﴿ قالَ عيسَى ابنُ مَريَمَ اللَّهُمَّ رَبَّنا أَنزِل عَلَينا مائِدَةً مِنَ السَّماءِ تَكونُ لَنا عيدًا لِأَوَّلِنا وَءاخِرِنا وَءايَةً مِنكَ وَارزُقنا وَأَنتَ خَيرُ الرّٰزِقينَ ﴿114﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Jesus søn af Maryam sagde: O Allah, Vorherre, lad et fødebord fra himlen nedstige til os, som en højtid for både de første og sidste af os samt et tegn fra Dig. Og forsyn os, Du er den bedste forsørger”.
Allah sendte alle profeterne med religionen Islam, den sande religion. Enhver profet fik mangfoldige mirakler som en bistand til ham og et bevis på hans udsagn om profeti.
Profet Jesus, fred over ham, var blandt profeterne, der fik mange storslåede mirakler, heriblandt fødebordets nedstigning.
Vor mester Jesus, fred over ham, havde tidligere befalet apostlene, de bedste blandt hans følgere, til at faste tredive dage. Da de færdiggjorde fasten, var de med ham i en ørken. Når profet Jesus gik ud, fulgte tusindvis af folk med ham. Blandt disse var hans ledsagere, personer med en sygdom eller legemlig skavank, der bad ham om at bønfalde Allah for dem så de kunne kureres, og dels personer, der hånede og forstyrrede.
Apostlene forespurgte Jesus om at lade et fødebord nedstige fra himlen, dels som et tegn på at Allah, være hævet og ophøjet, har accepteret deres faste, dels så de kunne finde ro i hjertet, og dels så den kunne være en højtid for dem, med hvilket de kan bryde deres faste. I tillæg hertil bad de om, at fødebordet skulle indeholde nok næring til dem alle, såvel de første som de sidste, de rige som de fattige.
Vor mester Jesus prædikede herom for dem, fordi han frygtede, at de ikke ville udvise fyldest taknemlighed til Allah herfor, som var dem pålagt. Hvorfor spurgte de mon efter noget mere, når de allerede havde set adskillige mirakler?
Svaret herpå var, at de ville spise fra fødebordet for at opnå velsignelse. Og eftersom de insisterede, rejste profet Jesus sig op og søgte hen mod stedet, hvor han plejede at bede, og han iklædte sig et uldklæde. Han sænkede sit hoved, græd frygtsomt for Allah, være ophøjet, og bønfaldt ydmygende Allah om, at deres ønske skulle gå i opfyldelse. Allah, være ophøjet, bønhørte hans bøn og nedsendte fra himlen et fødebord mellem to skyer, den ene sky var over fødebordet og den anden under, og der var engle omkring bordet. Fødebordet steg gradvis ned og hver gang det nærmede sig dem, bønfaldt Jesus sin Herre om, at det skulle være en nåde, og ikke en vildledelse, og at det skulle bringe fred og velsignelse.
Og sådan fortsatte fødebordet med at nedstige, indtil det stabiliserede sig hos profet Jesus. Fødebordet og hvad der lå på det var dækket med en dug. Jesus fjernede dugen, mens han sagde: ”Jeg begynder i Allahs navn, Den Bedste Forsørger.” På bordet lå syv store fisk, syv stykker brød, eddike, salt, granatæbler, honning og frugter. Det duftede vidunderligt, en duft som de ikke kendte før.
Da nyheden nåede frem til de ikke-troende, søgte de, deprimeret og nedtrykt, derhen og kiggede på ham, og da så de noget forundrende.
Vor mester Jesus, fred over ham, befalede apostlene at spise fra det. De sagde til ham: ”Vi spiser ikke, førend du spiser.” Jesus svarede: ”Den, som spurgte og ville have det, spiser fra det.” Men eftersom de afstod fra at spise, befalede han de fattige, syge, handicappede og blinde at spise, hvilket de gjorde, og deres antal var omkring 1.300.
De spiste fra fødebordet og velsignelserne fra dette mægtige mirakel var tydelige, idet enhver som havde en skavank, handicap eller kronisk sygdom helbredtes. De fattige blev rige, og de, der ikke spiste fra det, fortrød det, idet de andres tilstand forbedredes. Og eftersom folk begyndte at flokkes omkring fødebordet, gav vor mester Jesus en tur til alle. Den sidste spiste ligesom den første gjorde. Det siges, at 7.000 personer spiste fra det hver dag.
Efter at 40 dage var passeret, åbenbarede Allah, være ophøjet, for Jesus, fred over ham: ”O Jesus, lad Mit fødebord være til de fattige, og ikke de rige.” Derpå befalede han, at de ikke skulle forråde, sådan at de rige spiste fra det, eller at nogen oplagrede eller tog noget og gemte det væk til næste dag. Men nogen forrådte og oplagrede. Følgelig blev fødebordet hævet, og mange mennesker fandt det hårdt. Hyklerne af dem talte om det og fik folk til at betvivle Jesus, fred over ham. Allah, være ophøjet, siger: ”O Jesus, Jeg vil straffe dem, der har begået vantro.”
Da de vantro, som var 33 personer, stod op den følgende dag, blev de forvandlet til hæslige grise, som spiste nødtørft fra smudsgrøfterne, hvor de ellers før spiste god mad og sov på bløde lagner. Efter at folk så dette, samlede de sig hos profet Jesus grædende. Også grisene kom og rystede på hovedet og fældede tårer. Profet Jesus genkendte dem og sagde til enhver af dem: ”Er du ikke den person?” Grisen nikkede bekræftende, men kunne ikke tale.
Og sådan forblev de i nogle dage. Herefter bønfaldt Jesus Allah, være hævet og ophøjet, om at udtrække deres sjæle. Folk stod op den næste morgen og ingen vidste besked om, hvad der var hændt med dem: Mon jorden har slugt dem eller noget andet er sket dem?
Endeligt talte folk meget om dette storslåede mirakel. Mange blev muslimer, og de, der troede, blev endnu stærkere og urokkeligere i deres tro.
