Kapitel Fasten
Efter at forfatteren, må Allah være nådig med ham, afsluttede talen om zakaah, gik han i gang med at tale om fasten, hvilken er en afholdelse fra hvad, der afbryder fasten hele dagen med en hensigt på en bestemt måde. Han sagde:
Et afsnit
om redegørelse af reglerne for fasten og hvad der hører dertil
(Fasten af måneden Ramadaan påbydes), ved et vidnesbyrd fra en troværdig om at denne har set nymånen for Ramadaan eller ved at fuldføre Sha^baan med tredive dage, (enhver) person, der er (muslim, der er mukallaf,) og som magter at faste, derved er den ikke forpligtet den oprindelige vantro, den sindssyge eller barnet. Dog er det pålagt værgen for barnet, der er nået at-tamyyiz, at beordre det til at faste, når barnet har fuldendt syv år, forudsat at det magter fasten. Derudover er værgen forpligtet at slå barnet for at udelade fasten, når barnet har fuldendt ti år, som det tillige er nævnt under bønnen. Ej heller er fasten pligt for den, der ikke magter fasten enten pga. alder eller sygdom (og den) dvs. fasten (er imidlertid ugyldig fra den menstruerende eller kvinden under efterfødselsperioden,) og det er ikke tilladt endda, (og begge er pålagt at faste om) for de dage som de mistede.
(Den rejsende, der er på en afkortningsrejse, må undlade at faste,) ved at rejsen er lang og man forlader bygrænse inden daggry, (selv når denne ikke voldes besvær pga. fasten,), dog er det bedre for denne at fuldføre fasten end at udelade fasten, hvis man ikke voldes besvær, derimod må den, der påbegynde sin rejse efter daggry ikke afbryde sin faste den pågældende dag.
(At udelade fasten er tilladt for den syge, den gravide og den ammende, der voldes) pga. fasten (uudholdelig besvær,), hvilket er i det omfang, at det svarer til det besvær, der tilladeliggør tayammum. (Det er dem dog forpligtet at faste om) for de mistede dage. Dette gælder tillige for den, der udelader fasten uden en gyldig grund. Derimod er de, der udelader fasten pga. alderdom eller en sygdom, som ikke forventes helbredt, ikke pålagt andet end betaling af al-fidyah.
Fastens søjler
(Det er forpligtiget) i den pligtige faste:
1. (at fastsætte) hensigten natten før fastens dag, ved at udføre den om natten efter solnedgang og inden daggry (og præcisere hensigten) om, at den er en del af Ramadaan, nadhr eller kaffaarah. At fastsætte hensigten om at faste den efterfølgende dag er påkrævet (for hver eneste dag), således er det ikke fyldestgørende at udføre en hensigt om at faste hele måneden ved månedens start.
2. (og) det er også forpligtet (at afholde sig fra) samtlige afbrydelser for fasten, heriblandt (kønsakt,) dvs. penis indførsel i en skede eller i en tarmåbning hos et menneske eller andet, når det forekommer bevidst, frivilligt og når man er velvidende om dommen, da dette afbryder fasten for både giveren og modtageren, (onani, hvilken er at udskille sæd) uden samleje (med eksempelvis hånden), hvad enten det var med ens egen hånd, konens eller en andens, da det afbryder fasten, når det sker bevidst, frivilligt og når man er velvidende om dommen, (fremprovokeret opkast,) velvidende om forbuddet deraf, mens man husker at man faster og når det sker frivilligt. Fremprovokeret opkast er at få udstødt opkast ved f.eks. at stikke fingeren i munden, da det afbryder fasten, når det udskilte når det sted i struben, hvor bogstavet haa´ artikuleres, til trods for at man ikke sluger noget af opkastet, (frafald), så den, der falder fra islam, selv blot et sekund i løbet af dagen, får sin faste afbrudt, (samt) at afholde sig fra (at indføre en substans ind) gennem en åben indgang, såsom munden eller næsen, selv hvis substansen var lille i størrelse, såsom sesamfrø eller om det ikke var spiseligt såsom en sten (i sit indre), såsom strubens indre, hvilken er det, der overskrider det sted, hvor bogstavet haa´ artikuleres samt maven, tarmen eller hovedets hulrum, og hvad enten det forvandler mad såsom maven eller ej såsom urinrøret. Dette gælder når man gør det frivilligt og velvidende om forbuddet og mens man husker, at man faster, således vil den, der spiser eller drikker i forglemmelse ikke bryde sin faste. (undtagen) når man synker (ens eget ublandede og rene (taahir) spyt, der stadig er inde i munden), for da bryder man ikke sin faste, dvs. så længe ens spyt ikke separeres fra munden, inden man synker det. Derudover skal det være ublandet og rent, så den, der synker sit spyt, der er blandet med et andet rent materiale eller sit spyt, der er tilsmudset med nadjaasah, får sin faste afbrudt. Til gengæld skader det ikke at indånde duft eller røgelse, da det indåndede ikke er et substans.
(Og desuden) påkræves der for fastens gyldighed (ikke at gå fra forstand,), således vil den fastende, der går fra sin forstand, (selv) når ens sindssygdom varer kun (et øjeblik,) få sin faste afbrudt, (samt) påkræves det (ikke at besvime hele dagen), således hvis ens besvimelse ikke varer hele dagen, da vil ens faste være gyldig, og ellers hvis man besvimer fra daggry til solnedgang, da vil den ikke være gyldig.
Dage på hvilke det er forbudt at faste
(Det er ugyldigt) og ej heller tilladt (at faste) dagene af (de to højtider) Al-Fitr og Al-Ad-ha, hvilke er henholdsvis den første i måneden shawwal og den tiende i måneden dhul-hidjjah. (og) Det er ej heller gyldigt at faste (Tashriq dagene), hvilke er de tre dage efter højtiden af Al-Ad-ha. (Ligeledes) er det ugyldigt at faste (den sidste halvdel af) måneden (sha^baan samt tvivlens dag,), hvilken er den tredivte af måneden sha^baan, når nogle blandt de, som begyndelsen af måneden Ramadaan ikke stadfæstes ved vidnesudsagnet af, meddeler at have set nymånen, (medmindre man forbinder den) dvs. fasten af den sidste halvdel af sha^baan (med dagene før), ved eksempelvis at faste den femtende af sha^baan og forbinder den med de efterfølgende dage, da er det tilladt (eller det var) dvs. ens faste på den sidste halvdel af sha^baan var (for en qadaa’,), dvs. for at faste dage som man har mistet, da er det tilladt eller det var for (nadhir) dvs. et helligt løfte (eller wird), hvilken er det, som man har til vane at faste frivilligt, (såsom den, der er vant til at faste mandage og torsdage) eller at faste hver anden dag, da kan man i så fald faste.
(Den, der ugyldiggør fasten af en dag i Ramadaan uden at have en gyldig grund for sin afbrydelse), og når ens afbrydelse af fasten var forekommet (ved samleje, begår en synd, og er øjeblikkeligt) dvs. lige efter ^eid, om man magter det, (pålagt at faste om samt betale en dhihaar bod, hvilken er at frigive en) muslimsk (slave,), der er rask og fri af hvad der svækker dennes evne til arbejde og erhvervelse, (er man ikke i stand til det,) dvs. at frigive, (da at faste to sammenhængende måneder,), hvor sammenhængen bliver brudt blot ved at bryde fasten en enkelt dag, og selv når der forligger en grund, (og er man ej heller i stand til det,) dvs. at faste, (da at bespise tres trængende,) eller fattige, (hvilket vil sige at give enhver af dem mulighed for at sætte sig i besiddelse af en mudd), af hvad det er gyldigt at betale som zakatul fitra, (af hvede eller andet – der er hovednæringsmidlet i det pågældende land. En mudd svarer til, hvad der fylder to mellemstore, samlede håndfulde), som førnævnt.
