﴿ مَا المَسيحُ ابنُ مَريَمَ إِلّا رَسولٌ قَد خَلَت مِن قَبلِهِ الرُّسُلُ وَأُمُّهُ صِدّيقَةٌ كانا يَأكُلانِ الطَّعامَ انظُر كَيفَ نُبَيِّنُ لَهُمُ الءايٰتِ ثُمَّ انظُر أَنّىٰ يُؤفَكونَ ﴿75﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Jesus, Maryams søn, var ikke andet end et sendebud, som sendebudene før ham, og hans mor var en sanddru kvinde”.
Han er Jesus, søn af Maryam, der er datter af ^Imran, og er Allahs tjener og sendebud. Allah skabte ham uden en fader, ligesom Han skabte Adam uden en fader og moder.
Jesu moder er den retskafne, gudfrygtige, rene, sanddrue og jomfrukvinde, der voksede op og blev opdraget i dydens, ærens og sømmelighedens hjem. Hendes liv var præget af renhed, godhed, fromhed og redelighed. Blandt det, der er fremkommet om hendes graviditet og fødsel, er, hvad Allah, være ophøjet, siger:
﴿ إِذ قالَتِ المَلٰئِكَةُ يٰمَريَمُ إِنَّ اللَّهَ يُبَشِّرُكِ بِكَلِمَةٍ مِنهُ اسمُهُ المَسيحُ عيسَى ابنُ مَريَمَ وَجيهًا فِى الدُّنيا وَالأاخِرَةِ وَمِنَ المُقَرَّبينَ ﴿45﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Englene sagde, o Maryam, Gud forkynder dig et godt varsel fra Sig. Hans navn er Al-Masih Jesus søn af Maryam. Han er højagtet i denne verden og i det hinsides og er iblandt de nære”.
Derudover forkyndte englene hende, at Allah, være ophøjet, udkårede hende til den bedste over alle verdens kvinder, og at Han rensede hende fra urenheder og lavheder.
Englene er hverken mænd eller kvinder. De er beærede skabninger skabt af lys, og de kan transformere sig til mandlige skikkelser uden det mandlige kønsorgan. På en sådan skikkelse sendte Allah vor mester Gabriel, fred over ham, til vor mesterinde Maryam. Den dag kom han i skikkelse af en ung mand med lyst ansigt. Da vor mesterinde Maryam så Gabriel, fred over ham, i denne skikkelse, genkendte hun ham ikke og blev bange for ham. Hun blev urolig og frygtede for sig selv, for hun troede, at han var et menneske, der ville begå overgreb på hende. Følgelig sagde hun, hvad Allah meddelte:
﴿ قالَت إِنّى أَعوذُ بِالرَّحمٰنِ مِنكَ إِن كُنتَ تَقِيًّا ﴿18﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Hun sagde: Jeg søger tilflugt hos Den Nådige mod dig. Om du er retskaffen, holder du dig fra mig
”.
﴿ قَالَ إِنَّمَآ أَنَاْ رَسُولُ رَبِّكِ لاَّهَبَ لَكِ غُلَـٰمًا زَكِيًّا ﴿19﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Jeg er blot et sendebud fra din Herre for at skænke dig en ren og velsignet søn
﴿ قَالَتْ أَنَّىٰ يَكُونُ لِى غُلَـٰمٌ وَلَمْ يَمْسَسْنِى بَشَرٌ وَلَمْ أَكُ بَغِيًّا ﴿20﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Hvordan skal jeg kunne få en søn, når ingen mand har rørt mig, og jeg ikke har begået utugt”.
﴿ قَالَ كَذٰلِكِ قَالَ رَبُّكِ هُوَ عَلَىَّ هَيِّنٌ وَلِنَجْعَلَهُ ءَايَةً لِّلْنَّاسِ وَرَحْمَةً مِّنَّا وَكَانَ أَمْرًا مَّقْضِيًّا ﴿21﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Han sagde: Det er sandt. Din Herre siger: Det er let for Mig. Vi vil gøre ham til et tegn for menneskene samt en nåde fra os. Og dette er en forudbestemt sag”.
Hermed besvarede Gabriel, fred over ham, hendes undren sigende, at skabelse af en dreng uden en fader er let for Allah, være ophøjet, og at Allah vil lade barnet været et tegn for menneskene og et bevis på Allahs fuldkomne magt, og at barnet vil være en nåde samt gave til den, der følger ham, accepterer hans kald og tror på ham.
﴿ فَحَمَلَتهُ فَانتَبَذَت بِهِ مَكانًا قَصِيًّا ﴿22﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Derpå blev hun svanger med ham og søgte et afsides sted med ham”.
﴿ فَنادىٰها مِن تَحتِها أَلّا تَحزَنى قَد جَعَلَ رَبُّكِ تَحتَكِ سَرِيًّا ﴿24﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Han kaldte på hende fra neden, bliv ikke bedrøvet, for din Herre lod en flod være under dig”.
﴿ وَهُزّى إِلَيكِ بِجِذعِ النَّخلَةِ تُسٰقِط عَلَيكِ رُطَبًا جَنِيًّا ﴿25﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Og ryst palmetræets stamme hvorved der vil falde bløde dadler til dig”.
﴿ فَكُلى وَاشرَبى وَقَرّى عَينًا فَإِمّا تَرَيِنَّ مِنَ البَشَرِ أَحَدًا فَقولى إِنّى نَذَرتُ لِلرَّحمٰنِ صَومًا فَلَن أُكَلِّمَ اليَومَ إِنسِيًّا ﴿26﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Spis, drik, og fryd dig. Hvis du ser noget menneske, så sig, jeg har afgivet et løfte til Den Nådige om ikke at tale, derfor vil jeg ikke tale til noget menneske i dag”.
Efter hun fødte Jesus, fred over ham, tog hun over til sit folk bærende sit nyfødte barn.
﴿ فَأَتَت بِهِ قَومَها تَحمِلُهُ قالوا يٰمَريَمُ لَقَد جِئتِ شَيـًٔا فَرِيًّا ﴿27﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Hun kom til sit folk bærende ham, og da sagde de: Du Maryam: Du har begået en grov synd”.
Hendes folk sagde til hende, at hun havde begået en stor synd. Følgelig beskyldte de hende for noget dårligt, og de bebrejdede og sårede hende, mens hun var stiltiende. Hun svarede dem ikke, fordi hun meddelte dem, at hun havde afgivet et løfte til Den Nådige om ikke at tale. Og da hun følte stort ubehag, pegede hun på Jesus, fred over ham, for at de skulle tale til ham. Da sagde de til hende, hvad Allah meddelte:
﴿ فَأَشَارَتْ إِلَيْهِ قَالُواْ كَيْفَ نُكَلِّمُ مَن كَانَ فِى الْمَهْدِ صَبِيًّا ﴿29﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Hun pegede på ham, og da sagde de: Hvordan skal vi tale til et barn, der er i vuggen”.
Derpå lod Allah med sin magt vor mester Jesus tale. Jesus var spædbarn og sagde, hvad der er nævnt i den ærede koran:
En erklæring og erkendelse af at være en tjener skabt af Allah, Den Ene, Undertvingeren. Disse ord var de første ord, som Jesus, fred over ham, udtalte. Han sagde: ”Jeg er Allahs tjener.” Dernæst fortalte han, at Allah gjorde ham velsignet og gavnlig, der underviser om godhed, hvor han end retter sig. Allah, være ophøjet, siger:
﴿ وَجَعَلَنى مُبارَكًا أَينَ ما كُنتُ وَأَوصٰنى بِالصَّلوٰةِ وَالزَّكوٰةِ ما دُمتُ حَيًّا ﴿31﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Han gjorde mig velsignet, hvor jeg end er og befalede mig bønnen og Zakah, så længe jeg lever”.
﴿ وَالسَّلٰمُ عَلَىَّ يَومَ وُلِدتُ وَيَومَ أَموتُ وَيَومَ أُبعَثُ حَيًّا ﴿33﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Fred over mig, den dag jeg blev født, den dag jeg dør, og den dag jeg vil blive vækket til live”.
Jesus, fred over ham, fik en god opvækst, memorerede Toraen i skolen og praktiserede i henhold til Toraens lovgivning, indtil Allah åbenbarede for ham, og da sagde han til israelitterne, hvad Allah meddelte i den mægtige koran:
﴿ وَإِذ قالَ عيسَى ابنُ مَريَمَ يٰبَنى إِسرٰءيلَ إِنّى رَسولُ اللَّهِ إِلَيكُم مُصَدِّقًا لِما بَينَ يَدَىَّ مِنَ التَّورىٰةِ وَمُبَشِّرًا بِرَسولٍ يَأتى مِن بَعدِى اسمُهُ أَحمَدُ فَلَمّا جاءَهُم بِالبَيِّنٰتِ قالوا هٰذا سِحرٌ مُبينٌ ﴿6﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Og Jesus søn af Maryam sagde, o Israels slægt, jeg er Allahs sendebud til jer, bekræftende det der var før mig, som er Toraen, og jeg varsler jer om et sendebud, der kommer efter mig, hvis navn er Ahmad. Og da han kom med beviserne, sagde de, dette er åbenbar trolddom”.
Dette manifesterer, at Jesus kaldte sit folk til islam, at tilbede Allah alene og ikke at forgude andre end Ham, som de øvrige profeter og sendebude gjorde. Men de afviste at tro på ham, og misundte ham. De sagde om ham, at han var en troldmand. Kun få troede på ham. De påførte ham skade, og forsøgte at dræbe ham, men Allah værnede om ham, og hævede ham til himlen, som det er fremkommet i den ærede koran.
Endvidere har vor mester Jesus, fred over ham, som de andre sendebude varslet om profeternes segl, vor mester Muhammad, må han opnå den bedste ophøjelse og fuldkommen fred. Jesus formanede sine følgere om at følge og støtte vor mester Muhammad, ifald de ville møde ham. Abu Sa^d an-Naysaburiy berettede i sin bog Sharaf Al-Mustafa, at fire personer drog ud af Yemen mod Mekka, i den første periode af vor mester Muhammads udsending. En af dem var en mand ved navn Dja^d ibn Qays al-Muradiy. Da mørket faldt over dem i vildmarken, og de slog sig ned i et område og var faldet i søvn på nær Dja^d ibn Qays al-Muradiy, hørte Dja^d en stemme sige, men han kunne ikke se, hvem det var:
I rejsende, der gør hold om natten, videregiv
når I ankommer til hidjr Isma^il og zamzam
en hilsen til Muhammad, den udsendte af os
som hyldest hvor han end går og søger
meddel ham, vi støtter din religion
og om dette formanede Jesus søn af Maryam os
Denne stemme kom fra en troende djin, der mødte vor mester Jesus, fred over ham, inden han hævedes til himlen, han både troede på ham, og hørte hans formaning om at tro på Muhammad, når han bliver udsendt, og at følge ham. Denne djin formanede Dja^d om at videregive hans hilsen til vor mester Muhammad, når han ankommer til Mekka. Da han så ankom, spurgte han folk dér om Muhammad, må Allah ophøje og frede ham. Han mødte ham, troede på ham og blev muslim. Dette fandt sted inden nyheden om vor mester Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, blev spredt i den arabiske halvø. Må Allah ophøje og frede vor mester Muhammad samt hans profetiske brødre. Denne fortælling er en yderligere bekræftelse på, at Jesus, fred over ham, forkyndte religionen islam, ligesom de øvrige af Allahs profeter gjorde.
