Fællesbøn (djama^ah)

Fællesbøn i de fem bønner er en kollektiv forpligtigelse for: 
- Mænd: Derfor er den ikke pålagt kvinder, idet der forlanges af dem yderligere tildækning. 
- Der er frie: Derfor er den ikke pålagt slaver, idet de er optaget af at tjene deres herrer. 
- Der har nået puberteten: Derfor er den ikke pålagt barnet, men det er værgens pligt at beordre barnet, der har noget tamyiz-alderen, til at deltage i fredagsbøn (jumu^ah) og fællesbøn (jama^ah).
- Der er forstandige: Derfor er det ikke pålagt den sindssyge.
- Der er fastboende: Derfor er den ikke pålagt den rejsende. Den rejsende er den person, der har til hensigt at opholde sig i en egn under fire dage foruden ind- og udrejse dagen.
- Der ikke er undskyldte: Derfor er den ikke pålagt de personer, der er undskyldt som følge af en undskyldning, der ophæver forpligtelsen af fællesbøn. Disse undskyldninger er mangfoldige.
 
Forpligtelsen forefalder, hvis den afholdes således at ritualet åbenbares, samt at den afholdes i et sted i en lille landsby og adskillige steder i en storby, så dens søgere magter at komme til den uden besværlighed. Den bedste fællesbøn er ved morgenbøn, derefter kommer i fortrin natbøn, og herefter eftermiddagsbøn.  
 
Det er pålagt al-ma’mum, at udføre en hensigt om at følge imamen. Imamens bøn derimod er gyldig selvom han undlader hensigten om at lede bønnen med undtagelse af fredagsbøn, genudført-bøn eller en sammenlagt-bøn pga. nedbør.
 
Det er pålagt al-ma’mum
1) Ikke at komme forud for al-imam mht. stilling. Der tages udgangspunkt i al-imams hæl når han står oprejst, og balde når han sidder. Hvis al-ma’mum bevæger sig forbi al-imam, så afbrydes al-ma’mum bøn.               
 
2) Ikke at komme forud for al-imam mht. fremsigelsen af Den Indledende Takbirah. At fremsige Den Indledende Takbirah på samme tid som al-imam afbryder bønnen. Det er pålagt al-ma’mum at forsinke fremsigelsen af hele Den Indledende Takbirah indtil al-imam har fremsagt den på grundlag af profetens udtalelse: 
 
إنَّمَا جُعِلَ الإمَامُ لِيُؤتَمَّ بِهِ فَإذَا كَبَّرَ فَكَبِّرُوا
 
Hvilket betyder: ”Al-imam-positionen er sat for at blive fulgt. Når han har sagt Den Indledende Takbirah, så sig den herefter”. Berettet af al-Bukhariyy og Abou Dawoud.
 
Det er ønskeligt, bortset fra Den Indledende Takbirah, at al-ma’mum udsætter påbegyndelse af sine handlinger til efter at al-imam er startet. Endvidere er det mest fuldkomment, at udsætte begyndelsen af éns handlinger så længe al-imam bevæger sig og man begiver sig derfor ikke til noget førend al-imam er nået til sit mål. Dette er betinget af at man ved, at man kan indhente al-imam i hans mål. Derimod er det at sige ”amin” samtidig bedre.
 
3) Ikke at komme forud for al-imam mht. en bevægelsessøjle såsom bukning eller knælning. Denne overhaling er ulovlig. Et eksempel er at bukke sig imens al-imam er stående, og derefter løfte hovedet fra bukning imens al-imam stadig er stående. At overhale al-imam med en andel af søjlen men ikke med hele søjlen, såsom at udføre bukning, imens al-imam er stående og vente i bukning indtil al-imam udføre bukning, er uønskeligt .
 
4) Ikke at komme forud for al-imam med to bevægelsessøjler. Et eksempel er at al-ma’mum bukker sig, retter sig og bevæger sig mod knælning, imens al-imam er stående. Dette afbryder bønnen.
 
5) Ikke at komme al-imam baAllah mht. to bevægelsessøjler uden en gyldig grund. Et eksempel er at al-imam bukker sig, retter sig og begiver sig til knælning, imens al-ma’mum stadig er stående. Dette afbryder bønnen ligeledes. Tilsv. gælder at komme baAllah med mere end tre lange bevægelsessøjler, selv hvis det skyldes en gyldig grund. Et eksempel er at al-imam bukker sig, retter sig, udføre de to knælninger, og begiver sig til tashahhud eller står op for at udføre anden enhed, imens al-ma’mum stadig er stående. Dette afbryder ligeledes bønnen. Iblandt de gyldige grunde er at være langsom til at recitere al-fatihah. Hvis man afslutter fremlæsning af al-fatihah førend al-imam retter sig fra anden knælning, så skal man bukke sig, udføre hvad man skal og indhente al-imam.
 
At komme forud for al-imam mht. udtalelsessøjlerne er ikke syndigt og afbryder ikke bønnen, undtagen hvis man overhaler med fremsigelsen af Den Indledende Takbirah. I dette tilfælde vil bønnen blive afbrudt som tidligere nævnt. Dommen er tilsv. for Den Afsluttende Salam, undtagen hvis man udfører en hensigt om at forlade al-imam og derefter siger as-salam. I sådan et tilfælde vil éns bøn ikke blive afbrudt.
 
6) At være bevidst om al-imams bevægelser. Enten ved at se ham, se den der ser ham, eller høre hans stemme eller høre underretterens stemme (som fortæller om al-imams bevægelser).
 
7) Det er en betingelse at afstanden mellem al-imam og al-ma’mum ikke overskrider trehundrede dhira^ , medmindre det er i en moske og al-ma’mum er vidende om al-imams bevægelser.
 
8) At der ikke er en barriere mellem al-imam og al-ma’mum, der hindrer passage til eller synet af ham, eller synet af de der står bagved ham, såsom en væg, eller en dør der står på klem eller en lukket dør.
 
9) At strukturen af al-ma’mums bøn er i harmoni med al-imams. Dvs. at der er overensstemmelse i de synlige bevægelser, og selvom der er afvigelser i enhederne eller hensigten. Et eksempel er at bede middagsbønnen med eftermiddagsbønnen eller solnedgangsbønnen med natbønnen. I dette tilfælde er bønnen gyldig. Mht. afvigelser i strukturen, såsom natbønnen med begravelses-bønnen (Salat-ul-Janazah) er ikke gyldig. 
 
10) At al-ma’mum ikke afviger fra al-imam i en ønskelig handling, hvor afvigelsen anses som grov. Et eksempel er at al-imam udelader Den Første Tashahhud hvorimod al-ma’mum udfører den. I dette tilfælde afbrydes al-ma’mums bøn, hvis han er bekendt med reglen og handler bevidst, og selvom han følger al-imam kort tid efter. Dette skyldes at al-ma’mum udelader at følge al-imam som ellers er pålagt ham. Hvis al-imam derimod udfører Den Første Tashahhud og al-ma’mum bevidst udelader den, så afbrydes al-ma’mum bøn ikke.
 
► Det er ikke gyldigt for et hankøn, og selvom det er en dreng at følge et hunkøn. Ej heller en person der læser al-fatihah korrekt at følge en anden som ikke recitere al-fatihah korrekt. Et eksempel er at personen udtaler nogle af dens bogstaver forkert. Eksempelvis udtaler han bogstavet ﺱ (sin) som ﺙ (tha’), eller ﺭ (ra’) som ﻞ (lam).   
 
► Det er lovligt for den frie muslim at følge en slave, selvom det mest prioriterede er, at den frie leder bønnen. Det er også lovligt for den der har noget puberteten at følge den der er under puberteten, selvom det modsatte er prioriteret. Den mest prioriterede for al-imam-positionen er den person der recitere bedst, hvis bøn er gyldig og er mest from. 

Related Articles