Allahs sendebuds Tro
Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham, sagde:
”(O Allah) Du er Adh-Dhahir (Den hvis eksistens er indlysende), og der er intet over Dig, og Du er Al-Batin (Den der ikke kan forestilles), og der er intet under Dig.”
Imam, hafidh Ahmad ibn Al-Husayn Al-Bayhaqiy (død år 458 e.e.) sagde i sin bog Al-Asma´ Was-Sifat (Allahs Navne og Egenskaber): ”Nogle af vores ledsagere benyttede profetens udtalelse: ”(O Allah) Du er Adh-Dhahir (Den hvis eksistens er indlysende), og der er intet over Dig, og Du er Al-Batin (Den der ikke kan forestilles), og der er intet under Dig” som bevis på, at Allah eksisterer uden at være på et sted. Hvis intet er over Ham, og intet er under Ham, må Han eksistere uden sted.”
Endvidere sagde Allahs sendebud, må Allah ophøje og frede ham: ”Allah eksisterede, og intet andet end Ham var eksisterende.”
Imam Al-Bayhaqiy forklarede i sin bog Al-I^tiqad (Troen) betydningen af denne profetudtalelse: ”Dette indikerer, at intet eksisterede evigt med Allah; intet vand, ingen ^Arsh (Trone) og ingen anden skabning – alle disse er klassificeret, som noget andet end Allah.”
Efter 14 århundreder fra den profetiske emigration står arvet af Ahlus-sunnah wal djama^ahs lærde som et vidne på at Ahlus-sunnahs tro er Én
Det Første Århundrede
IMAM ^ALIY IBN ABI TALIB
Imam ^Aliy Ibn Abi Talib (død år 40 e.e.), fred være med ham, som var en eminent og berømt ledsager samt en af de mest fremtrædende lærde inden for tawhid (troslæren), sagde:
”Allah eksisterede uden sted, og Han eksisterer nu, som Han evigt har gjort.” Berettet af Abu Mansur Al-Baghdadiy i sin bog Al-Farqu Baynal-Firaq.
IMAM ZAYNUL-^ABIDIN
Imam Zaynul-^Abidin ^Aliy Ibnul-Husayn, som var en stor følger (tabi^i) af ledsagerne, sagde i sin bog As-Sahifah As-Sadj-djadiyyah: ”Du er Allah, den Ene, som ikke er begrænset af sted.”
Det Andet Århundrede
IMAM DJA^FAR AS-SADIQ
Imam Dja^far As-Sadiq (død år 148 e.e.), fred være med ham, sagde:
”Den, som påstår, at Allah er i noget, på noget eller fra noget, begår vantro. For havde Allah været på noget, ville Han have været båret; havde Han været i noget, ville Han have været omsluttet; og havde Han været fra noget, ville Han have været en skabning.” Berettet af imam Al-Qushayriy i sin bog Ar-Risalah Al-Qushayriyyah.
IMAM ABU HANIFAH
Den mægtige imam, mudjtahid Abu Hanifah An-Nu^man Ibn Thabit (død år 150 e.e.), fred være med ham, sagde i sin bog Al-Fiqh Absat:
”Allah eksisterede i al evighed, og intet sted var til. Han eksisterede, før Han skabte skabningerne. Han eksisterede evigt og intet sted, skabning eller noget var til, og Han er Skaberen af alting.”
Det Tredje Århundrede
IMAM ASH-SHAFI^IY
Den kendte imam, mudjtahid Muhammad Ibn Idris Ash-Shafi^iy (død år 204 e.e.), må fred være med ham, sagde:
”Allah, være ophøjet, eksisterede, og intet sted eksisterede. Allah skabte stedet og er fortsat beskrevet med Sin evige egenskab, som Han var, før Han skabte stedet. Det er forstandsmæssigt umuligt, at Hans Selv og egenskaber skulle forandre sig.” Berettet af imam Az-Zabidiy i sin bog Ithaf As-Sadatil-Muttaqin.
IMAM AHMAD IBN HANBAL
”Imam Ahmad Ibn Hanbal (død år 241 e.e.) tilskrev aldrig Allah en retning.” Berettet af imam Ibn Al-Djawziy i sin bog Daf^ Shubhat At-Tashbih.
Det Fjerde Århundrede
IMAM ABU DJA^FAR AT-TAHAWIY
Den store imam, faqih Abu Dja^far At-Tahawiy (født år 237 e.e. og død år 321 e.e.) sagde i sin bog Al-^Aqidah At-Tahawiyyah:
”Allah er fri for grænser, sider, hjørner, lemmer og organer. De seks retninger rummer Ham ikke, som det er tilfældet med skabninger.”
HAFIDH IBN HIBBAN
Hafidh Muhammad Ibn Hibban, (død år 354 e.e.) sagde i sin kendte bog Sahih Ibn Hibban: ”Allah eksisterede, og ingen tid eller sted eksisterede.”
Det Femte Århundrede
IMAM IBN FURAK
Imam Abu Bakr Muhammad ibnul-Hussayn, også kendt som Ibn Furak (død år 406 e.e.), sagde i sin bog Mushkilul-Hadith:
”Det er forstandsmæssigt umuligt, at Allah, Den Ophøjede, skulle befinde sig på et sted, fordi forstanden umuliggør begrænsning og afslutning for Allah, idet Allah ikke er skabt.”
IMAM ASH-SHIRAZIY
Imam, fighkyndig Abu Ishaq Ash-Shiraziy (død år 476 e.e.), som var en stor shafi^i-lærd, sagde i sin bog Al-Isharah ila Madhhab Ahlil-Haq:
”Allah eksisterede, og stedet eksisterede ikke. Allah skabte stedet og eksisterer nu, som Han evigt har gjort (dvs. uden at være på et sted).”
Det Sjette Århundrede
IMAM AL-GHAZALIY
Den store shafi^i-lærd, shaykh Abu Hamid Muhammad ibn Muhammad Al-Ghazaliy (død år 505 e.e.) sagde i sin bog Qawa^idul-^Aqa´id:
”Allah, Den Ophøjede, er fri for at optage noget tomrum, ligesom at Han er fri for at være begrænset af tid. Han eksisterede før skabelsen af tiden og stedet og eksisterer nu, som Han gjorde (dvs. uden sted).”
AL-QADI IBN AL-ARABIY
Al-Qadi (Dommeren) Abu Bakr ibn Al-^Arabiy (død år 543 e.e.), som var en stor maliki-lærd fra Andalusien (nu til dags kaldt Spanien), sagde i sin bog Al-Qabas fi Sharh Muwatta´ Malik ibn Anas:
”Allah, som er Al-Bari´ (Skaberen), er hævet over at være begrænset af de seks retninger og at være omgivet af verdenshjørnerne.”
Det Syvende Århundrede
IMAM AR-RAZIY
I sin koranfortolkning, kendt som At-Tafsir Al-Kabir, sagde imam Fakhrud-Din Ar-Raziy (død år 606 e.e.) følgende:
”Udtrykket ”^Aliy” i verset وَهُوَ الْعَلِيُّ الْعَظِيمُ kan umuligt referere til, at Allah befinder sig i en hævet placering eller sted, fordi beviserne afkræfter dette. Herfor må betydningen af ”^Aliy” være, at Allah er fri for at ligne det forstandsmæssige mulige samt skabningerne.”
SHAYKH IBN ^ABDIS-SALAM
I sin bog Mulhatul-I^tiqad sagde shaykh ^Izzud-Din ibn ^Abdis-Salam (død år 660 e.e.) i reference til Allah:
”Allah er hverken et billedligt legeme eller en begrænset bestanddel med en mængde. Han ligner intet, og intet ligner Ham. De seks retninger rummer Ham ikke, og jordene samt himlene omgiver Ham heller ikke. Han eksisterede, før Han skabte skabningerne og tiden, og Han eksisterer fortsat, som Han eksisterede (dvs. uden at være på et sted).”
Det Ottende Århundrede
AL-QADI IBN DJAMA^AH
Al-Qadi Badrud-Din Muhammad ibn Ibrahim (død år 733 e.e.), også kendt som Ibn Djama^ah fra shafi^i-retsskolen, sagde i sin bog Idah Ad-Dalil:
”Allah eksisterede, og der var ingen tid eller sted, og Han eksisterer nu, som Han evigt har gjort (dvs. uden at være omfattet af tid eller sted).”
HAFIDH ABU HAYYAN
Den store sprogkyndige lærd, fortolker samt koranrecitator Muhammad Ibn Yusuf, også kendt som Abu Hayyan Al-Andalusiy (død år 745 e.e.) sagde i sin bog Al-Bahr Al-Muhit under forklaring af vers 19 af surat Al-Anbiya´:
”Ordet ”^Inda” i dette vers er ikke et forholdsord, der angiver et sted, idet Allah er fri for at optage et sted. Det rette er, at Allah har en æret status og høj anseelse.”
Det Niende Århundrede
HAFIDH AL-^IRAQIY
I sin bog Tarh At-Tathrib fi Sharh At-Taqrib, under forklaring af profetudtalelsen: ; فهو عنده فوق العرش ; nævnte han, at hafidh, muhaddith Waliyyud-Din Abu Zur^ah Ahmad ibn ^Abdur-Rahim Al- ^Iraqiy (død år 826 e.e.) sagde i sin omtale af bogen, der er over ^Arsh (Tronen):
”Allah er fri for at sidde og det at være på et sted eller i en retning. Derfor henviser ordet ”^Indahu” (i profetudtalelsen) ikke til et sted, men til en æret status. Følgelig er den sande betydning af profetudtalelsen, at denne bog er placeret på et sted, der har en mægtig status for Allah.”
HAFIDH AL-^ASQALANIY
Den velkendte shafi^i-lærd, hafidh Ibn Hadjar Al-^Asqalaniy (død år 852 e.e.) sagde i sin bog Fath Al-Bari:
”Fordi de to retninger, op og ned, er umulige for Allah, så betyder det ikke, at Allah ikke beskrives med ^Uluw, da ^Uluw har en abstrakt betydning, når det anvendes om Allah, og det umulige består i den håndgribelige betydning. Af den grund fremgår der i beretningerne Allahs beskrivelse med at være Al-^Ali, Al-^Aliy og Al-Muta^ali.”
Det Tiende Århundrede
HAFIDH AS-SUYUTIY
Hafidh, shafi^i-lærd Djalalud-Din ^Abdur-Rahman ibn Abi Bakr As-Suyutiy (død år 911 e.e.) sagde sin bog Al-´Iklil fi Istinbat At-Tanzil:
”Verset لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَىْءٌ indeholder en tilbagevisning af trosretningen, som mushabbihah (de som sammenligner Allah med skabningerne) bærer på, og den indeholder en bekræftelse af, at Allah ikke er en bestanddel, krop, egenskab, farve, smag, og at Han ikke optager et sted eller omfattes af tid.”
MUHADDITH AL-QASTALANIY
Shaykh Abul-^Abbas Shihabud-Din Ahmad ibn Muhammad Al-Qastalaniy Al-Misriy (død år 923 e.e.) sagde i sin bog Irshad As-Sari Sharh Sahih Al-Bukhariy:
”Allahs Selv er fri for at være omsluttet af sted og retning.”
Det Ellevte Århundrede
SHAYKH AL-QARI
Den velkendte hanafi-lærd shaykh Mulla ^Aliy Al-Qari (død år 1014 e.e.) sagde i sin bog Ar-Rawdul-Azhar fi Sharh Al-Fiqhil-Akbar:
”Allahs ’^Uluw’ (ophøjethed) over sine skabninger, der bl.a. er udledt af verset 1 وَهُوَ الْقَاهِرُ فَوْقَ عِبَادِهِ er i sandhed en status- og rangophøjelse og altså ikke en stedsophøjelse, hvilket er manifesteret af Ahlus-sunnah wal Djama^ah.”
MUHADDITH AS-SIDDIQIY
Muhaddith, Shaykh Muhammad Ibn ^Aliy, også kendt som Ibn ^Allan As-Siddiqiy Ash-Shafi^iy, (død år 1057 e.e.) sagde i sin bog Al-Futuhat Ar-Rabbaniyyah:
”Sandelig er Allah hævet over alt eksisterende, både i status og herredømme, og ikke i form af beliggenhed eller retning.”
Det Tolvte Århundrede
SHAYKH AZ-ZARQANIY
I sin forklaring af bogen Muwatta´, forfattet af imam Malik, sagde den velkendte maliki-lærd, Shaykh Muhammad Ibn ^Abdil-Baqi Az-Zarqaniy (død år 1122 e.e.):
”Imam Al Baydawiy sagde: ’Eftersom det er bekræftet af de uigendrivelige beviser, at Allah er fri for krop og opholdssted, er det hermed umuligt, at Allah skulle bevæge sig fra et sted til et lavere sted.’”
SHAYKH AN-NABULUSIY
Den stor sufi og hanafi-lærd fra Damaskus i Syrien, Shaykh ^Abdul-Ghaniy An-Nabulusiy (død år 1143 e.e.), skrev i sit velkendte digt kaldt Kifayat Al-Ghulam:
”Han (Allah) er ikke rummet af noget sted og begribes ikke af sindene. Han er i status hævet over alle skabninger og er fri for alle deres kendetegn.”
1 Al-An^am, vers 61.
Det Trettende Århundrede
AL-^ALLAMAH AD-DARDIR
I sit velkendte digt Al-Kharidah Al-Bahiyyah, som fortæller om Allahs egenskaber, sagde den store maliki-lærd, shaykh Abul-Barakat Ahmad Ibn Muhammad Ad-Dardir fra Egypten (død år 1201 e.e.):
”Allah er fri for indgåelse (være i noget), retning, forening, separation og mangel på visdom.”
SHAYKH AL-GHUNAYMIY
Shaykh ^Abdul-Ghaniy Al-Ghunaymiy Al-Maydaniy (død år 1298 e.e.) fra Damaskus i Syrien, som var en stor hanafi-lærd, sagde i sin bog Sharhul-^Aqidah At-Tahawiyyah (Forklaring af At-Tahawiy’s Troslære):
”Allah, Den Ophøjede, er ikke et legeme. Og derfor er synet af Ham ikke magen til synet af legemer, idet synet udtrykker det sete, som det nu er. Så det, der optager et sted og er i retning, kan således ikke blive set uden at være på et sted og i en retning som bekræftet af realiteten. Derudover er synet af skabningen associeret med et møde, optisk strålingskontakt og fysisk afstand. Mens synet af Allah, som eksisterer uden sted og retning, og som ikke er et legeme, vil være, uden at Han er på et sted eller i en retning.”
Det Fjortende Århundrede
SHAYKH ASH-SHARNUBIY
Shaykh ^Abdul-Madjid Ash-Sharnubiy Al-Azhariy (død år 1348 e.e.) sagde i sin bog Ta´iyyatus-Suluk:
”Allah, Den Ophøjede, er ikke omfattet af tid, ej heller er Han båret af noget. Han eksisterede uden sted og tid, og Han eksisterer nu, som Han i al evighed har gjort (dvs. uden at være omfattet af tid eller sted).”
SHAYKH AL-^AZZAMIY
Shaykh Salamah Al-Quda^iy Al-Azzamiy fra shafi^i-retsskolen (død år 1376 e.e.) sagde i sin bog Furqan Al-Qur´an:
”De sandfærdige, retskafne salaf (lærde som levede i de første tre århundreder efter den profetiske emigration) samt khalaf (lærde som levede efter salaf) har enstemmigt vedtaget at frikende Al-Haq (et af Allahs navne og betyder: Den hvis eksistens er virkelig), Den Ophøjede, for at eksistere i en retning og sted.”
Det Femtende Århundrede
SHAYKH ASH-SHANQITIY
Den tidligere imam i Al-Khatmiyyah Moskeen i Sudan, Ash-Shaykh Muhammad Ibn Ahmad, også kendt som Ad-Dah Ash-Shanqitiy (død år 1404 e.e.), sagde i sin bog Al-Ayat Al-Muhkamat:
”Ahlus-Sunnah wal Djama^ah’s lærde er alle enige om, at Allah er uafhængig af alt, og alt er afhængig af Ham. Han er uafhængig og eksisterer uden behov for et sted og en skaber. Han er Den, der skabte tiden og stedet, og Han eksisterer fortsat, som Han evigt har eksisteret.”
AL-^ALLAMAH AL-HARARIY
Shaykh. muhaddith ^Abdullah Al-Harariy (død 1429 e.e.), også kendt som Al-Habashiy, sagde i sin bog Idhhar Al-^Aqidah As-Sunniyah (Belysning af Sunniternes Tro):
”Sandhedens folk har tilkendegivet, at Allah ikke gør ophold på noget sted. Dette betyder, at det er umuligt, at Allah skulle være i fysisk kontakt med eller residere på noget sted.”
Ahlus-Sunnah wal Djama^ah’s lærde bærer alle på den samme tro De var bannerførere for udbredelse af mangfoldige islamiske videnskaber
Hanafi-retsskolen
HAFIDH AZ-ZABIDIY
I sin bog Ithaf As-Sadatil-Muttaqin sagde den store hafidh, fiqh- og sprogkyndige lærd Muhammad Murtada Az-Zabidiy (død år 1205 e.e.) fra hanafi-retsskolen:
”Allah er hævet over forandring fra en tilstand til en anden og at bevæge sig fra et sted til et andet. Ligeledes forenes og separeres Han ikke, idet alt dette hører til skabningernes egenskaber.”
Al-^ALLAMAH IBN ^ABIDIN
Under sin ros af Profeten, må Allah ophøje og frede ham, sagde den berømte lærd fra Damaskus, forfatteren af den velkendte Hashiyah, shaykh, fiqh-kyndige Muhammad Amin ibn ^Umar, kendt som Ibn ^Abidin (død år 1252 e.e):
”Og Muhammad, må Allah ophøje og frede ham, blev skænket ’Al-Qurb’ (højere status) af Ar-Rahman (Allah), og ikke ’Al-Qurb’, der refererer til nærhed i form af distance og sted.”
Shafi^i-retsskolen
IMAM AL-DJUWAYNIY
I sin bog Ash-Shamil fi Usulid-Din tilkendegav shaykh Abul-Ma^alli ^Abdul-Malik Al-Djuwayniy (død år 478 e.e.), der var en stor shafi^i-lærd og kendt som de to harams imam:
”Vid, at sandhedens folks overbevisning er, at Herren, være ophøjet, er fri for at udfylde noget rum og fri for at befinde sig i en retning.”
HAFIDH AN-NAWAWIY
I sin forklaring af bogen Sahih Muslim sagde hafidh Abu Zakariyya, Muhyiddin Yahya ibn Sharaf An-Nawawiy Ash-Shafi^iy (død år 676 e.e.):
”Visselig er intet lig Allah, være ophøjet, og Han er hævet over legemets karakter, bevægelse, befindelse i en retning og de øvrige af skabningernes egenskaber.”
Maliki-retsskolen
AL-QADI AL-BAQILLANIY
I sin bog Al-Insaf fima Yadjibu I^tiqaduhu wala Yadjuzu Al-Djahlu bihi (Ørenlyd for hvad der er pålagt at tro på og forbudt at være uvidende om) sagde dommeren Abu Bakir Al-Baqillaniy, en berømt maliki-lærd (død år 403 e.e.):
”Vi siger ikke, at ^Arsh (Tronen) er et opholdssted eller en beliggenhed for Allah, idet Allah eksisterede uden sted, og efter Han skabte stedet, forandrede Han sig ikke.”
AL-^ALLAMAH AL-QARAFIY
I sin bog Al-Adjwibah Al-Fakhirah sagde den egyptiske maliki-lærd shaykh Ahmad ibn Idris Al-Qarafiy (død år 684 e.e.):
”Og Han (Allah) er ikke i nogen retning. Når vi er i Paradiset, ser vi Ham, uden at Han er i en retning.”
Hanbali-retsskolen
SHAYKH IBN ^UQAYL
Shaykh Abul Wafa´ ^Aliy ibn ^Uqayl Al-Baghdadiy (død år 513 e.e.), daværende leder af Hanbali-retsskolen, blev noteret i bogen Al-Baz Al-Ashhab for at have sagt:
”Allah er hævet over egenskaben at opholde sig på alle steder, for dette er akkurat legemliggørelse (at beskrive Allah med at være et legeme).”
SHAYKH IBN BALBAN
I sin bog Mukhtasar Al-Ifadat sagde shaykh Muhammad ibn Badriddin ibn Balban, der var hanbali-lærd fra Damaskus (død år 1083 e.e.):
”Den, der tror eller siger, at Allah findes på alle steder eller på ét bestemt sted, er ikke muslim. Allah eksisterede uden sted, før stedet blev til. Han skabte stedet og eksisterer nu, som før Han skabte stedet.”
