Del - 01

Den åbenlyse udtalelse

- afkodning af udtrykkene i ^Abdullah Al-Harariys sammenfatning

Bismillahir Rahmanir Rahim

(I Allahs navn, Den Som er nådefuld med både de troende samt de ikke-troende i dette liv og med de troende i det næste samt Den Som er nådefuld med de troende).

Lovprisning til Allah, verdnernes Herre, og må Allah hæve rangen af vor mester Muhammad samt lade fred være over ham. Bogen Sammenfatning af ^Abdullah Al-Harariy der garanterer den uundværlige religionsviden, er blandt de bøger der har vundet stor berømmelse jorden rundt. Til trods for sit beskedne omfang er bogen fyldt med nyttige informationer. Sjældent har en bog indfriet sit emne fyldest som den. Denne bog har opnået velsignelse af Allah således at den studerende ikke får den genlæst ej heller den lærde forklaret uden at de tilegner sig nyt udbytte deraf som de ikke har opnået forinden. Af den grund samt fordi den vedrører den uundværlige religionsviden, har vi indladt os på at udarbejde en bog med kortfattet afkodning af dens udtryk der i højere grad tydeliggør dem samt letter for den nystartede studerende at begribe deres betydninger. Dette i form af en kortfattet forklaring der er sammenflettet med bogens tekst. Størstedelen af de anvendte formuleringer er afledt af forfatterens egen forklaring af sin sammenfatning der er udgivet i en bog af to bind kaldt Bughyat At-Talib Li Ma^rifatil ^Ilmid-diniy Al-Wadjib. Vi har betitlet vores bog Den Åbenlyse Udtalelse – en afkodning af udtrykkene i ^Abdullah Al-Harariys Sammenfatning. Vi bad et udvalg bestående af dydige mashayikh med dr. Shaykh Husamud-Din Qaraqirah, må Allah værne om ham, i spidsen gennemse den. Disse beærede os med at gennemgå bogen og komme med nogle bemærkninger som vi tog godt imod inden vi sendte den til tryk. Må Allah belønne dem godt og velsigne dem derfor. Allah er giveren af succes, og til Ham sætter vi vores lid.

Udarbejdet af

Muhammad søn af Nazih ^Alamud-din Ar-Ramtuniy, magister indenfor troslære, lektor på den teologiske gymnasium Al-Ma^had Ath-Thaqafah Al-Islamiyyah i Beirut

Og

Muhammad søn af ^Aliy Al-Atrash, magister indenfor troslære, lektor på Global University i Beirut

Lovprisning til Allah, verdnernes Herre, Ham tilhører gavmildheden, æresgaver og de fuldkomne lovord. Må Allah forøge æren af profeten Muhammad, ophøje hans rang og beskytte hans nation mod det, han frygter for den.

Allah, Den Ophøjede, roste videns status i Surat al-Mudjadalah, vers 11:

يَرْفَعِ اللهُ الَّذِينَ ءامَنُوا مِنكُمْ وَالَّذِينَ أُوتُوا الْعِلْمَ دَرَجَاتٍ

[ yarfa^il-lahul-ladhina ´amanu minkum wal-ladhina outul-^ilma daradjat]

hvilket betyder: ”Allah ophøjer rangen af dem iblandt jer, som bliver rettroende og erhverver sig viden”.

Endvidere åbenbarede Allah til profeten Muhammad, må Allah hæve hans rang, at rose videns status, dens lærere og dens studerende. Ibn Madjah berettede, at profeten sagde: ”Abu Dharr, hvis du går ud og lærer et vers fra Koranen, vil det være mere belønningsrigt for dig end at bede ethundrede rak^ah af de frivillige bønner, og hvis du går ud og lærer et kapitel om Islamisk viden, vil det være mere belønningsrigt for dig end at bede ettusinde rak^ah af de frivillige bønner”. Al-Bukhariy berettede at profeten, må Allah hæve hans rang, sagde: ”Når et menneske dør, ophører dets handlinger pånær tre: En godgørenhed, som resulterer i vedløbende almisse, en viden, som andre får gavn af og en retskaffen efterkommer, der beder for én til Allah”.

I et forsøg på at efterkomme disse værdifulde principper i Islam, bestræber Islamisk Center for de Europæiske Lande sig på at formidle dette arbejde videre. Må Allah udbrede dets gavn. Bogen er oversat til dansk af Hr. Khaled El-Cheikh Issa, må Allah tilgive ham og hans forældre.

Vi beder ydmygt Allah, være ophøjet, om at give os de oprigtige hensigter, skænke os Sin nåde, samle os under profet Muhammads banner, må Allah hæve hans rang, og lade os være blandt vinderne på Dommedag.

Bismillahir Rahmanir Rahim

(I Allahs navn, Den Som er nådefuld med både de troende samt de ikke-troende i dette liv og med de troende i det næste samt Den Som er nådefuld med de troende).

(Jeg indleder min forfatning af denne bog med) Bismillahir Rahmanir Rahim (dvs. omtalende Guds navn og opsøgende velsignelse deraf med). Taknemlighed til Allah, verdnernes Herre (dvs. ejeren af alt der indtræder i eksistens), Den Levende (dvs. Den Der er beskrevet med et evigt liv), Den Uafhængige og Den Der fastsætter for samtlige skabninger (deres handlinger, udtalelser og tilstande). Må Allah hæve rangen af Sit sendebud og af hans (fromme og rene) troende efterslægt og ledsagere samt beskytte hans nation mod det han frygter for den.

Dette kompendium er en sammenfatning (hvis ord er fåtallige, men meningsrige og) som rummer størstedelen af den uundværlige viden (af religionens lære) som det er forbudt enhver mukallaf (ansvarlig person) at være uvidende om. Denne uundværlige viden omfatter trosartikler, regler indenfor lovgivningen; fra renselse til pilgrimsrejse (herunder bøn, zakah og faste) samt nogle (få) regler vedrørende kontrakter (som lejemål, kommission, pant o.l. med en redegørelse for dommen for Riba samt nogle forbudte handler) i henhold til retsskolen af (den storslåede mudjtahid), imam (Muhammad søn af Idris) Ash-Shafi^iy (Quraysianeren og Muttalibitten, født år 150 e.e. og død år 204 e.e., må Allah beære ham). Derudover redegøres der for (hjertets pligter og) hjertets synder samt andre kropsdeles som tungens og andres (det være sig mavens, øjets, ørets, håndens, kønsorganets og fodens. I forlængelse heraf redegøres der for kroppens synder hvorefter bogen afsluttes med et kapitel der redegør for anger).

Den originale bog (som forfatteren afledte sin bog Sammenfatning fra hedder Sullam at-tawfiq ila mahabbatillah ^alat-Tahqiq der er blevet sammenfattet og som) tilhører en Hadramit retslærd (som er den store lærd Shaykh) ^Abdullah søn af Husayn søn af Tahir (søn af Muhammad søn af Hashim den Shafi^iy-lærd fra ^Alawiy-slægten født år 1191 e.e og død år 1272 e.e.). Mange af de dyrebareste regler er blevet tilføjet denne bog (som en fremhævelse og tydeliggørelse af bogens bagvedliggende viden). Dog er afsnittet om sufisme (som Shaykh ^Abdullah søn af Husayn lod indgå) blevet udeladt (da afsnittet ikke tilhører bogens emne idet forfatteren må Allah være ham nådig, tilsigtede med denne bog kun at indkredse den uundværlige viden af religionens lære hvilket sufismeafsnittet ikke hører til). Nogle sætninger er blevet omformuleret (med andre mere gennemskuelige sætninger) uden at emnet er blevet ændret. (Forfatteren må Allah være ham nådig, sagde) i enkelte tilfælde nævner vi hvad nogle Shafi^iy-lærde som Al-Bulqiniy (imamen Siradjud-Din, ^Umar søn af Raslan, født 724 e.e og død 805 e.e.) har bestyrket for at afsvække det der er (nævnt) i den originale bog.

Således skal der (af den ansvarlige person) udvises passende omhu med den (dvs. bogen Sammenfatning ved at få den overleveret samt at studere og repetere dens nyttige regler, indtil man memorerer dem, og at de rodfæstes i ens hjerte alt imens man har en oprigtig hensigt over for Allah, være ophøjet) for at få ens handlinger belønnet (af Allah). Vi har kaldt den Sammenfatning af ^Abdullah Al-Harariy der garanterer den uundværlige religionsviden i henhold til imam Ash-Shafi^iy's retsskole. (Denne viden omfatter kendskabet til Allah, kendskabet til Hans sendebud, må Allah hæve hans rang, samt andre uundværlige trosartikler. Den omfatter ligeså kendskabet til tilbedelsesreglerne samt den uundværlige religionsviden).

(Da kendskabet til og troen på Allah og Hans sendebud, må Allah hæve hans rang, er den allervigtigste og bedste forpligtelse, indledte forfatteren, må Allah være nådig med ham, sin bog med at omtale) det uundværlige i troen (dvs. det som en ansvarlig ikke kan undvære blandt troens fundamenter, han sagde) Et afsnit (der redegør for betydningen af de to vidnesbyrd).

Det er pålagt samtlige ansvarlige (flertal af en ansvarlig person, som er den, der har nået puberteten, er ved sin forstand og som grundlaget for Islams kald er nået, dvs. den, som trosbekendelsen Der er ingen guddom end Allah og Muhammad er Allahs sendebud er nået) at indtræde i Islams religion (omgående, hvis denne er vantro og dernæst) forblive for altid urokkelige i den (dvs. holde sig fast til Islam, således at ens hjerte er fri for enhver agt om at forlade Islam i fremtiden eller tøven herom. Da den, der sigter mod at begå vantro i fremtiden, begår vantro øjeblikkeligt) samt at efterkomme de af dens regler, der er dem pålagt (dvs. de regler, som Islam har pålagt dem, dvs. de ansvarlige, ved at udføre forpligtelserne og afstå fra synderne. Heraf konstateres, at barnet der dør inden puberteten ikke er underlagt noget ansvar i det hinsides. Ligeså er den, der går fra forstanden inden puberteten og hvis sindssygdom strækker sig til efter puberteten og dernæst dør som sindssyg ej heller ansvarlig. Det samme gør sig gældende for den, der når puberteten, er ved sin forstand, men lever uden at modtage Islams kald, dvs. grundlaget for kaldet nemlig trosbekendelsen. Således vil den, der er ved sin forstand, er nået puberteten og som hører trosbekendelsen under kaldet til bønnen og forstår den, være ansvarlig. Hvis denne ikke indtræder i Islam, da gør denne sig fortjent til Allahs evige straf i helvedets ild.

Blandt det, som man (dvs. den ansvarlige person, hvad enten denne er vantro eller muslim) absolut (dvs. under alle omstændigheder) skal vide, tro på (dvs. underkaste sig i hjertet og godtage) og endvidere øjeblikkeligt fremsige (med tungen) hvis vedkommende er vantro (dvs. hvis denne ansvarlige person er en oprindelig vantro eller frafalden) og ellers (hvis denne er muslim så) i bønnen, er de to vidnesbyrd, hvilke lyder:

Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Allah og bevidner at

Muhammad er Allahs sendebud

(Eftersom de to vidnesbyrd udgør grundlaget for Islams kald, er det forpligtet enhver muslim at være bekendt med deres betydninger, og derfor begyndte forfatteren, må Allah være ham nådig, med forklaringen af det første vidnesbyrd. Han sagde) betydningen af Jeg bevidner at der ikke er en anden guddom end Allah er: jeg ved, tror (dvs. godtager i mit hjerte, underkaster mig) samt erklærer (med min tunge) at intet er tilbedt med rette undtagen Allah (dvs. ingen udover Allah fortjener at blive tilbedt, altså at man ydmyger sig selv til det yderste for. Sprogligt betyder tilbedelse den yderste grænse for gudfrygtighed og underkastelse, som det er blevet tilkendegivet af den sprogkyndige udenadslærd, Taqiyyuddin As-Subkiy. Heraf konstateres, at betydningen af tilbedelse ikke er blot lydighed, påkald, nødråb, bøn om hjælp, frygt eller trygl, som nogle mennesker tror. Allah er)

الْوَاحِدُ : Den Ene (som ingen partner har i Guddommeligheden)

الأَحَدُ : Den Udelelige (som ikke er modtagelig for opdeling og splittelse, idet Han ikke er et legeme. Han er hverken et håndgribeligt legeme såsom mennesket, træer eller sten, ej heller et uhåndgribeligt legeme såsom lys, mørke eller vind)

الأَوَّلُ : Den Evige (som ingen begyndelse har på Sin eksistens, og hvis eksistens ikke er opstået efter ikke-eksistens. Det samme betyder)

الْقَدِيْمُ : Al-Qadim (når det anvendes om Allah, være ophøjet, da Allahs Qidam er en egenskab, som Hans Selv evigt er beskrevet med og er altså ikke tilknyttet tid)

الْحَيُّ : Den Levende (som er beskrevet med et evigt og evindeligt liv, der ikke er med sjæl, kød, blod, nerver og marv. Hans liv er en evig og stadfæstet egenskab for Ham hvilken Han evigt er beskrevet med)

الْقَيُّومُ : Den Uafhængige (som ikke behøver nogen eller noget)

الدَّائِمُ : Den Vedvarende (der ikke rammes af og umuligt betegnes med ophør, idet ophør forstandsmæssigt er umuligt for Ham, dermed er ingen vedvarende i denne betydning foruden Allah)

الْخَالِقُ : Skaberen (der skabte og formede alle skabningerne og bragte dem fra intethed til eksistens)

الرَّازِقُ : Forsyneren (som leverer det der gavner til Sine skabninger)

الْعَالِمُ : Den Alvidende (der er beskrevet med egenskaben viden som er evig og evindelig, der ikke forandres, forøges, formindskes eller fornyes. Således er Han vidende ulig andre vidende, idet Hans viden er evig mens andres viden er tilbleven)