Nødrenselse (Tayammum)
Den der ikke kan finde vand (men mangler det enten fysisk, ved at opsøge vand men ikke kan finde det med sig, sine fæller på rejse eller i det areal som man er pålagt at opsøge vand i, eller mangler det mentalt ved at være i behov af den mængde af vand som man besidder, til drikke) eller (finder det, men man frygter ved at anvende det for destruktion eller skade for et af sine lemmer eller at man) tager skade af benytte det (ved at det vil forlænge ens sygdom) udfører da nødrenselse.
(Desuden er det påkrævet for gyldigheden af ens nødrenselse at den skulle udføres) efter tiden er indtrådt, (dvs. tiden for den tilbedelse som man vil udføre med denne nødrenselse, det være sig bøn eller tawaaf), (efter) ufritaget urenhed er fjernet (fra ens krop, så hvis man udføre nødrenselse imens der er nadjaasah på sin krop, da vil ens nødrenselse være ugyldig. Dette gælder når man har nok vand til at fjerne urenheden og ellers vil dommen for én være, som det er blevet tilkendegivet, som for den der mangler de to rensende midler. Nødrenselse udføres) med ublandet (dvs. fri for aske og lignende) rensende og støvet (således er det ugyldigt at udføre nødrenselse med en urenhed såsom urin.) jord (således er nødrenselse med andet end jord såsom sten ugyldig)
(Nødrenselse udføres) på ansigt (dvs. ved at stryge på det) og (at stryge på) underarme, (hænder og albuer) som man ordner (og dermed er orden påkrævet i strygningen ved at starte med at stryge på ansigtet først og dernæst hænderne. Dette udføres ved at man som minimum gør det) med to klap (dvs. ved at føre støv to gange, således er et klap ikke tilstrækkeligt, derimod kan man tilføje flere end to klap) med en hensigt om at gøre bønnens pligt tilladt (samt at hensigten skal udføres) under førelsen (dvs. imens man fører støv hen til den pågældende kropsdel) og strygning af den første del af ansigtet.
Et afsnit
Forbuddene ved tilstanden
af rituel urenhed
Det er ulovligt for den, som (har udløst en lille hændelse og) har (derved) ugyldiggjort sin rituel vask (wuduu´), (fire ting, den ene er) at udføre bøn, (hvad enten den var pligtig, frivillig eller begravelsesbøn, den anden er) at cirkulere omkring Kabaen (tawaf), (hvad enten den var pligtig eller frivillig, den tredje er) at bære Koranen (og ligeså alt hvorpå der er skrevet Koran til undervisningsmæssige formål men dog ikke som hirz til beskyttelse) og (den fjerde er) at røre ved den (dvs. at røre ved al-mushafs papir, dens omslag som er forbundet til den samt dens margener.) Dog tillades det (dvs. at bære den uden wuduu´) barnet (der har nået at-tamyyiz alderen, forudsat at det er) til studie (og undervisning deri, men ikke til andre formål som f.eks. at række den videre fra et menneske til et andet.)
De ovennævnte (fire anliggender) er forbudt for den, der er djunub[1] samt (to andre anliggender, den ene er) at recitere Koranen (med tungen, så at man er i stand til at høre sig selv, blot med et bogstav med hensigt om at recitere Koranen) og (den anden er) at opholde sig i en moské (eller at gå derind for et ærinde uden at gøre holdt, men ikke ved blot gennemgang.)
Alle disse førnævnte (seks anliggender) er forbudt for den menstruerende og kvinden i efterfødselsblødning samt (to andre anliggender, den ene er) at faste før blødningens ophør (derimod er det tilladt at faste derefter, selv før pligtbad, dog skal de faste de dage i Ramadan, de gik glip af af denne grund, om) og (den anden er) at tillade sin mand (for hustruens vedkommende) eller (sin) herre (for slavindens vedkommende) at nyde området mellem navle og knæ (enten via syn eller berøring uden barriere hvorved det bliver hud mod hud) inden det-rensende-bad, (og selv efter blødningens ophør). Ifølge en holdning er det (at nyde området mellem navlen og knæet) ikke ulovligt på nær samleje.
Et afsnit
Renselse af en urenhed og hvorledes den fjernes
Blandt betingelserne for (gyldigheden af) bønnen er at være fri for urenhed på krop, (selv i mund og næse, og på ens) tøj, bedested, (som kommer i berøring med éns krop) samt hvad man bærer på sig, såsom en flaske, (der indeholder noget nadjis eller såsom et papir der er forurenet med en urenhed) i lommen. Så hvis en urenhed berører én (dvs. kommer i kontakt med ens krop eller tøj) eller (i berøring med) hvad, man bærer, (såsom overtøj man lægger på skuldrene) bliver ens bøn ugyldiggjort, (hvad enten der er tale om tør eller fugtig urenhed) medmindre man kaster den af sig omgående, (ved f.eks. at når tør urenhed falder på ens tøj og man kaster urenheden omgående eller hvis der falder enten tør eller fugtig urenhed på ens overtøj og man kaster det omgående, da vil ens bøn ikke blive ugyldiggjort deraf) eller hvis det er (ved tilfælde af) fritaget, (urenhed) såsom blod fra ens sår (for så vil bønnen ligeså ikke blive ugyldiggjort.)
Det er en pligt at fjerne al ufritaget urenhed (for bønnens gyldighed, hvilket udføres) ved at fjerne substansen (dvs. selve urenheden) altså dennes væsensform (og egenskaber) inklusive smag, farve og lugt med rensende vand, (eftersom andre væsker ikke kan fjerne urenheden, fordi vand er renselsesmiddel. Dette var hvad der gjaldt sanselig urenhed, derimod gælder der for) usanselig urenhed (at den fjernes) ved at hælde vand (dvs. det er tilstrækkeligt for at fjerne den at hælde mutahhir vand) på det, (dvs. på dens sted én gang.) hvor usanselig urenhed er urenhed, hvis (substans er fjernet, således at dens) farve, smag og lugt ikke kan sanses (såsom urin der er tørret op og som ingen farve, lugt eller smag har.) mens hunde-urenhed (hvilken er urenhed fra en hund, en gris eller fra hvad der avles af dem eller af en af dem) fjernes ved at vaske det (dvs. området der er forurenet med urenheden) syv gange, (med rensende vand) hvoraf den ene (af de syv vask) er blandet med rensende jord (der gør vandet grumset og kommer derved ud over hele området.) De vaske, der fjerner substansen, selv hvis de mangfoldiggøres, (dvs. de vaske, der behøves for at fjerne hunde-nadjaasah substans inklusiv egenskaberne smag, farve og lugt, hvad enten det var en eller flere vaske) anses som én vask (og dermed vil man stadig være pålagt at vaske stedet yderligere seks andre gange.)
Det er påkrævet, (ved fjernelse af samtlige typer urenheder) at vandet skal rinde på den (dvs. på urenheden og ikke at urenheden skal bringes i vandet) om mængden (dvs. vand) er lille (dvs. mindre end to qullah, idet hvis urenheden anbringes i vandet, da vil det forurene vandet og gøre det urent. I modsætning til når vandets mængde er to qullah eller mere, for så påkræves dette ikke, idet vand i så fald ikke vil blive urent ved at komme i berøring med urenheden, medmindre vandet forandrer sig.)
