Vi bør oftere tænke på døden og forberede os ved at angre og bede om tilgivelse fra dem, vi måtte have behandlet uretfærdigt, især når vi er syge. Det er vigtigt at være tålmodig under sygdom og undlade at klage unødigt. Det er godt for den syge at søge behandling 
, og det er ønskeligt for andre at besøge og glæde den syge uden at blive for længe.
Det er en kollektiv forpligtelse at klargøre den afdøde muslim: ved at vaske, omsvøbe, udfør bøn for og begrave ham.
- Vaskning skal omfatte hele den afdødes krop, både hud og hår, ved brug af rensende vand. Når det kommer til omsvøbning, skal stoffet dække hele kroppen, med undtagelse af hovedet, hvis den afdøde person var i Muhrim-fasen . Dette gælder, uanset om personen var på en pilgrimsrejse , hvis vedkommende døde før tahallul. Hovedet forbliver utildækket, så personen genopstår på dommedagen i den tilstand, han døde i, nemlig som pilgrim og mens han siger: ”labbaykal-lahumma labbayk”. ”.
Tilsvarende gælder ansigtet for en kvinde, der er i Muhrimah-fasen. Den afdødes tøj skal være iblandt det, der var legalt for ham i live og passende. Det er ulovligt at omsvøbe en mand i silke, men det er tilladt at omsvøbe en kvinde eller en uansvarlig dreng med silke, da det var legalt for dem i live. Det er ikke en pligt at omsvøbe den afdøde muslim med nye klæder; brugte klæder er tilstrækkelige, men det er vigtigt, at klæderne er passende og ikke ydmyger den afdøde.
Det er ønskeligt at omsvøbe mænd i tre viklinger og kvinder i en kjole (qamis), et hoveddække (khimar), et lændeklæde (izar) samt yderligere to viklinger. Kjolen dækker størstedelen af kroppen, lændeklædet dækker den nederste del af kroppen, og hoveddækket tildækker hovedet. De to ekstra viklinger omslutter de nævnte dele.
Den bedste omsvøbning sker med hvidt bomuld. Det er en pligt at omsvøbe den der omsvøbes af egne penge i tre viklinger, hvis han ingen gæld har, fordi denne efterlod en arv efter gældindfrielse. Det er også en pligt at omsvøbe den der ingen gæld har i tre viklinger, hvis han ikke ejer andet end disse.
- Når det kommer til begravelsesbønnen, er de grundlæggende krav for at opfylde forpligtelsen at have en hensigt under takbir, hvor man siger: "Allahu akbar", samtidig med at man har hensigten i hjertet. Denne hensigt bør specificeres som: "Jeg beder begravelsesbønnen for denne afdøde", hvis den afdøde er til stede. At være præcis i hensigten er både en betingelse og en pligt. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at have en uspecificeret hensigt om at udføre en bøn uden at fastsætte en hensigt for begravelsesbønnen. Efter dette reciterer man al-fatihah og siger: ”Allahu akbar, Allahumma salli ^ala Muhammad”. Herefter siger man: ”Allahu akbar, Allahumma-ghfir lahu wa-rhamhu ”. Derefter siger man: ”Allahu akbar”, og siger as-salam.
Det er ønskeligt efter den 2 Takbirah, at sige den fulde version af as-salat al-Ibrahimiyyah:
اللهُمَّ صَلِّ عَلَى مُحَمَّد وَعَلَى ءالِ مُحَمَّد
كَمَا صَلَّيْتَ عَلَى إبْرَاهِيْم وَعَلَى ءالِ إبْرَاهِيْم
إنَّكَ حَمِيْدٌ مَجِيْد
اللَّهُمَّ بَارِك عَلَى مُحَمَّد وَعَلَى ءالِ مُحَمَّد
كَمَا بَارَكْتَ عَلَى إبْرَاهِيْم وَعَلَى ءالِ إبْرَاهِيْم
إنَّكَ حَمِيْدٌ مَجِيْد.
Lydbogstaver:
Allahumma salli ^ala Muhammad wa ^ala ali Muhammad
Kama sallayta ^ala Ibrahima wa ^ala ali Ibrahim
Innaka hamidum madjid
Allahumma barik ^ala Muhammad wa ^ala ali Muhammad
Kama barakta ^ala Ibrahim wa ^ala ali Ibrahim
Innaka hamidum madjid
Oversættelsen:
Vor Herre, hæv rangen af Muhammad og hans retskafne følgere og slægt
Såsom du hævede rangen af Abraham og hans retskafne følgere og slægt
Du er Hamid (Den, der fortjener at blive prist) og Madjid (Den Ophøjede).
Vor Herre, velsign Muhammad og hans retskafne følgere og slægt
Såsom Du velsignede Abraham og hans retskafne følgere og slægt
Du er Hamid (Den, der fortjener at blive prist) og Madjid (Den Ophøjede).
Det er ønskeligt efter 3 Takbirah, at sige denne du^a’:
اللّهم هذا عبدك وابن عبديك، خرج من رَوح الدنيا وسعتها ومحبوبه وأحباؤه فيها إلى ظلمة القبر وما هو لاقيه، كان يشهد أن لا إله إلا أنت وحدك لا شريك لك وأن محمدًا عبدك ورسولك وأنت أعلم به منّا، اللّهم إنّه نزل بك وأنت خير منزول به، وأصبح فقيرًا إلى رحمتك وأنت غني عن عذابه، وقد جئناك راغبين إليك شفعاء له، اللّهم إن كان محسنًا فزد في إحسانه وإن كان مسيئًا فتجاوز عنه، ولقِّه برحمتك رضاك، وقه فتنة القبر وعذابه وافسح له في قبره وجاف الأرض عن جنبيه، ولقه برحمتك الأمن من عذابك حتى تبعثه ءامنا إلى جنتك برحمتك يا أرحم الراحمين
Lydbogstaver:
Allahumma hadha ^abduka wa-bnu ^abdik,
Kharadja min rawhid-dunya wa si^atiha wa mahbubihi wa ahibba’uhu fiha ila dhulmatil-qabri wa ma huwa laqih,
Kana yashhadu alla ilaha illa anta wahdaka la sharika lak wa anna Muhammadan ^abduka wa rasulika wa anta a^lamu bihi minna
Allahumma innahu nazala bika wa anta khayru manzulin bih,
Wa asbaha faqiran ila rahmatika wa anta ghaniyyun ^an ^adhabih,
Wa qad dji’naka raghibina ilayka shufa^a’a lah,
Allahumma in kana muhsinan fazid fi ihsanih, wa in kana musi’an fatadjawaz ^anhu,
Wa laqqihi birahmatika ridaka,
Wa qihi fitnatal-qabri wa ^adhabihi wa-fsah lahu fi qabrihi wa djafil-arda ^an djanbayhi,
Wa laqqihi birahmatikal-amna min ^adhabika hatta tab^athahu aminan ila djannatika birahmatika ya arhamar-rahimin.
Oversættelsen:
Vor Herre, dette er Din slave og søn af Din slave.
Han er afgået fra dette livs goder og nydelser, - hans elskede og alle elskede er i den -, til gravens mørke og hvad han vil gennemleve.
Han vidnede at der ikke findes andre guddom end Dig og at Du er Den Ene der ingen partner har, samt at Muhammed er Din slave og sendebud. Og Du er mere vidende om ham end os,
Vor Herre han er i Din beskyttelse, og Du er Den der giver den bedste beskyttelse,
Og nu har han behov for Din nåde og Du har ikke behov for at straffe ham,
Og her henvender vi os til Dig i ønske om og står i forbøn for ham,
Vor Herre, hvis han var god så beløn ham meget, og hvis han var syndig så tilgiv ham
Og være ud af Din nåde tilfredshed med ham,
Og afværg spørgningen i gravens fra ham samt straffen deri, og udvid hans grav og fjern jorden fra hans sider,
Og skænk ham ud af Din nåde beskyttelse fra Din straf indtil Du genoplever og bringer ham i sikkerhed ind i Dit paradis, med Din nåde, O Du som er Den allernådigste.
- Når det kommer til begravelse, er mindstekravet et hul i jorden, der forhindrer lugt i at trænge ud efter begravelsen og beskytter mod rovdyr, der kunne grave liget op. Hvis dette kun kan undgås ved at bygge over graven eller bruge en kiste, så er det påkrævet.
For at grave en fuldkommen grav skal den være bred nok til at rumme den person, der bærer den afdøde ned, og hans medhjælper. I dybden skal den svare til halvanden mands højde, hvilket svarer til 4,5 dhira^, selv for et barn. Det er ønskeligt at grave en lahd (en islamisk grav), hvis jorden er solid, eller at lave et hul i terrænet, hvis jorden er fugtig. Det er forbudt at anbringe den afdøde i et fællesgravkammer, hvor de døde bliver begravet i en skuffe i en væg.
Bemærk: Nogle metoder, der ydmyger den døde, og derfor er ulovlige, inkluderer at placere den afdøde med ansigtet nedad under vaskningen eller at bære den afdøde på skuldrene uden brug af en kiste eller lignende. Det er dog tilladt at bære et spædbarn i hænderne ved begravelse.
Allah er hævet over ufuldkommenheder, og lovprisning tilkommer Skabningernes Herre Allah.
