Del - 13

9.     den niende (søjle) er at knæle (sujud) to gange (i hver rak^ah, og det er) ved at sætte hele eller en del af ens utildækkede pande (hvilken er området på ansigtet mellem de to tindinger) på bedestedet (dvs. knælens underlag) med et let tryk (så at om der skulle have været bomuld nedenunder, da vil det have blevet trykt sammen, og da vil man kunne mærke trykket på ens hånd, hvis der nu antages at den var nedenunder) og (derudover skal knælning udføres) med bagdelen højere end overkroppen, samt (er det påkrævet) at sætte (selv små) dele af knæene, håndflader og tæerspidserne på underlaget (selv hvis de var utildækkede.) Nogle lærde udenfor (shafi^iy) retsskolen (hvilke er hanaabilah) anførte, at det ikke er en betingelse ved knælningen at få anbragt ens bagdel højere end ens hoved, så hvis (man knæler på den måde at) ens hoved var højere end ens bagdel, da er bønnen gyldig ifølge dem

10.  den tiende (søjle) er at have ro (tuma´ninah) deri (dvs. i knælen.)

11.  den ellevte (søjle) er at sidde mellem de to knælninger

12.  den tolvte (søjle) er at have ro (tuma´ninah) deri

13.  den trettende (søjle) er at sidde for den sidste tashahhud samt det efterfølgende, nemlig salat ^alan-Nabiyy, må Allah hæve hans rang og den afsluttende salaam

14.  den fjortende (søjle) er den sidste tashahhud[1], hvor man siger:

التَّحيَّاتُ لله سلامٌ عليكَ أيُّها النّبيُّ ورَحْمَة ُ اللهِ وبركاتـُه سلامٌ علينا وعلى عِبادِ الله الصَّالحينَ، أشهدُ أنْ لا إلهَ إلا الله و أنَّ مُحَمَّداً رسولُ الله

At-tahiyyatul-mubarakatus-salawatut-tayyibatu lillah,

As-salamu ^alayka ayyuhan-nabiyyu wa rahmatullahi wa barakatuh,

as-salamu ^alayna wa ^ala ^ibadil-lahis salihin

Ash hadu alla ilaha illal-lah wa ash hadu anna Muhammadar-rasulullah

Alle velsignede hilsner, bønner og gode gerninger tilhører Allah. Fred vær over dig O profet

samt må Allahs nåde hvile og velsignelse på dig. Må fred hvile på os og på

Allahs retskafne skabninger. Jeg bevidner, at der ikke findes anden guddom end Allah

og jeg bevidner at Muhammad er Allahs sendebud.

15.      den femtende (søjle) er As-Salaatu ^alan-nabiyy, må Allah ophøje hans rang, og den korteste (version af As-Saalatu ^alan nabiyy, må Allah hæve hans rang) er: Allaahumma salli ^ala Muhammad اللهمَّ صلِّ على محمَّد (eller et lignende udtryk såsom sallallaahu ^ala Muhammad.)

16.      den sekstende (søjle) er at sige as-salam, hvor den korteste deraf er As-salamu ^alaykum: السَّلامُ عليكُم (og det er påkrævet derved at læse både ”As” i as-salaamu og ”m” i ^alaykum og at læse salaam i et træk)

17.      den syttende (søjle) er at overholde rækkefølgen (for bønnens søjler som disse er nævnt.) Udelader man (dvs. den bedende) den (dvs. rækkefølgen) bevidst, (ved at udføre en udtalelsessøjle, hvilken er as-salaam eller en bevægelsessøjle før dens oprindelige placering) ved at knæle før bukning, da ugyldiggøres bønnen (pga. ens leg.) Hvis det derimod bliver gjort (dvs. udeledelse af rækkefølgen) ved en forglemmelse, da skal man vende tilbage til den, (dvs. til den søjle man sprang over og dernæst fuldføre sin bøn) medmindre (den der glemte ikke kunne ihukomme udeladelse af den pågældende søjle indtil) man er begyndt på tilsvarende søjle (dvs. den søjle der svarer til den udeladte) eller på hvad, der kommer derefter, (dvs. hvad der kommer efter den søjle der svarer til den udeladte) for så fuldføres derved (dvs. ved udførelse af den søjle der svarer til den udeladte) ens rak^ah (hvori man sprang en søjle over) og da annullerer man hvad, der er udført imellem (dvs. det som man havde udført imedens man var i forglemmelse, hvilket er det der er mellem den udeladte søjle og den tilsvarende udførte søjle, hvorved ens rak^ah fuldførtes.) Dvs. hvis man (f.eks.) kom i tanke om, at man havde oversprunget bukning efter, at man havde udført bukningen eller knælningen i den efterfølgende rak^ah, (da fuldføres via dennes bukning ens rak^ah og) da annulleres hvad, der er udført derimellem

Et afsnit

Omhandlende betingelserne for forpligtelsen af fællesbønnen (Djamaa^ah) og fredagsbønnen (Djumu^ah) og betingelserne for gyldighed af fredagsbønnen samt om de to fredagstalers

søjler og betingelser

Fællesbøn (i de fem pligtige bønner) for de frie, mandlige individer, der er bosatte, er nået puberteten (er ved sin forstand) og som ikke har en gyldig grund til at udelade den, er en kollektiv pligt (fard kifaayah) (således er den ikke pligtig for kvinder, slaver, rejsende, hvem end der er under puberteten samt andre blandt de undskyldte via en af de lovlige undskyldninger hvorved djamaa^ahs forpligtelse bortfalder, såsom regn der gør tøjet gennemblødt eller frygt for en fjende på vej til det sted hvor fællesbøn udføres. Pligten udøves ved at udføre den på en måde, hvorpå ritusen bliver fremvist.) Desuden er den (dvs. fællesbøn) i hvad fredagsbøn angår en personlig pligt (fard ^ayn) for disse, (dvs. de frie, hankøn, der er bosatte, har nået puberteten og som ikke er undskyldte) hvis de er fyrre (selv med imamen) mukallafiin, fastboende i bygninger, (hvad enten de var af træ, sten eller ler) og ikke (fastboende) i telte, da den (dvs. fredagsbønnen) ikke er pålagt folk der er bosat i telte.

Derudover er den (dvs. fredagsbøn også en personlig) pålagt de (rejsende) der tilsigter at opholde sig hos dem i fire fulde døgn foruden ind- og udrejsedagen (eller mere end det, da derved vil en rejse afbrydes) samt (er den en personlig pligt) for den, der (dvs. for hver person selv den der bor i et telt) der opfanger et kald (dvs. et kald til adhaan) af en højrøstet (dvs. en med kraftig stemme) fra (en der står ved) den nærmeste yderkant (dvs. ikke ved dens midte) af dens by (dvs. den by, hvor fredagsbønnen afholdes. Dette er i betragtning af at denne står på flad jord, der er vindstille så at man ved at det man hører er kaldet til fredagsbønnen, til trods for at man ikke kan identificere ordene, samt i betragtning af at denne har normal hørelse.)

Betingelserne for Fredagsbønnen (jumu^ah):

Og dens betingelser er: (dvs. betingelserne for gyldigheden af fredagsbønnen er fire)

1. (den ene er at den skal forefalde i) Dhuhurs tid er indtrådt (går man glip af den, da skal man bede den som en dhuhur bøn.)

2. (og den anden er at der afholdes) to taler før den (dvs. inden bønnen dog) derindeni (dvs. indenfor Adh-Dhuhurs tid) der høres (dvs. de to talers søjler) af de fyrre førnævnte,

3. (den tredje er) at den (dvs. fredagsbønnen) bedes i fællesskab af dem (således er det ikke gyldigt at den bedes individuelt.)

4. (den fjerde er) at den (dvs. fredagsbønnen) ikke akkompagneres (eller passeres) af en anden indenfor samme by. Hvis en af dem overhaler (den anden) med Takbirat Al-Ihraam, (dvs. man bliver bekendt med at den er foran) da vil den, (fredagsbøn) der er foran, være gyldig, mens den, overhalede (fredagsbøn), være ugyldig. (Det afgørende angående at akkompagnere samt at komme foran er at få udtalt bogstavet ”r” i takbirat al-Ihraam. Nogle shaafi^iy lærde sagde:) Dette er tilfældet, (dvs. denne dom om at dømme den bøn, der er foran, som værende gyldig og den bøn, der er bagud, som ikke gyldig, gælder) hvis folk har mulighed for at samles ét sted, men undlader det). Er dette vanskeligt, (for dem, er det tilladt for dem at mangfoldiggøre den i takt med behovet og) da er både den overhalende og overhalede (i så fald) være gyldige

Søjlerne for de to taler (Khutbah):

Deres søjler er (fem:)

1. (den første er) at takke Allah, (enten med udtrykket al-hamdu lillaah, lillaahil hamd eller lignende.)

2. (den anden er) as-salaat ^alan-Nabiyy, må Allah ophøje hans rang, (enten med udtrykket sallallaahu ^ala Muhammad, Allaahumma salli ^ala Muhammad eller lignende.)

3. (den tredje er) at formane til fromhed (taqwa) (ved at tilskynde tilhørerne til lydighed og at kyse dem fra syndighed eller blot en af disse. Disse tre søjler, dvs. at lovprise Allah, at fremsige salaat ^alan Nabiyy samt at formane til retskaffenhed skal udføres).

Disse skal findes i dem begge (dvs. i begge taler.)

4. (den fjerde er) recitation af et vers med en komplet betydning i en af talerne (dvs. i en af de to taler, således er til eksempel følgende vers: ثُمَّ نَظَرَ

hvilket betyder: ”Og dernæst beskuede han”[3] ikke tilstrækkeligt.)

5. og (den femte er) at udføre bøn (du^a’) for de rettroende i den anden (tale, såsom at sige Allaahummaghfir lil mu´miniin.)

Betingelserne for gyldighed af de to taler:

Og deres betingelser (udover de førnævnte er syv:)

1. (den første er) at taleren besidder rituel renhed fra al-hadathayn, (dvs. fra den lille og den store hændelse) samt fri for urenhed (der ikke fritages) på kroppen, bedestedet og hvad man bærer på sig, (det være sig tøj eller andet.)

2. (den anden er) at tildække al-^awrah, (hvilken er området mellem navle og knæ som nævnt tidligere.)

3. (den tredje er) at indtage en stående stilling (deri for den der magter det.)

4. (den fjerde er) at sidde imellem de to taler (og det mindste der er påkrævet, er på længde med at opnå tuma´ninah.)

5. (den femte er) i ét stræk sørge for at udføre begges søjler (ved ikke at holde en sædvanligvis lang pause derimellem med noget der ikke vedrører talen.)

7. (den sjette er ej heller at holde en lang pause mellem) de to taler (dvs. mellem de to taler) og bønnen,
8. (og den syvende er) at de (dvs. de to taler) afholdes (dvs. søjlerne for dem fremføres) på arabisk