Fredagsbøn (Jumu^ah)

Fredagsbønnen består af to enheder, og er en personlig forpligtelse for

• 1) enhver muslim
• 2) der har nået puberteten
• 3) er forstandig
• 4) er fri
• 5) er mand
• 6) der opholder sig i omegnen
• 7) som ikke har en gyldig grund for at udelade den
• 8) samt hvis de er fyrre fastboende.

Ergo påbydes en oprindelig vantro ikke fredagsbønnen i dette liv. Den er heller ikke pålagt barnet, den sindssyge, en kvinde, eller en rejsende også selvom rejsedistancen er under den rejsedistance, der tillader afkortelse. Den er heller ikke pålagt en person, der udelader den af en gyldig grund, såsom den syge, hvis sygdom medfører besværlighed ved at drage til det område, hvor fredagsbønnen finder sted i.

Fredagsbønnen er pålagt den person, der har til hensigt at opholde sig i fire hele dage eller derover i det område fredagsbønnen finder sted, dvs. foruden ind- og udrejse dagen, da rejsekravene hermed ophører. 

Betingelser for Fredagsbønnen:

1)  At fredagsbønnen finder sted i et beboelsesområde. Dvs. i et sted der betragtes for at være en del af området, selv hvis husene er konstrueret af træ, trærør eller palmegrene. Fredagsbønnen er gyldig i en moské, en bolig, eller på et åbent landområde så længe den finder sted indenfor området. Den er ikke gyldig, hvis den finder sted udenfor området. 

2)  At der afholdes to taler før bønnen, som høres af fyrre. Det er en betingelse, at enhver af disse er muslim, har noget puberteten, er forstandige, er frie, og er mænd med fast bopæl. 

3)  At fredagsbønnen bedes i fællesskab, dvs. sammen med de fyrre.

4)  At middagsbønnen er indtrådt, således er den ikke gyldig før eller efter.

5)  At der på samme tid ikke afholdes en anden fredagsbøn, selv hvis området er stor. Dvs. under forudsætning af, at det ikke medfører besværlighed for områdets beboer at samles på ét sted. Den af fredagsbønnene der fuldendes først er gyldig, mens den næstfølgende er ugyldig. Er de overværende ikke bevidst om overhalingen, så betragtes begge for ugyldige. Nogle lærde fra Shafi^iy-retskolen sagde: ”Det er på ingen måde gyldigt at afholde flere fredagsbønner”.

Søjlerne for de to taler:

1)  At lovprise Allah, ved at sige: ”الحمد لله” (al-hamdu lillah), eller: ”لله الحمد” (lillahil-hamd), eller: ”حمدًا لله” (hamdan lillah), eller lign. udtryk.

2)  At udføre Salah ^alan-Nabiyy, ved at sige: ”اللّهم صل على محمد” (Allahumma salli ^ala Muhammad). Det er tilstrækkelig at sige: ”صلى الله على محمد” (SallAllahu ^ala Muhammad).

3)  At formane til ”تقوى” (Taqwa ’fromhed’), ved at tilskynde folk til lydighed og advare dem imod syndighed, eller ved blot at omtale en til af disse. Det er ikke en betingelse at benytte udtrykket ”تقوى” (Taqwa) specifikt, dog er det tilstrækkeligt at sige: ”أطيعوا الله” (ati^ullah ’adlyd Allah’).
Disse tre søjler skal fremsiges i hver af de to taler. 

4)  At recitere et komplet vers fra koranen, der er forståelig i en af de to taler. Det bedste vil være at sige verset i slutningen af første tale.

5)  At sige en bøn for al-Mu’minin under den anden tale, som indbefatter al-Mu’minat (kvindelige troende). Det er ønskeligt at tilføje udrykket al-Mu’minat. Det er ikke en betingelse at omfatte alle de troende, men det er tilstrækkeligt at indskrænke sig til de overværende eller til fyrre af dem. 

Betingelserne for de to taler:

• At taleren er i en tilstand af renhed fra stor og lille rituel urenhed (hadath), samt fri for ufritaget urenheder (najasah ghayr ma^fuw ^anha) på kroppen, bedestedet og det man bærer af tøj og andet.
• At taleren tildækker sine intime områder, som omfatter, hvad der er mellem navlen og knæene.
• At taleren står oprejst i begge taler, hvis han magter det. Magter han ikke at stå, så giver han talen, mens han siddende.
• At taleren sætter sig imellem de to taler minimum i en periode, som svarer til den tid, det tager at sige ”subhana Allah”. Det er mest fuldkomment at sidde så lang tid, som det tager at recitere al-Ikhlas kapitlet. At recitere al-Ikhlas kapitlet er ønskeligt, mens man sidder.  
• At udfører søjlerne i ét stræk, samt de to taler og bønnen.
• At søjlerne i begge taler udtales på arabisk.
• At begge taler forefalder efter at middagsbønnen er indtrådt.
• At alle fyrre hører søjlerne i begge taler.
• At begge taler forefalder forud for bønnen.

Det er ønskeligt: 

• At tage et bad for fredagsbønnen. Dens tid begynder når morgenbønnen indtræder. Det er uønskeligt at udelade den.
• At iklæde sig hvidt tøj.
• At parfumere sig.
• At klippe éns negle.
• At tage til fredagsbønnen i god tid. Allerede fra morgenbønnen.
• At lytte til taleren. At lytte vil sige, at tie og lytte. At udelade dette er uønskeligt.

Den der kommer ind imens al-imam giver talen, beder en simpel bøn der rummer to enheder og sætter sig derefter.