Et afsnit
Om hvad der udløser pligtbad (ghusul) og dets pligter
Iblandt betingelserne for (gyldigheden af) bønnen er renhed for store rituelle hændelse (hadath akbar) (som opnås) ved at udføre pligtbadet (ghusul) eller nødrenselse (tayammum), ifald man ikke magter at udføre pligtbad. Det, der udløser dens forpligtelse, (dvs. af pligtbad) er fem sager (hvoraf to er fælles for mænd og kvinder. Den ene er:)
- Maniyy-udløsning (dvs. ens egen sæd, og meningen med afgang er dens udstrømning til ydresiden af penishoved, ydresiden af en ungfrøkens skede eller at den når til det synlige af en frues skede der sidder på hug for at forrette sin nødtørft, således udløser det, der ikke når dertil, ikke pligtbad. Sæd har nogle tegn som den kendetegnes ved. Det er, at den strømmer, dvs. vælder stærkt ud op til flere gange, at opnå nydelse ved dens afgang samt at den som fugtig lugter af dej og som tør lugter af æggehvide. Opleves et af disse tegn da er det udskilte sæd, og der påkræves ikke at tegnene sammenføjes.)
- (Den anden er) Samleje (selv når der ikke forekommer udløsning. Hvor samleje er at indføre penishovedet eller dets størrelse for den, der ikke har et i en skede eller en endetarmsåbning. Desuden er der tre tegn som er forbeholdt kvinder, den ene er:)
- Menstruation (hvilken er det udskilte blod fra kvindens skede under sædvanlige forhold, som ikke er forårsaget fødsel. Den mindste periode for den er et døgn, og den maksimale er femten dage. Pligten for pligtbad udløses ved ophør af dens blod. Den anden er:)
- Efterfødselsblødning (hvilken er det udskilte blod fra kvindens skede efter fødsel. Det mindste af det er en spytklat og det maksimale er tres dage, det der udløser pligten for pligtbad, er dens ophør. Den tredje er:)
- Og fødsel (selv uden fugtighed, og dermed er summen af hvad der udløser pligten for pligtbad fem hændelser, som det er førnævnt.)
Søjlerne for Pligtbadet
Pligtbadet rummer to søjler: (dvs. pligter. Den ene er:)
- Hensigten om at ophæve den store rituelle hændelse eller en lign. hensigt (der er gyldig ved f.eks. at udføre en hensigt om at udføre pligtbadets pligter, pligtbad eller at tilladeliggøre udførelse af bønnen i modsætning til hensigten om at udføre blot bad eller renselse, da det ikke er fyldestgørende. Dog skal hensigten forefalde ved vask af den første del af kroppen, således ses der bort fra den del, der er vasket før hensigten.) og den (anden er:)
- Omfattende vask af hele (den åbenbare del af) kroppen både hud og hår, (inklusiv det underliggende) selv dér hvor håret er tætsiddende (dvs. hvad enten håret var tykt eller tyndt) med (rensende) vand.
Et afsnit
omhandlende en redegørelse af betingelserne for gyldigheden af renselse (tahaarah) samt reglerne for tørrenselse (tayammum)
Betingelserne for renselse (det være sig wuduu´ eller pligtbad, er fem, den ene) er:
1. At være muslim (således er den vantros renselse for de to rituelle hændelser ugyldig. Og den anden er:)
2. At have opnået tamyiz (således er renselse ugyldig fra den der ikke er mumayyiz såsom et barn eller en sindssyg. Og den tredje er:)
3. At der ikke er noget, der hindrer vandet i at nå de steder der skal vaskes (eller strøgne lem. Skulle der være en hindring såsom fedt, der klistrer på huden og derved spærrer for vand i at nå dertil, da vil renselse ikke være gyldig. I modsætning til hvad der tilslører farven uden at udgøre en hindring for vand i at nå til lemmet, idet dette ikke hindrer renselsens gyldighed såsom blæk. Den fjerde er:)
4. At vandet er rindende (hvilket vil sige at vandet skal i natur kunne rinde hen over huden selv via at føre det med hånden, således er blot strygning på de steder hvor vask er påkrævet ikke fyldestgørende.)
- At vandet (der er anvendt til renselse er rent i sig selv samt) er rensende (for andet, nemlig det såkaldte absolutte vand, dvs. vand som man ubetinget må anvende betegnelsen vand derom såsom regnvand, og dette er) ved at det ikke har mistet sit navn (dvs. anvendelse af betegnelsen vand derom uden nogen betingelse) pga. tilsætning (dvs. som følge af det er blevet blandet med) af et rent stof, der kan skærmes fra det (dvs. som vand nemt kan afskærmes fra.) dvs. (som følge af) sammenblanding (af vand) med et rent stof såsom mælk, blæk eller lignende (ved at det forårsager en åbenbar forandring ved det. Det sammenblandede er hvad der ikke kan skilles fra vand ifølge det blotte øje, i modsætning til det, der ikke er sammenblandet, men blot dyppet, for det påvirker ikke vandets egenskab at være rensende.) Så hvis vandet forandres af det (dvs. af det tilsatte med en stor forandring i farve, smag eller lugt) til den grad (at det får tilranet betegnelsen vand så) at det ikke længere betegnes (absolut) vand, da er det ikke egnet til renselse. (imidlertid hvis forandringen var ringe så at det ikke får tilranet betegnelsen vand, da forbliver det rensende.) Derimod er dets forandring af hvad vand ikke kan undvære (dvs. af hvad det er tyngende at afskærme vand fra) som når det forandres af hvad der er på dets oprindelige sted, (som græs) dets afløb (som svovlholdigjord) eller lignende, og fra hvilket vandet ikke kan afskærmes, så skader det ikke (vandets egnethed til renselse) og dermed forbliver det (rent) rensende selv når forandringen er omfangsrig.
Endvidere (er gyldigheden af renselse med vand betinget af at vand er egnet til renselse og derfor) må det heller ikke forandres af noget nadjas-smuds, (som urin hvad enten vandets mængde var lille eller stor) ikke engang en lille forandring (idet det der forandres med nadjaasah er nadjis, lige meget om forandringen var lille eller stor, men hvis vandets mængde var stor og det ikke forårsages nogen forandring af an-nadjaasah, da forbliver det rensende.) Imidlertid hvis vandet(s mængde er lille hvilket vil sige det) er mindre end to qullah[1], (hvilke er hvad der fylder et kubisk hul, hvis sidelængde er 1¼ underarmslængde) påkræves der (for gyldigheden af renselse med vand) at det ikke kommer i kontakt med ufritaget urenhed (idet vandet vil derved blive urent. Er der tale om en fritaget nadjaasah såsom insekter, hvis blod ikke er flydende, der dør i vandet eller dødende falder via vind i vandet og som ikke forandrer det, da vil de ikke gøre vandet nadjis) og (ligeledes er gyldigheden af renselse med vand betinget af) at det (lille kvantum vand) ikke har været anvendt til ophævelse af en rituel hændelse (i modsætning til når det anvendes i den anden eller tredje vask eller lignende for så er det rensende,) eller (anvendt) til fjernelse af en urenhed[2] (Anvendes vand til at fjerne noget nadjaasah, som hverken forårsager vand forandring eller forøgelse i vægt, da vil vand i så fald være rent men ikke rensende. I modsætning til når der er tale om et stort kvantum vand, dvs. hvad der er lige med eller større end to qullah, i så fald vil vand ikke miste sin egnethed til renselse ved at anvende det til at hæve en rituel afvaskning eller at fjerne noget nadjaasah, hvis det ikke forårsages forandring af nadjaasah.)
