Del - 19

Kapitel Pilgrimsrejse (Hadj)

Efter at forfatteren, må Allah være nådig med ham, afsluttede talen om fasten, startede han med at tale om hadj, hvilken er at opsøge al-ka^bah og derunder udføre nogle bestemte handlinger samt om al-^umrah, hvilken er at aflægge et besøg til al-ka^bah og derunder udføre nogle kendte handlinger. Han sagde:

Et afsnit

omhandlende en redegørelse af reglerne for hadj og ^umrah

(Det er pålagt at udføre hadj), hvilken er at opsøge al-ka^bah og derunder udføre de kendte handlinger (og ^umrah), hvilken er at aflægge besøg til al-ka^bah og derunder udføre de sædvanlige handlinger, dog er tidsrammen for denne pligt ikke fæstet med en bestemt frist, men har en udvidet udstrækning helt til døden, (én gang i livet) hver (for den muslim,), således er de ikke pålagt den oprindelig vantro, dvs. de påhviler ikke denne som en påbydende pligt i dette liv, (der er fri,), således er de ikke pligtige for den der slavebunden, (mukallaf,), dvs. den der har nået puberteten og er ved sin forstand, dermed er de ikke pålagt barnet eller den sindssyge, (der har råd til at rejse ud) til Makkah (og vende tilbage til sit hjemland), af forråd og hvad der hører dertil, men det er forudsat at (når det er tiloversblivende efter ens gæld,) selv hvis den var udskudt (samt passende logi), selv hvis det var et lejemål (og klæder samt) at det er tiloversblivende efter (underhold for dem,) som (denne er pålagt at forsørge), det være sig hustru, fattig fader, fattig moder eller lignende (under sin tur) til hadj og ^umrah (og retur) samt sit ophold der.

Pilgrimsrejsens søjler

(Søjlerne for hadj er seks:)

1.     (den første er al-ihraam, hvilken er) hensigten om at påbegynde pilgrimsfærden, og måden dette gøres på er (ved at sige i ens hjerte: ”Jeg påbegynder hadj’s) om man f.eks vil udføre hadj (eller) jeg påbegynder (^umrah’s handlinger”,) om man vil udføre ^umrah, dog er det også tilladt at man udfører en hensigt om at sammenføje dem.

2.     den anden søjle blandt hadjs søjler er (at opholde sig på ^Arafah bjerget) dvs. at befinde sig på et hvilket som helst sted derpå indenfor tidspunktet (fra solen på ^arafah dagen), hvilken er den 9. dag i måneden dhul hidjdjah, (aftager fra sit højeste punkt) dvs. solens kulmination (indtil daggryet på ^Idul ad-ha dagen), dvs. daggryet på den 10. dag i måneden dhul hidjdjah.

3.     (den tredje er at gå rundt om Al-Ka^bah (tawaf)) syv gange. At-tawaafs tid begynder efter midnat[1] på natten til den tiende i måneden dhul hidjdjah.

4.     (den fjerde er at vandre mellem) bjerget (As-Safa og) bjerget (Al-Marwah syv gange), hvor man begynder ved As-safa og slutter ved Al-marwa, og vandringen skal foretages (fra det ene grænseområde til det andet), hvilket er varetegnet som blev fastsat ved både As-safa og Al-marwa, for at markere det sted, som man skal nå for at ens vandring skal være gyldig, disse er nedlagt i vore dage og er blevet erstattet med andre tegn.

5.     (den femte er at barbere (halq)), hvilket er at rage hår af med en barberkniv, (eller klippe ens hår (taqsir)) hvilket er at klippe tre eller flere hår dog uden ragning. Tiden for dette begynder efter midnat på natten til den tiende i måneden dhul hidjdjah.

6.     (den sjette er at overholde rækkefølgen i de fleste af søjlerne), således skal al-ihraam komme foran alle søjler samt at udskyde tawaaf og kronragning eller klipning efter opholdelse på ^Arafah bjerget.

(Disse), dvs. de ovennævnte søjler (med undtagelse af opholdet) på ^Arafah (er også søjler for ^umrah), derved konstateres der at al-^umrahs søjler er fem, hvilke er ihraam, tawaaf, vandring, kronragning eller klipning og rækkefølge.

(Disse søjler har nogle forpligtelser og betingelser, som der skal) af den pilgrimsrejsende ved hadj eller ^umrah (drages omsorg for.) for at ens handling skal være gyldig. Eksempler derpå er at (Iblandt betingelserne for tawaaf er at tilbagelægge en afstand,) der er fastsat af lovgivningen, (hvilken er) at gå rundt om Al-Ka^bah startende (fra den sorte sten og tilbage til den, syv gange, og desuden er blandt dens betingelser at tildække al-^awrah samt at-taharah) fra de to hændelser præcis som i bønnen, (holdende al-Ka^bah ved sin venstre skulder) under sin tawaaf (uden at vende sit bryst eller sin ryg mod den), men går fremad.

En vigtig note: det er ugyldigt at udføre vandring (sa^iy) i den nye vandringsrute, der viger fra de grænser sat fast af Allahs sendebud, må Allah hæve hans rang, til vandring. An-Nawawiy sagde under afsnitet om måden at udføre hadj og ^umrah på, i kapitlet om hadj i bogen Al-Madjmou^: ”En note: Ash-Shaafi^iy og de lærde i vores retskole sagde: ”Det er ikke tilladt at vandre i en anden rute end vandringens, så hvis man vandrer bagved vandringsrute eksempelvis på Al-^Attaarins sti eller en anden, da vil ens vandring ikke være gyldig, idet vandring har en fastsat rute, som det ikke er gyldig at udføre på et andet sted, ligesom tawaaf”.

Efter at forfatteren afsluttede talen om søjlerne for al-hadj og al-^umrah, gik han i gang med at tale om forbuddene ved ihraam, og da sagde han, må Allah være nådig med ham:

Forbuddene ved Ihraam

Det er forbudt for den, der har udført en hensigt om at påbegynde handlingerne for pilgrimsrejsen), det være sig hadj eller ^umrah otte ting:

1.     Den første er (at påføre sig duft), dvs. at anvende det, der ofte opsøges pga. dets duft såsom moskus, på ens tøj eller krop, hvad enten det var et han- eller hunkøn, og der pålægges derved en bod.

2.     Den anden er (at smøre hovedet eller skægget), for den der er påbegyndt pilgrim, (med olivenolie,) olie, ghee, smør, (bivoks eller fedt). Derimod er anvendelse deraf til andre formål, såsom mad, ikke forbudt med mindre det var parfumeret.

3.     Den tredje er (at afkorte negle) fra en hånd eller en fod (eller fjerne hår) fra ens hoved eller andet.

4.     Den fjerde er (at have kønsakt) i en skede eller i en tarmåbning (eller forspil), det være sig kys med lyst, at kigge med lyst eller berøring med lyst selv med en barrier.

5.     Den femte er (at indgå en ægteskabskontrakt) for sig selv eller andre såsom ens datter, og den vil ikke være gyldig.

6.     Den sjette er (at gå på jagt efter spiselige vilde landdyr) dvs. at efterstræbe og være efter det selv via køb, i modsætning til de, der ikke er spiselige, havdyr eller husdyr.

7.     Den syvende er (for en mand), der er påbegyndt en pilgrimsfærd, (at tildække sit hoved) med hvad der sædvanligvis anses som et dække såsom en hue (eller at bære omsluttende,) tøj for hele kroppen eller en del deraf (syet,) dvs. det som omslutning opnås ved syning såsom en kjortel (filtet tøj eller lignende).

8.     Den ottende er (for en kvinde at tilsløre sit ansigt) med hvad der anses som et dække (eller at bære handsker), dvs. en beklædningsgenstand til at trække over hånden og som beskytter mod kulde.

(Den, der) er påbegyndt hadjs handlinger og som (foretager sig et af disse forbud, begår en synd og er pålagt en bod (fidyah).), hvis man gør dette bevidst, frivilligt og velvidende om forbuddet deraf. (Dog gælder der yderligere for samleje,) dvs. ud over de ovennævnte, når det forekommer inden den første tahallul[2] (fordærvelsen,) af den pilgrimsfærd, som man er i gang med, det være sig hadj eller ^umrah, (pligten om øjeblikkeligt at valfarte om), dvs. at gøre hvad man har fordærvet om, (samt at fuldføre den ugyldiggjorte) pilgrimsfærd. (Således er den, der fordærver) eksempelvis (sin hadj ved samleje, pålagt at fortsætte og ikke afbryde den samt at valfarte den om det efterfølgende år), derimod er den, der fordærver en ^umrah, pålagt at færdiggøre den, og når man har fuldført dens handlinger, går man i gang med at gøre den om uden forsinkelse.

Pilgrimsrejsens waadjibaat (krav)

Efter at forfatteren, må Allah være nådig med ham, har afsluttet talen om forbuddene ved ihraam, gik han i gang med at tale om pilgrimsfærdens waadjibaat, og der menes med al-waadjib i kapitlet om hadj, hvad der kan kompenseres med slagtning af dyr og som al-hadj ikke fordærves ved udeladelse af. Han sagde:

(Det er waadjib) i både hadj og ^umrah:

1.     (At udføre hensigten til ihraam fra al-miqaat, hvilken er det sted der er fastsat af profeten, må Allah hæve hans rang, hvorfra hensigten skal udføres,), og den er for andre end Makkahs folk fem steder, (såsom området kaldet Dhul-Hulayfah), der er kendt nu om dage under navnet Aabaar ^Aliy, der er al-miqaat (for Al-Madinah’s folk og de, der følger samme rute) af andre end dens eget folk.

2.     (og ved hadj) alene og ikke ved ^umrah for den pilgrimsrejsende (at opholde sig i Muzdalifah.), hvor man mener med opholdet her, at den pilgrimsrejsende passerer noget af dens jord efter midnat på ^eid nat, selv et øjeblik. (Dette er ifølge én udtalelse) fra imam Ash-Shafi^iy, og ifølge en anden udtalelse er dette sunnah, og derved er der ingen synd eller bod med slagtning ved udeladelse deraf.

3.     Endvidere er det waadjib for den pilgrimsrejsende (at opholde sig i Mina,), hvor man mener med opholdet her at man tilbringer de meste af tre tashriqs nætters tid på Minas jord, om man ikke forlader Mina inden solnedgang på den anden af tashriqs dage, i så fald vil opholdet i Mina i den tredje dag bortfalde, (ifølge én udtalelse) fra imam Ash-Shafi^iy, må Allah beære ham, og ifølge en anden udtalelse fra ham er opholdet i Mina sunnah, og derved er der ingen synd eller bod med slagtning ved udeladelse af.

4.     Og det er også waadjib (at kaste småsten på Djamratul ^Aqabah på slagtedagen) med syv småsten, og tiden derfor begynder ved midnat og strækker sig til den sidste af tashriqs dagene.

5.     Ligeledes er det waadjib (at kaste småsten i de tre djamaraat), hver med syv sten for hver dag (på tashriqs dagene), efter at solen har passeret sit højeste punkt. Man udfører det i følgende rækkefølge sådan at man starter ved den djamrah der ligger efter Al-Khayfs moské og dernæst det efterfølgende og så det efterfølgende. Man har lov til at udskyde kastning fra den første og den anden dag helt til den tredje.

6.     Endvidere er det waadjib (at udføre afskeds-tawaaf ifølge én udtalelse fra retsskolen), hvor det er sunnah ifølge en anden udtalelse.

(Den, der ikke fuldfører disse seks handlinger,) der ellers hører til waadjibaat og ikke til søjlerne og derfor (ugyldiggør ikke sin Hadj, men derimod synder og er pålagt at betale en bod (fidyah) i modsætning til) den der udelader nogen af (de føromtalte søjler, for hvilken Hadj er ugyldig uden, således vil udeladelse deraf) dvs. af søjlerne (ikke kunne kompenseres af blod, dvs. slagtning af et får).

(Jagt i de to haram), dvs. de hellige områder i Makkah og Al-Madinah (samt disses planter er forbudt), således er det ikke tilladt at klippe eller plukke planter, og dette forbud gælder (for hver muhrim eller halal.), dvs. den der ikke er påbegyndt hadj handlinger. (Ved overtrædelsen deraf i Makkah gælder der ydermere) dvs. ud over hvad der gælder i Al-Madinah, (forpligtelsen af betaling af en bod (fidyah),) ved både jagt og planter, (således er en fidyah ved jagt i Al-Madinahs haram eller ved plukning af dens planter, ikke pålagt, og hvor) grænsen for (Al-Madinahs haram er området mellem bjerget ^Ayr og bjerget Thawr).

Vigtig note: at aflægge et besøg hos profetens grav, må Allah hæve hans rang, er en sunnah og en prisværdig praksis ifølge de lærdes konsensus, hvad enten den besøgende var blandt Al-Madinahs indbyggere eller ej, og hvad enten man var en pilgrimsrejsende eller ej. Dette bekræftes af den gældende praksis blandt muslimerne, forgængere såvel som efterfølgere, og der er opnået konsensus blandt dem om lovligheden af denne praksis. Derom er der blevet berettet mangfoldige udtalelser, heriblandt Ad-Daaraqutniys udtalelse: ”Den, der besøger min grav, gør sig fortjent min forbøn”, der er klassificeret af Al-Haafidh As-Subkiy og Al-Haafidh Al-^Alaa´iy og andre som værende autentisk.