Et afsnit
omhandlende betingelserne for følgeskabet
Det er pålagt enhver, der følger nogen (anden) i bøn, det være sig fredagsbøn eller en anden (at overholde følgende syv ting:)
- (den første er) ikke at komme foran sin imam hverken mht. placering (dvs. den plads, som man indtager - derimod ugyldiggør det ikke bønnen at stå på linie med ham, men dette er imidlertid makrouh -) eller (at komme foran sin imam mht.) fremsigelse af den indledende takbirah; ”Allahu akbar” (således er det pålagt al-ma´moum at forskyde hele sin takbirah til efter imamens takbirah.) Bønnen vil endda blive ugyldiggjort ved akkompagnering (dvs. det vil forhindre bønnens åbning, hvis akkompagneringen forekommer) i Ihraam, mens den er uønskelig (at akkompagnere imamen) i andet (dvs. i andre handlinger end al-ihraam, og man går da glip af djamaa^ahs dydighed) undtagen ved ta´miin (fremsigelse af aamiin) (dvs. fremsigelse af aamiin efter al-faatihah, for her er det ønskeligt (sunnah) for al-ma’mum at akkompagnere imamen deri.)
Det er ulovligt (for al-ma’mum) at komme foran (al-imam) med én (hel) bevægelsessøjle (såsom at bukke og rette sig op til opretstående stilling, førend imamen selv har bukket.) Bønnen ugyldiggøres (dog ikke derved, men derimod ugyldiggøres den) hvis man kommer foran al-imam med to successive bevægelsessøjler, der begge er lange, eller hvor den ene er lang og den anden kort uden nogen gyldig grund (ved at al-ma´moum f. eks. bukker, retter sig op og går ned til knælning, mens al-imam stadig er stående.) Ligeledes (ugyldiggøres bønnen) hvis man kommer to bevægelsessøjler (der begge er lange, eller hvor den ene er lang og den anden kort) bagud (imamen, hvis dette forekommer) uden en undskyldning (ved at imamen f.eks. rejser sig op fra bukning til opretstående stilling og starter at gå ned til knælning, mens al-ma´moum stadig er stående og ikke har bukket uden en gyldig grund, da er hans bøn ugyldiggjort) eller (ligeså at komme) tre lange bevægelsessøjler (såsom bukning og de to knælninger) bagud, (imamen) selv (hvis ens forsinkelse var) for en gyldig grund. (som pga. at man er langsom i sin recitation af al-fatihah.) Så hvis al-ma’mum kommer så langt bagud, (imamen) for at nå at fuldføre (fremlæsningen af) al-fatihah, (til eks.) at imamen var blevet færdig med bukning, to knælninger og har sat sig op for at sige tashahhud eller har rejst sig op, (for den efterfølgende rak^ah) da skal al-ma´mum (øjeblikkeligt bryde sin egen orden og) følge imamen i hvad denne er i gang med. Dernæst skal al-ma’mum udføre en rak^ah efter imamens afsluttende salam (idet man i så fald ville have gået glip af en rak^ah, og hvis man derimod ikke følger imamen, men holder sig til sin egen orden, da vil ens bøn blive ugyldiggjort.) Hvis al-ma’mum dog færdiggøre den (dvs. al-fatihah) inden da, (dvs. inden imamen er kommet foran med tre lange søjler, dvs. inden imamen er begyndt på den fjerde søjle) da følger al-ma’mum bare sin egen orden
- (den anden er) at (al-ma’mum skal) være bekendt med de bevægelser, som ens imam foretager sig (enten ved at se imamen eller nogle ma´moumin, der ser imamen eller ved at høre imamens eller videregiverens røst.)
- (den tredje er) at de (dvs. al-imam og al-ma’moum) samles i en moské (selv hvis afstand mellem dem var større end tre hundrede underarmslængder) og ellers (hvis de var udenfor moskéen) så indenfor en afstand på højst trehundrede underarmslængder (hvis al-ma´moumin stod i mange rækker, da påkræves det at afstanden mellem al-ma´moum og den forrige række ikke overskrider tre hundrede underarmslængder, og det selv hvis afstanden mellem imamen og ma´moumen var snesvis af kilometre.)
- (den fjerde er) at der ikke er (udenfor en moske) mellem dem (dvs. mellem al-ma’mum og al-imam) nogen afskærmning, der forhindrer passage (dvs. gennemgang såsom en mur eller en lukket dør) eller synet (såsom en dør, der står på klem.)
- (den femte er) at deres bønners strukturer skal stemme overens. (Dvs. al-imam og al-ma’moum ved at hænge sammen i de åbenbare handlinger, selv hvis de viger fra hinanden i hvad angår antallet og hensigten.) Således er det ugyldigt for den, der skal bede en forpligtet bøn (såsom dhuhur bøn) at følge en (der beder) begravelsesbøn (Salaatul djanaazah) (idet deres bønners strukturer ikke hænger sammen.)
- (den sjette er) ikke at vige fra imamen i noget sunnah, hvor afvigelsen anses som grov, (hvilket forekommer) enten ved at gennemføre det såsom den første tashahhud eller den tilhørende sidden (ved at imamen udelader den mens al-ma´moum gøre den, og derved får denne sin bøn ugyldiggjort) eller udelade det såsom forglemmelsensknælning (ved at imamen udfører den, mens al-ma´moum udelader den. I modsætning til det hvor afvigelsen derfra ikke anses som grov såsom hvilesidden, som ikke ugyldiggør bønnen.)
- (den syvende er) at udføre hensigten om at bede i følgeskab (eller om at bede bag en imam eller i fællesskab) under den indledende takbirah (dvs. mens man fremsiger takbiratul ihraam) i fredagsbønnen (den gentagne, den bøn, man slår sammen med en anden for regns skyld samt den bøn, hvorom man aflægger en nadhir at bede i fællesskab.) Dog (skal man udføre hensigten) inden man begiver sig til at følge imamen samt venter længe (på imamen selv efter at-takbirah) i andre bønner (end de nævnte.) (Følger man efter imamen efter lang ventetid uden en hensigt om følgeskab, da ugyldiggøres ens bøn. Derimod hvis man venter på ham men ikke følger efter ham eller uforsætligt følger helt tilfældigt efter ham eller forsætligt følger ham uden lang ventetid, da er ens bøn ikke ugyldiggjort.)
Imamen er pålagt at udføre en hensigt om at lede bønnen i fredagsbøn og i den gentagne bøn (under fremsigelse af takbiratul ihraam). Mens det (dvs. hensigten om at lede bønnen) er ønskeligt i andre bønner (dvs. i andet end al-djumu^ah bønnen og den gentagne bøn, for at kunne opnå al-djamaa^ahs dydighed.) Den gentagne bøn er den bøn, (som) man genbeder efter at have bedt den (før) enten i fællesskab eller individuelt
