Del - 20

Kapitel Kontrakter

Efter at have afsluttet tale om kapitlet om hadj, gik forfatteren i gang med at tale om kontrakter, og da sagde han, må Allah være nådig med ham: 

Et afsnit

omhandlende en redegørelse af vigtigheden af at drage omsorg for det tilladte og afholdelse fra det forbudte samt at have kendskab til reglerne for salg og andre typer af aftaler

 

Lad det være bekendt, at (det påhviler enhver muslim, der er mukallaf,) dvs. den der har nået puberteten og er ved sin forstand, (ikke at begynde på noget, før denne er bekendt med, hvad Allah har gjort tilladt og forbudt derom, for Allah, være ophøjet, har påbudt dvs. pålagt os) og befalet os (nogle ting,) og har forbudt os andre ting, (som vi uomgængeligt skal varetage.) Dette realiseres ved at indhente den grundlæggende viden i religionen, at udføre forpligtelserne samt at afstå fra samtlige forbud. (Allah gjorde salget (Al-bay^) tilladt og forbød ar-riba.), derfor er vi pålagt at varetage det. (Den islamiske lovgivning (Shar^) begrænsede dette salg), som Han beskrev som værende tilladt, (med bestemt artiklen - et), dvs. hvad der refererer til noget føromtalt for at indikere at det salg, som Allah har gjort tilladt er det specifikke salg, hvis lovlighed i lovgivningen er kendt, ligesom det er fremkommet i Allahs udtalelse:

وَأَحَلَّ اللهُ الْبَيْعَ وَحَرَّمَ الرِّبَا

[Wa ahallallaahul-bay^a wa harramar-riba]

hvilket betyder: ”Allah gjorde salget tilladt og forbød ar-riba[1]”. (Eftersom ikke et hvilket som helst salg er tilladt, på nær det) salg, (der opfylder de respektive søjler og betingelser, skal der dermed uomgængeligt tages hensyn dertil), for ikke at falde i synd. (Således skal den, der vil indgå en aftale om salg eller køb,) eller andre aftaler (skaffe sig viden derom,) dvs. om disses søjler og betingelser, (ellers kommer man til at opæde riba,) dvs. begå synden riba, (om man ville det eller ej), og om det var med eller uden overlæg. (Allahs sendebud, sallallahu ^alayhi wa sallam, sagde: ”Den pålidelige handelsmand), hvilken er den forretningsmand, som drager omsorg om Allahs dom i sin forretning og afstår derved fra forræderiskhed, snyd, vildledning samt andre synder, (vil på dommedag blive samlet med profeterne, de sanddru (siddiqin) og martyrerne”.), berettet af At-Tirmidhiy. (Dette) særegen og denne dydighed, som profeten, må Allah hæve hans rang, omtalte den troværdige handelsmand med, (er pga. hvad denne møder i kampen mod sit ego og sin drift samt ved at underkue det,) dvs. sit ego, (for at udføre kontrakter i overensstemmelse med den islamiske lovgivning. Ellers) hvis man ikke overholder det i sin handel, (er der ikke lagt skjult på, hvad Allah har truet dem, der forser sig mod), dvs. overtræder, (grænserne) af den strenge straf.

(Ligeså gælder der for de øvrige typer af kontrakter, det være sig idjaarah (lejemål)), hvilket er at overdrage ejerskab af en mobaah (tilladt) nyttighed mod en kompensation bibeholdende dens substans under særlige forhold, (qiraad (forretningsfuldmagt)), hvilken er personens fuldmagt og tilladelse til en anden at drive en eller anden type forretning med ens penge mod at dele fortjenesten indbyrdes, (rahn (pantlån)), hvilket er at stille en pengeværdi som et dokument mod et lån som sikkerhed for at kunne få lånet dækket, i tilfælde af at tilbagebetalingen ikke finder sted, (wakaalah (fuldmagt)), hvilken er at give nogen en bemyndigelse til at handle på en bestemt måde og som denne skal gøre i ens levetid, (wadii^ah (forvaring)), hvilken er hvad der placeres hos ikke-ejere for at opbevare det, (^aariya (udlåning)), hvilken er at give nogen lov til at drage nytte af noget bibeholdende dets substans, (sharikah (partnerskab)), hvilket er en aftale, der indebærer stadfæstelse af retten til noget for to eller flere personer uden nogle begrænsninger, (musaaqaat (vandingsaftale)), hvilken er at aftale med en person om pleje af træer såsom vanding mod en del af høsten, samt andre typer af aftaler og kontrakter, (derfor skal der dermed uomgængeligt) indhentes viden om reglerne dertil for den, der vil praktisere dem samt at der (tages hensyn til deres betingelser og søjler), som de lærde har gjort rede for i deres værker, må Allah belønne dem alt godt for det.

(Derudover kræver ægteskabskontrakten større sikkerhed og omhu), eftersom der bør tages ekstra højde for ægteskab frem for alt andet (i agtpågivenhed mod hvad der medfølger) og forgrenes (ved forsømmelse af det) af fordærvelse af kontrakten, der fører til mangfoldige velkendte konsekvenser.

(Den ærværdige Qur’an henviste til) alt (dette i Allahs udtalelse) i Surat at-Tahrim, vers 6:

يَا أَيُّهَا الَّذِينَ ءامَنُوا قُوا أَنفُسَكُمْ وَأَهْلِيكُمْ نَارًا وَقُودُهَا النَّاسُ وَالْحِجَارَةُ

[Ya Ayyuhal ladhiina aamanu qou anfusakum wa ahliikum naara

waqouduhan naasu wal hidjaarah]

 

(hvilket betyder: ”I rettroende, beskyt jer selv og jeres familier mod helvedets ild, hvis brænde er mennesker og sten”[2]).

Vor mester ^Aliy, må Allah beære ham, sagde: ”Belær jer selv og jeres familier godhed[3]”, hvilket opnås ved at man selv lærer samt lærer sin familie om religionens lære. Den hæderlige lærde der tilhører efterfølgerne, (^Ataa’) Ibn Abi Rabaah, (må Allah beære ham, sagde) under redegørelse af undervisningsforsamlinger, der er rost i nogle udtalelser: ”Det er forsamlinger omhandlende det tilladte og det forbudte” og ydermere i en anden version: (”At lære hvordan du beder og hvordan du faster, hvordan du sælger og) hvordan du (køber, samt hvordan du gifter dig og hvordan du skiller dig[4]).

 



[1] Surat Al-Baqarah, vers 275.

[2] Surat At-Tahriim, vers 6.

[3] Berettet af Al-Hakim i bogen Al-Mustadrak.

[4] Berettet af Al-Khatib Al-Baghdadiy i bogen Al-Faqiih wal Mutafaqqih, Al-Kutub Al-^Ilmiyyah forlag, 2. udgave 1400 e.e. (1/13).

Related Articles