Del - 08

Efter at forfatteren, må Allah være nådig med ham, afsluttede talen om anliggenderne indenfor troslæren, gik han i gang med at tale om reglerne for renselse, hvilken er udførelse af hvad bønnen bliver tilladeliggjort af, det være sig wuduu´, pligtbad og lignende eller hvad der billedesmæssigt er mage til disse samt om reglerne for bønnen, hvilken er nogle bestemte udtalelser og handlinger der påbegyndes med fremsigelsen af ”Allahu akbar” og afsluttes med fremsigelse af ”As-salaamu ^alaykum”.

Et afsnit

i redegørelse af de fem bønners tider og hvad der hører dertil.

Iblandt forpligtelserne (for enhver mukallaf) er fem bønner i løbet af dagen og natten: (derved er det slået fast, at den, der udelader witr bønnen eller de frivillige bønner, der er tilknyttet de fem daglige bønner, ikke vil synde. Eftersom kendskabet til disse bønnetider er en pligt for enhver mukallaf, indlod forfatteren sig på at gøre rede for dem. Disse er:)

Ø  (Den første bøn er) Middagsbønnen (Adh-Dhuhur), hvis tid(´s indtrædelse) er fra solen, har passeret sin kulmination (dvs. dens tid indtræder, når solen aftager fra sit højeste punkt på himlen mod vest, og den varer) indtil skyggen af en genstand bliver lige så lang som genstandens egen højde foruden dens skygge ved kulmineringen (dvs. plus genstandens skygge, når solen kulminerer om den forefindes, så når genstandens skygge bliver lige så lang som genstandens egen længde plus længden på dens skygge ved kulmineringen, da er Adh-Dhuhurs tid afsluttet og Al-^Asr´s tid påbegyndt. Skyggen ved kulmineringen er den målte skygge, når solen kulminerer, dvs. når den står på sit højeste punkt i løbet af en dag.)

Ø  (Den anden bøn er) Eftermiddagsbønnen (Al-^Asr), hvis tid(´s varighed) strækker sig fra middagsbønnens udgang (uden mellemrum derimellem og varer helt til solnedgang (dvs. når hele solens skive er gået ned.)

Ø  (Den tredje bøn er) Solnedgangsbønnen (Al-Maghrib), hvis tid(´s varighed) er fra sol(ens skives) -nedgang (og forbliver) indtil det rødlig skumringslys er forsvundet (hvor det rødlige skumringslys er det svagt røde skær, der dukker op i den vestlige horisont efter solnedgang.)

Ø  (Den fjerde bøn er) Natbønnen (Al-^Ishaa´), hvis tid(´s varighed) er fra AL-Maghribs udgang (og forbliver) indtil frembruddet af det sande daggry (Al-Fadjir As-Saadiq) (hvilket er det vandrette lys, der viser sig i den østlige horisont, som et tyndt skære som dernæst udvides og udbreder sig. Herved udelukkes det falske daggry, hvis frembrud ikke er et tegn på udgangen af al-^isha´ tid.)

Ø  (Den femte bøn er) Morgenbønnen (As-Subh), hvis tid(´s varighed) er fra udgangen af natbønnens tid (og strækker sig) indtil solopgang (Shuruuq). (dvs. ved frembud af den første del af solens skive.)

Således er (kendskabet til bønnetiderne samt) udførelse af disse (fem) bønner indenfor deres respektive tidsintervaller en pligt for enhver muslim, (ergo er den oprindelige vantro udelukket og dermed ikke pålagt påbud om udførelse af disse pligter i dette liv) der har nået pubertetsalderen[1], (og dermed er den der ikke har nået pubertetsalderen udelukket) er ved sin forstand (dvs. ikke er sindssyg) og som er rituel ren (taahir), dvs. ikke har menstruation eller efterfødselsblødning. Det er dermed forbudt (for den, der opfylder samtlige af disse forpligtelsesbetingelser hverken) at sætte disse bønner foran deres tid (uden en gyldig grund. Dermed er bønnen fra den, der sætter den før dens tid ikke gyldig) eller (også at) sætte dem ud over deres tid (dvs. den pågældende bønnetid) uden en gyldig grund (så den, der udsætter den, vil af den grund trodse Allah, til trods for bønnens gyldighed. Skyldes udsættelsen en gyldig grund, såsom en rejse eller lignende, er der ingen synd deri.)

Opstår der en hindring (der afværger bønnens forpligtelse) såsom menstruation, (efterfødselsblødning, sindssygdom eller besvimelse, der skulle finde sted) efter der er gået nok af en bøns tid, (dvs. fra opstart af tiden for den bøn, under hvilken hindringen opstod) der kan rumme den, (dvs. nok tid til netop at rumme bønnen for enhver, der har mulighed for at sætte sin renselse foran tiden eller hvad der kan rumme både bønnen) samt dens renselse, for) (den der ikke har mulighed for at sætte sin renselse foran tiden som) eksempelvis den inkontinentes vedkommende, (eller den kvinde der bløder udenfor sin menstruationsperiode (mustahaadah),) da skal man afvikle den (i begge tilfælde efter ophørelse af hindringen.)

Ligeledes hvis hindringen (der afværger bønnens forpligtelse) ophører, og der er nok tid tilbage til at rumme fremsigelse af ”Allaahu akbar”, (dvs. når der er nok tilbage af tiden for én til mindst at kunne sige ”Allaahu akbar” eller længere tid) da er den ham pålagt, (dvs. da stadfæstes den til gode hos ham) ligeså (er denne pålagt) den forrige (bøn, dvs. bønnen forud for den bøn, under hvilken hindringen ophørte) hvis disse kan slås sammen (ved en lovlig grund, dvs. hvis den forrige bøn var en bøn, som man kan slå sammen med den bøn, under hvilken hindringen ophørte i de tilfælde hvor der foreligger en lovlig grund, såsom rejse.) Hvis hindringen (såsom menstruation eller lignende) således ophører, og der er nok tid tilbage inden solnedgang, til fremsigelse af ”Allahu akbar”, så skal både eftermiddagsbønnen og middagsbønnen afvikles) (fordi de kan slås sammen ved lovlige grunde.) Ligeså skal både natbønnen og solnedgangsbønnen afvikles, (fordi de kan slås sammen ved lovlige grunde) hvis hindringen ophører en takbirahs tid før det sande daggry (dvs. hvis hindringen ophører mindst en takbirahs tid før det sande daggry viser sig.) 

Et afsnit

om værgens forpligtelser

Det er pålagt (som værende en fælles pligt) værgen for de børn, (det være sig en dreng eller en pige) der har nået At-Tamyyiz[2] (hvor at-tamyyiz er, når barnet bliver i stand til at forstå tiltale samt svare på de stillede spørgsmål) at lære dem (dvs. børn der har nået at-tamyyiz alderen) reglerne for bønnen samt beordre dem til at udføre den, (selv når der er tale om indhentende de forsømte bønner) efter (de har fuldført) en alder af syv måneår. Værgen skal også slå dem (dvs. børnene der har nået at-tamyyiz alderen, dog ikke på en voldsom måde) for at udelade den, (dvs. bønnen) efter (fuldførelse af) en alder af ti år, (dvs. måneår) ligesom det tillige er gældende for en faste som de kan udholde. (Således er værgen pålagt, at beordre dem til at faste, når de er nået en alder af syv år samt slå dem, for at udelade den, efter en alder af ti år, om de kan tåle fasten. Kan de ikke tåle den, da skal de ikke beordres dertil.) Desuden er værgen pålagt at lære dem (dvs. børn der har nået at-tamyyiz alderen) af (det basale i) troslæren(´s fundamenter, heraf Allahs eksistens, Hans Ènehed, Hans uforlignelighed samt at Han ikke er et legeme. Derudover at Muhammad, må Allah hæve hans rang, er Allahs sendebud, at han er sandfærdig i alt hvad han viderebragte fra Allah, at han er den sidste blandt Allahs sendebude samt at Allah har åbenbaret ham Al-Qur´an. Dertil kommer der også at Allah tilkommer engle, at Allah vil tilintetgøre jorden og alt og alle derpå, at Allah har beredt for de lydige i det hinsides et sted, hvori de skal lyksaliggøres og hvis navn er paradis samt et sted for de vantro, hvori de skal pines, og hvis navn er helvede og lignende) og (desuden er det værgen pålagt at lære dem af) religionens regler: ”Dette er pålagt” (såsom de fem daglige bønner og fasten i Ramadan) og ”dette er forbudt” (såsom tyveri, løgn selv i spøg, hor, analsamleje, bagtale samt sladder) samt om legitimitet af siwak og fællesbøn (djama^ah) (dvs. at påbud om dem er fremkommet i religionen og lignende.)

Endvidere er det pålagt de muslimske magthavere (det være sig Al-Khalifah eller dennes stedfortræder) at henrette den, der udelader bønnen, (efter at have advaret denne, at vedkommende vil blive dræbt, hvis ikke denne havde bedt inden tiden for den pågældende bøn udtræder, dvs., hvis ens udeladelse af bønnen var) ud af dovenskab (og skødesløshed og ikke afvisende af dens forpligtelse) forudsat at denne (dvs. den der udelader bønnen) ikke angrer. (inden drabet, ergo vil ens henrettelse være udrensning for vedkommende fra synden.) Dog dømmes denne (dvs. den der udelader bønnen ud af dovenskab) stadig som muslim (således vil de regler der er gældende for muslimerne udøves over denne, som eksempelvis vask, omsvøbning, begravelsesbøn samt begravelse i muslimske gravpladser. Derimod dømmes den, der udelader bønnen ud af benægtelse som værende frafalden, og frafaldsregler implementeres derpå.) Endvidere er det pålagt enhver muslim (ud af fælles pligt) at beordre sin familie (dvs. sin hustru og lignende) til at bede (efter at lære dem om bønnens regler selv eller via andre.) samt (at beordre) enhver anden som denne (person) er i stand til (dvs. i stand til at beordre til at udføre bønnen) foruden sin familie