavinden føder sin herre (dvs. at hun føder en fri person, som vil være hendes herre), at du ser de barfodede, nøgne, fattige fårehyrder opføre høje bygninger. ^Umar sagde: Denne mand forlod os hernæst, men jeg forblev længe. Allahs sendebud spurgte ^Umar: Ved du, hvem spørgeren var? ^Umar svarede: Allah og Hans sendebud ved bedst. Allahs sendebud sagde: Det var Gabriel. Han kom for at lære jer om jeres religion.” Berettet af Muslim.
Denne udtalelse belyser, at sendebuddet ikke vidste, hvornår dommedagen vil opstå. Dog har den som nævnt nogle tegn, som han beskrev. Visdommen og formålet med hvorfor Dommedag har nogle tegn, er ifølge de lærde for at vække folk fra deres søvn og uopmærksomhed og en tilskyndelse til menneskerne og djin til at haste med at angre og spørge om syndsforladelse.
Menneskene bør, når tegnene viser sig, at bedømme sig selv, stoppe med at stræbe efter de verdslige sager og gøre sig klar til den lovede tid. Hvad vil den fornuftige og reflekterende person gøre, efter han hører om dommedagen og ser dens tegn? Vil han efterstræbe verdenen eller vende den ryggen og efterstræbe det hinsides? Han vil efterstræbe det hinsides, fordi han ved, at denne verden uundgåeligt vil forgå og ophøre. Hvorfor klamrer man sig til verdenen, når man ved, at den vil ophøre? Hvorfor nære håb, hvorfor synke i dens nydelser, når den vil forgå. Allah skabte jorden, ikke for at den skal forblive, så hvorfor efterstræbe den og nære håb og drømme i den. Ethvert menneske bør stille sig selv til regnskab og skynde sig med at angre, når han/hun hører om tegnene. Skynd dig, før døden indtræffer.
Allahs sendebud fortalte ledsagerne om tegnene på dommedagen, og de troede påham, fordi han var sandfærdig i alt.
﴿ وَما يَنطِقُ عَنِ الهَوىٰ ﴿3﴾﴾
Hvilket betyder: ”Og han
siger ikke noget af egen drift”.
﴿ إِن هُوَ إِلّا وَحىٌ يوحىٰ ﴿4﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Det
Ligesom han er sandfærdig hvad angår fortællingerne om de forrige nationer og lovgivningsregler, så taler han sandt om, hvad der vil forefinde af tegn, som dem vi har oplevet. Nogle af tegnene fandt sted førhen, mens nogle fortsat eksisterer, og andre vil eksistere i fremtiden.
Dommedagens tegn opdeles i to kategorier: små og store.
- De små tegn er mange. De fleste har allerede fundet sted.
- De store er ti: Ad-Dadj-djals fremtræden, Jesu nedstigen, Gog og Magogs udtræden, solens opstigen i vest, jordvæsnets udtræden, vindstrømmen, Koranens opstigen fra jorden, røgen, ilden fra ^Adan-grunden, der fører folk til samlingen og tre jordåbninger, i øst, vest og den Arabiske Halvø.
Blandt det, som profeten fortalte om, er, hvad imam Ahmad og Al-Hakim berettede via en autentisk beretterkæde, nemlig at profeten sagde:
لتفتحن القسطنطينية فلنعم الأمير أميرها ولنعم الجيش ذلك الجيش
Hvilket betyder: ”Konstantinopel vil visselig erobres, sikken god emir dens emir er, og sikken god hær dens hær er.”
Denne udtalelse er autentisk. Hændte det ikke, at muslimerne erobrede Konstantinopel? Jo! Konstantinopel var navnet på den tyrkiske by Istanbul. Emiren var den osmanniske sultan, Muhammad Al-Fatih. Før ham var der mange muslimske ledere, der forsøgte at erobre den, men det lykkedes dem aldrig. Muhammad Al-Fatih blev født i år 833 e.e. I en alder af ca. 22 år klargjorde han en stor hær på omkring 250.000 soldater. Byen blev angrebet fra mange sider til lands og til vands, indtil den blev erobret.
Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Dommedag vil ikke opstå, indtil I ser mægtige ting, som I ikke havde tænkt over før, og som I vil forundre jer over og sige: Har vores profet fortalt om det?” Ville folk på daværende tidspunkt ikke have forundret sig, hvis man fortalte dem, at der vil være en tid, hvor der vil være fly og telefoner?
Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Dommedag vil ikke opstå, førend to store grupper udkæmper et mægtigt slag, mens deres overbevisning er én, at omkring 30 bedragende, løgnagtige personer påberåber sig profetien, at islamisk viden aftages, jordskælvene øges, tiden afkortes, forførelserne (al-fitan) opstår, massedrab udbreder sig, og at I får mange penge, så der er overflod, sådan at en pengeindehaver opsøger, hvem der tager imod penge, men finder ingen. Når denne tilbyder penge til en anden, vil den anden sige: jeg behøver dem ikke. Folk vil opføre høje bygninger, en mand vil passere forbi en grav og sige: Gid jeg var i hans plads (altså den afdødes). Og solen vil opstige fra dens nedgang. Når den opstiger, og folk ser den, vil de sige trosbekendelsen for at blive troende. Men den dag vil man ikke få gavn af at tro, hvis man ikke allerede tror.”
Profeten fortsatte: ”Dommedag vil sandelig opstå, når to mænd har foldet et klæde ud imellem dem, uden de når at forhandle det eller folde det sammen. Den vil sandelig opstå, når en mand har bragt sin kamels mælk, uden han når at indtage den. Den vil sandelig opstå, når en mand har repareret sit trug, uden han når at vande fra det. Den vil sandelig opstå, når en mand har taget en mundfuld, uden han når at sluge den.” Udtalelsen er berettet af Al-Bukhariy. Noget af det ovenstående i udtalelsen har allerede fundet sted, mens nogle fortsat findes, og andre vil finde sted i fremtiden.
Uddybning af ovenstående profetudtalelse:
- De to grupper omtalt i begyndelsen af udtalelsen henviser til de to hære, der bekrigede hinanden i Siffin. Slaget foregik mellem imam ^Aliy og Mu^awiyah. Imam Aliy havde ret, og dette underbygges af profetens og de lærdes udtalelser. Profeten sagde: ”^Ammar vil blive dræbt af den uretfærdige gruppe.” ^Ammar var en ledsager, der kæmpede sammen med ^Aliy og blev dræbt af Mu^awiyahs hær.
- Klimaforandring: Vejret om sommeren bliver koldt, mens vejret om vinteren bliver varmt.
- Nationernes fælles modstand mod nationen og omringning af den. (hændt)
- Bedragende, løgnagtige mænd påstår profetien. Dette hændte i profetens tid, ledsagernes tid og efter. Selv i vores tid.
- Jordskælv. Det opstod meget i divergerende tidsperioder, og det sker i vores
tid. - Tiden afkortes, fordi velsignelsen i tiden formindskes pga. uvidenhed og syndighed. Dage, uger, måneder og år løber stærkt.
- Den enorme forførelse og fordærvelse, som vi er vidner til i dag.
- Massedrab, meget uretfærdighed og tyranni rundt omkring i verden. Mange uskyldige muslimer er blevet dræbt, og mange bliver fortsat.
- Ukendte sygdomme udbryder.
- Ledsagerne opnåede mange penge som følge af erobringerne. I ^Umar søn af ^Abdul ^Aziz´ æra var der overflod, og man søgte efter nogen, man kunnegive almisse til.
- I Jesu tid vil der eksistere rigdom blandt muslimerne. Jorden vil afgive, hvad den indeholder af guld, ædelsten og perler uden nogen udgravning. Dyrene bliver endda tamme og skader ikke menneskene. Profeten nævnte, at hvis et spædbarn lægger hånden i en slanges mund, vil slagen ikke skade barnet. Dette finder sted i Jesu tid. Alle muslimerne vil være rige. Hvis den ene ønsker at forære den anden almisse, da vil den anden sige, jeg behøver den ikke.
- Opførelse af høje bygninger fx skyskrabere. De førhen barfodede, fattige fårehyrder konkurrerer nu om, hvem der opfører de højeste skyskrabere.
- På grund af den masse fordærvelse, at en muslim vil sige: gid jeg var i hans plads (altså den dødes) i frygt for at synde.
- Solen vil stå op i vest.
- Langt efter Jesu tid og den gode vindstrøm sker der det, at to mænd folder et klæde ud for at handle, men handlen går aldrig igennem, idet Dommedag opstår. I den tid vil der ikke leve folk, der siger Allah eller Der er ingen anden gud end Allah. I den tid, mens folk beskæftiger sig med deres verdslige anliggender, blæser Israfil i hornet.
I en udtalelse hvor profeten tiltaler en ledsager, der hedder ^Awf søn af Malik: ”Optæl seks inden Dommedag. Min død, erobring af Jerusalem (hændte i ^Umars æra), to død rammer jer, ligesom den epidemi der rammer dyrene (noget der løber ud af næsen på dyrene, hvor dyrene pludseligt dør. Dette hændte i ^Umars æra), overflod af penge (sådan at en person tilbydes 100 guldmønter, men stadigvæk afviser at tage imod dem (dette er hændt), fitnah (forførelse) som vil indtræde samtlige arabiske hjem og derefter en fredsforhandling mellem jer og romerne, hvorefter de vil bryde aftalen. De vil møde jer med 80 faner, under hver fane vil der være 12.000.” Berettet af Al-Bukhariy.
I en anden udtalelse: ”Dommedag vil ikke opstå, før min nation fuldstændig adopterer traditionerne for de tidligere nationer.” Profeten blev spurgt: Som perserne og romerne? Profeten svarede: Hvem andre end dem! Berettet af Al-Bukhariy.
I en anden beretning sagde profeten: ”I vil fuldstændig efterligne dem før jer. Om de indtrådte et firbens hule, da ville I gøre det.” Vi sagde: ”O Allahs sendebud, jøderne og de kristne?” Han sagde: ”Hvem ellers.” Berettet af Al-Bukhariy og Muslim. Og som det er åbenlyst, så efterligner mange muslimer dem. Formålet med at profeten nævnte et firbens hule er, at firbenets hule er meget smal og ringe. Og til trods herfor så forfølger de deres spor og efterligner deres levemåder. Om de indtrådte noget, der var lige så smalt og ringe, da ville de følge efter.
Al-Mahdiy
Det sidste af de små tegn er, at Al-Mahdiy træder frem. Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde: ”Havde der ikke været mere end én dag tilbage af denne verden, da ville Allah forlænge dagen, indtil han sender en mand fra min slægt, hvis navn er som mit og hans fars navn som min fars navn.” Berettet af Abu Dawud.
Hans navn er Muhammad søn af Abdullah. Han fylder jorden med retfærdighed, efter at den er blevet fyldt med uretfærdighed.
Profeten sagde: ”Jeg varsler jer med et godt varsel, nemlig Al-Mahdiy. Himlens og jordens beboere vil være tilfredse med ham.”
Al-Mahdiy er ikke Muhammad søn af Al-Hasan Al-^Askari, som nogle folk påstår. De siger, at han indtrådte en grotte for flere hundrede år siden, og at han afventer på at komme ud. Dette er usandt.
Al-Mahdiy bliver født i Medina. Han er lysebrun, hans ansigt skinner som en stjerne i skønhed, han har kohl i øjnene, hans øjne er brede, hans øjenbryn er fyldige, og hans skæg er tæt.
Profeten har ikke fastslået et bestemt tidspunkt for hans fremtræden, men vi tror på, at han vil træde frem. Det største tegn på hans fremtræden er, at jorden fyldes med uretfærdighed og mørke, hvilket er hændt. Når han bliver udsendt, ledsages han af tusind engle. En engel vil kalde: ”O folk, dette er Allahs kalif, Al-Mahdiy, så følg ham.” Kort tid efter udtræder Ad-Dadj-djal, den enøjede bedrager og vantro. Herefter vil de vantro leve i velstand. Hvorimod muslimerne vil sulte. Det er fremkommet i profetens udtalelse, at den fromme mættes ved at lovprise Allah. Dermed vil den fromme ikke sulte, ej heller tage skade af sulten. Ad-Dadj-djals udtræden tilhører dommedagens store tegn.
