Et afsnit
omhandlende en redegørelse af yderligere betingelser for bønnen
Iblandt betingelserne for (gyldigheden af) bønnen er at rette sig mod (legemet af) Qiblah, (hvilken er Kabaen eller dennes forlængelse op til den syvende himmel eller ned til den syvende jord, dvs. ved at være rettet mod den med brystet i stående og siddestilling og med det meste af kroppen i bukningen og knælningen. Ligeledes påkræves kendskab til) at tiden for den pågældende bøn er indtrådt, (enten med vished ved overvågning eller skønsmæssigt, som den der har en vanemæssig wird, hvilken man ved ikke slutter, inden tiden er indtrådt. Desuden forudsættes der) Islam, (således er bønnen ugyldig fra en vantro, og der betinges også) Tamyyiz, (da bønnen er ugyldig fra et barn der ikke er mumayyiz) hvilken er at barnet når en alder hvor det bliver i stand til at forstå tiltale samt svare på stillede spørgsmål (der betinges også) at være bekendt med at bønnen er pligtig, (for hvad angår de pligtige bønner, dvs. den bedendes kendskab til at bønnen er pligtig, så hvis denne tror at den er frivillig er dennes bøn ugyldig, endvidere forudsættes der af den bedende) ikke at anse en (bestemt søjle) af bønnens søjler, (som de shaafi^iy lærde enigedes om som værende en pligt i bønnen såsom fremlæsning af al-faatihah eller bukning) som værende sunnah samt (betinges der) for den frie kvinde at tildække (al-^awrah selv i ensomhed eller i mørke) hele kroppen, (Tildækning gennemføres) med hvad (dvs. med noget) der skjuler hudens farve, (således at man ikke kan identificere dens farve idenfor samtale afstand, så det hvorigennem mørk hud kan identificeres fra lys hud er ikke tilstrækkeligt) på nær ansigtet og hænderne (da de ikke er ^awrah). For manden og slavinden, (gennemføres tildækningen ved) at tildække området mellem navle og knæ (idet deres ^awrah er området mellem navlen og knæet. Dette opnås ved at tildække) fra samtlige sider på nær nedenfra (dvs. ikke fra hvad der ligger under al-^awrah.)
Et afsnit
i redegørelse af bønnens afbrydelser
Bønnen ugyldiggøres af tale, (dvs. af menneskenes tale dog af bøn, lovprisning eller recitation af Qur´an, dvs. hvis den bedende forsætteligt udtaler det velvidende om forbuddet deraf og mens man husker at man er i bøn) selv med blot to bogstaver (hvad enten de var betydningsbærende eller ej) eller (at udtale) et (enkelt) betydningsbærende bogstav, (såsom bogstavet ”qi”, hvorved der forstås bydeformen af at tage vare på) medmindre det (dvs. udtalen) forekommer (af den bedende) i forglemmelse (dvs. imedens man ikke erindrer at man er i bøn) og at det (udtalte) er lidt, (såsom seks sætninger eller mindre, for da vil bønnen i såfald ikke ugyldiggøres. Bønnen bliver også ugyldiggjort ved) megen gøren, (omkring) hvilke (de shaafi^iy lærde er uenige om redegørelsen af, idet den) ifølge nogle (shaafi^iy) lærde er det, (dvs. mange bevægelser) der rummer en rak^ah’s tid (i træk.). Ifølge andre lærde, er de (dvs. megen gøren) tre successive bevægelser, (og det selv med forskellige kropsdele, et eksempel herpå er at foretage tre skridt i træk. Denne udtalelse er den mest kendte i Shaafi^iys retsskole og der er også andre udtalelser. Ash-Shaykh, må Allah være nådig med ham, sagde:) Det første udsagn (dvs. det der rummer én rak^ahs tid) har dog et stærkere belæg, (da det stemmer bedre overens med det umiddelbare af nogle udtalelser. Ligeså ugyldiggøres bønnen af) en (enkelt) voldsom bevægelse, (såsom det kraftige hop). En ekstra bevægelsessøjle, (bevidst ved f.eks. at bukke to gange indenfor den samme rak^ah i den pligtige bøn. Endvidere afbrydes bønnen af) en bevægelse (hvis den udføres) med hensigt om at lege, (selv hvis den ikke var voldsom. Bønnen ugyldiggøres også af) at spise og drikke (dvs. ved at indføre mad eller drikke i kroppens hulrum) medmindre det forekommer i forglemmelse (dvs. at den bedende ikke erindrer at man er i bøn) og det (man har spist eller drukket) er lidt, (Bønnen afbrydes også af) at have til hensigt at afbryde bønnen, (hvad enten det var øjeblikkeligt eller senere, eller) at lade afbrydelsen af den (dvs. bønnen) afhænge af forekomsten af en hændelse (ved f.eks. at lade afbrydelsen af den afhænge af nogens ankomst da afbrydes den omgående) eller at tøve med det (dvs. med at afbryde den, for så afbrydes den omgående, i modsætning til hvad der ufrivilligt strejfer hjertet af tanker og som ikke forårsager tøven eller en beslutning om afbrydelse, da det ingen påvirkning har) samt (afbrydes bønnen af) udgang af en søjle (blandt bønnens søjler) samtidig med (dvs. imedens der er) en tvivl angående den indledende hensigt (i bønnen, om man har udført den under den indledende takbirah eller ej, ved f.eks. at gå fra en bevægelsessøjle til en anden bevægelsessøjle, alt imens man er i tvivl om den indledende hensigt) eller når tvivlens tid varer længe. (selv når der ikke fuldføres en søjle, da bønnen ligeså ugyldiggøres af det.)
Et afsnit
i redegørelse af betingelserne for bønnens godtagelse
hos Allah, være ophøjet
Udover hvad der er førnævnt (af betingelser) forudsættes der for dens godtagelse hos Allah, være ophøjet; (dvs. for at skulle være godtaget og derved opnå belønning af Allah) at udføre den udelukkende for Allahs skyld, (dvs. i underkastelse til Hans befalinger) være ophøjet, (så at man ikke sigter med det menneskenes ros, for ellers vil man være uoprigtig, og) at ens mad, (som man har i maven under bønnen) tøj (som man har på i bønnen) samt bedested (dvs. det sted som man beder på) er anskaffet på lovligvis samt at besidde andagt over for Allah i hjertet deri (dvs. i bønnen) i mindst (hvis ens andagt kun varer) et øjeblik. Er dette imidlertid ikke opfyldt (af én under hele bønnen, dvs. hvis man ikke besad andagt i mindst et øjeblik i sin bøn) er ens bøn stadig gyldig, dog uden belønning. (og andagt er at man er indgydt af agtelses- og ærefrygt for Allah.)
Et afsnit
i redegørelse af bønnens søjler
Bønnens søjler er sytten (søjler) (arkan):
1. den første (søjle) er hensigten i hjertet om udførelsen. (dvs. om at udføre bønnen, lader man ikke ens tunge fremsige noget udtryk skader det ikke én, om man erindrer hensigten i hjertet. Hensigten skal forefalde ved fremsigelse af den indledende takbirah.) Og man skal desuden specificere, (under hensigten til bønnen) bønnens anledning (såsom solformørkelsesbøn eller bøn om regn) eller tid (såsom Al-^Asr eller Ad-Duha) samt (skal man) udføre en hensigt om at udføre forpligtelsen i de pligtige bønner (således kan hensigten f.eks. være jeg beder Al-^Asrs pligt eller lignende.)
2. at sige Allahu akbar, (herunder er det påkrævet ikke at forlænge a´et i starten af udtrykket Allah eller b´et, ej heller at tilføje bogstavet ”w” før udtrykket Allah eller mellem udtrykket Allah og ordet akbar eller at bytte a´et i ordet akbar med ”w”.) mindst så højt at man kan høre sig selv, som i enhver mundtlig søjle (som al-faatihah eller den sidste tashahhud. Bryder man en af disse betingelser, da bliver ens bøn ikke åbnet) hvilken (dvs. at-takbir) er dens anden søjle. (dvs. bønnens som førnævnt.)
3. Den tredje (søjle) er at indtage en stående stilling (qiyam) i de forpligtede bønner, (selv når det er begravelsesbøn eller for en nadhr) om man magter. (Det er påkrævet ved at indtage en stående stilling at støtte sig på sine fødder og at holde rygraden opret, derimod kan den der ikke magter det bede siddende og kan man ikke det da liggende på siden og ellers liggende på ryggen.)
4. Den fjerde (søjle) er at læse (surat) Faatihah, (for imamen, al-ma´moum og den der beder alene, og man skal læse alle dens vers) inklusiv Basmalah[1] (som er dens første vers) og (man skal udtale) samtlige tryk (Shaddah) (der er fjorten.) Desuden er det påkrævet (at varetage) at læse den i et træk (dvs. i uafbrudt forløb ved ikke at skille dens ord med pauser der er længere end en åndedrætspause) og (at varetage dens) rækkefølge, (ved at læse den med dens velkendte orden) samt (at varetage) at frembringe bogstaverne fra deres rette artikulationssteder (og det bogstav som man særdeles skal drage omsorg derom er ”Saad”, eftersom mange mennesker ikke artikulerer det korrekt og ved dets rette artikulationssted, så de frembringer en lyd der er mellem ”Sin” og ”Saad” og som hverken er et rent ”Sin” eller et rent ”Saad”) samt at undgå enhver forkert udtale, (dvs. fejl i recitationen af al-faatihah,) der ændrer betydningen, (dvs. ved enten at ændre den eller ophæve den helt, et eksempel på hvad der ændrer betydningen er) såsom at sige أنعمتُ (an^amtu) i stedet for أنعمتَ (an^amta) (eller at sige ”an^amti”, og et eksempel på hvad der ophæver betydningen er såsom at sige ”al-ladhiina” med ”z” i stedet for ”dh”, thi det ingen mening har.) Det er ulovligt at bedrive fejl, selvom det ikke ændrer betydningen, (såsom at læse ordet ”na^budu” som ”ni^budu”) dog ugyldiggør det ikke bønnen
5. den femte (søjle) er bukning (ruku^) (hvilken gøres) ved at bukke forover (uden at bøje knæene) sådan at ens håndflader kan nå (dvs. række til) ens knæ (om man nu lægger dem på dem for den der er almen i bygning, således er det ikke tilstrækkeligt at det kun er fingrene, der når knæene.)
6. den sjette (søjle) er at have ro (tuma´ninah) deri (dvs. i ruku^) så længe som det tager at sige ”subhaanallah”. Dvs. stilstand (og stabilitet) af alle knogler på én gang
7. den syvende (søjle) er at rette sig op (i^tidal), (hvilken er at genindtage den stilling som man havde inden sin bukning, var man i en stående stilling inden sin bukning, da gøres det) ved at indtage en opretstående stilling efter bukningen (og så fremdeles.)
8. den ottende (søjle) er at have ro (tuma´ninah) deri (dvs. i den opretstående stilling.)
