og (det er ligeså pligtigt at tro på) skæbnebestemmelsen (dvs. dels at tro på at alt, der hænder, er skæbnebestemt af Allah, være ophøjet, dels at godtage Allahs skæbnebestemmelse og dels at afholde sig fra at protestere mod Allah i hvad angår Hans skæbnebestemmelse af godhed, ondskab, det søde og det bitre. Således foregår det skæbnebestemte) såvel det gode som det onde (med Allahs skæbnebestemmelse, skabelse og vilje, det der deraf er godt, elsker vi, og det der er ondt, hader vi) samt (at troen på profetens budskab, må Allah hæve hans rang, indbefatter) at Muhammad, må Allah hæve hans rang og frede ham, er den sidste af profeterne (hvorefter der ingen profet er og ingen ophæver hans lovgivning) og (han er) mesteren af hele Adams slægt (for han er den bedste af Allahs skabninger og den med højest rang og status hos Allah).
I tillæg hertil er det pålagt at tro på, at enhver af Allahs profeter må være beskrevet med sandfærdighed (således er løgn umuligt for dem, da dette er en ufuldkommenhed, der strider imod profetiens status. De skal også være beskrevet med)
الصِّدْقِ : troværdighed (således er forræderiskhed umuligt for dem, og derved snyder de ikke folk, der spørger dem til råds, ej heller tager de andres ejendomme uretmæssigt) og (de må også være beskrevet med)
الأَمَانَةُ : skarpsindighed (således er alle profeterne velbegavede og kvikke. Dermed er ubegavelse umuligt for dem, da ubegavelse og dumhed modstrider deres status, idet Allah sendte dem for at forkynde budskabet til folk og fremkomme med modsvar mod de stædige vantro). Følgelig er
الْكَذِبُ وَالْخِيَانَةُ : løgnagtighed, forræderiskhed (dvs. det er umuligt for dem at være beskrevet med løgnagtighed og forræderiskhed, som fastslået af det førnævnte), الرَّذَالَةُ : skændighed (som er de usle og laves manérer, således findes der ingen blandt profeterne, der er skændig, der fx tilsniger sig blikke på fremmede damer med lyst, ej heller findes der nogen blandt dem der stjæler, selv en enkelt drue), السَّفَاهَةُ : nederdrægtighed (som er at handle modsat det vise. Således findes der ingen blandt dem, der er nederdrægtig og som siger modbydelige og grove udtryk, egoet afskyer, ligeledes er det umuligt for dem at være beskrevet med),
الْبَلادَةُ : ubegavethed (således er der ingen iblandt dem der er ubegavet og ikke formår at belægge sin påstand med beviser for sine modstandere ej heller findes iblandt dem en sinke der ikke begriber ord fra første gang uden at det skal gentages flere gange, derudover er det umuligt for dem at være beskrevet med),
الْجُبْنُ : fejhed (mens naturlig frygt ikke er umulig for dem. Det er også umuligt for profeterne dels at fortale sig i de religiøse anliggender som de verdslige) og (dels) alt hvad der støder folk fra at tage imod kaldet fra dem (herunder frastødende sygdomme, såsom at orme kommer ud af kroppen). Desuden må de nødvendigvis besidde immunitet (dvs. den fuldkomne beskyttelse uden undtagelse) over for vantro, store synder samt små lumpne (og gemene) synder såvel før som efter profetien. (Således er profeterne, må Allah hæve deres rang, beskyttet imod at begå blasfemi, store synder og at pådrage sig de små synder der indebærer lumpenhed og gemenhed, som f.eks. at stjæle en drue, dette gælder før og efter profetien). Til gengæld er det muligt for dem at begå andre små synder (hvilke er de små synder der ikke indeholder lumpenhed eller gemenhed, ligesom det, der skete med vor mester Adam) dog (skulle sådant noget forekomme fra dem, da) vil de øjeblikkeligt gøres opmærksom på at angre, førend nogen (fra deres nation) efterligner dem (og følger dem) i disse (dvs. i udøvelse af disse små synder, eftersom de er forbilleder for menneskene). Herudfra konstateres, at profetien er ugyldig for Yusufs brødre (hvilke er de ti) der begik de lumpne handlinger (som at slå deres broder Yusuf, fred være over ham, kaste ham i brønden samt at nedværdige deres fader, profeten Ya^qub, fred være over ham, hvilket er vantro) med undtagelse af Benjamin (for han deltog ikke i hvad de gjorde).
Al-Asbat er (ikke dem der gjorde Yusuf fortræd, men) derimod disses slægt der (blev nævnt af Allah i Koranen), modtog åbenbaring og blev udkåret til profetien. Sprogligt betyder As-Sibt søn og sønnesøn).
