Den Islamiske Dannelse - En serie religionslektioner for grundskolen - Grundbog 5.-6. Klasse
Kapitlet om troen
Troen på Gud og Hans sendebud
إِنَّمَا المُؤمِنونَ الَّذينَ ءامَنوا بِاللَّهِ وَرَسولِهِ ثُمَّ لَم يَرتابوا
Hvilket betyder: ”De troende er dem, der tror på Allah og Hans sendebud, uden at nære tvivl herom”.
Det er en pligt at tro, og at tro er at have en fast overbevisning i hjertet. Man skal tro på, at Gud har eksisteret i al evighed før alt andet, og at ingen anden fortjener tilbedelse end Ham, og at Han er Skaberen af alt eksisterende.
Gud (være ophøjet) er beskrevet med fuldkomne egenskaber, der passer for Ham, og er fri for egenskaber, der er ufuldkomne. Han skabte samtlige steder, Han har dermed ikke brug for nogen af dem. Han eksisterer uden at være i et sted.
Han (være ophøjet) sendte profeterne og sendebudene for at vejlede menneskene. Den første af dem var vor mester Adam (fred over ham), og den sidste var vor mester Muhammad (må Gud ophøje og frede ham), og Han åbenbarede for nogle af dem nogle bøger, der kaldes: De Himmelske Bøger.
Det er også en pligt at tro på alt det, vor mester Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) kom med, samt alt, hvad han fortalte, ville ske i fremtiden både i denne verden og på Dommedag. Vi skal også tro på, at han er blevet sendt til samtlige mennesker og djin.
4
Islam
﴿ وَمَن يَبتَغِ غَيرَ الإِسلٰمِ دينًا فَلَن يُقبَلَ مِنهُ وَهُوَ فِى الأاخِرَةِ مِنَ الخٰسِرينَ ﴿85﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Den, der antager en anden religion end Islam, vil ikke få den godkendt”.
Islam er den eneste religion, Gud accepterer fra Sine skabninger, og Han har beordret dem til at følge den.
Profeten Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
Islam er bygget på fem (sager):
- 1 - Vidnesbyrdet om at der ikke er en anden guddom end Gud, og at Muhammad er Guds sendebud.
- 2 - Opretholdelse af bønnen.
- 3 - Betaling af Zakah.
- 4 - Pilgrimsrejse.
- 5 - Faste måneden Ramadan.
(Al-Bukhariy og Muslim)
Islam og den rette tro er uadskillelige. Imam Abu Hanifah sagde: “Der kan ikke være rettro uden Islam, eller Islam uden rettro, for de er som ryg og mave”
Islam og den rette tro er, at erklære med ord og tro i hjertet vidnesbyrdet om, at der ikke er en anden guddom end Gud, og at Muhammad er Guds sendebud.
En muslim vil ikke kunne være fuldkommen troende uden at udføre forpligtelserne og afstå fra synderne. Til gengæld vil den, der tror på Gud og Hans sendebud, men begår store synder, kaldes en syndig muslim eller en ufuldkommen troende.
6
Gud er Én uden en partner
﴿ فَاعلَم أَنَّهُ لا إِلٰهَ إِلَّا اللَّهُ وَاستَغفِر لِذَنبِكَ وَلِلمُؤمِنينَ وَالمُؤمِنٰتِ وَاللَّهُ يَعلَمُ مُتَقَلَّبَكُم وَمَثوىٰكُم ﴿19﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Vid, at der ikke er en anden guddom end Gud”.
Gud (være ophøjet) er beskrevet med “Enehed”, og det betyder, at Han er Èn uden nogen partnere, og at Han eksisterer uden begyndelse og uden slutning. Og Han er Guddommen, Der fortjener tilbedelse, mens alt andet end Ham ikke fortjener nogen som helst tilbedelse.
Gud (være ophøjet) har ikke brug for nogen af Sine skabninger, mens alle skabningerne har brug for Ham. Så der er ingen anden skaber for universet end Ham, ingen egentlig forsyner end Ham, og der er ingen anden guddom end Ham.
Gud (være ophøjet) er beskrevet med fuldkomne egenskaber, der passer for Ham fx Viden, Magt og Vilje. Og Han er fri for ufuldkomne egenskaber, såsom uvidenhed, magtesløshed og beliggenhed.
لَيسَ كَمِثلِهِ شَيءٌ وَهُوَ السَّميعُ البَصيرُ
Hvilket betyder: ”Der er absolut intet, der er Ham lig, og Han er Den Althørende, Altseende.””.
Ahmad ibn Hanbal og Dhun-Nun Al-Misriy sagde: “Hvad du end forestiller dig i fantasi, er Gud ulig det”
8
Den bedste handling
Profeten Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) sagde: “Den bedste handling er troen på Gud og Hans sendebud” (Al-Bukhariy)
Det allerbedste, mennesket kan gøre, er at tro på Gud og Hans sendebud Muhammad. Den, der ikke tror på Gud og Guds sendebud, er ikke muslim.
Den ikke-muslims handlinger bliver ikke godkendt af Gud (være ophøjet). Hvis han giver noget af sine penge til de fattige eller hjælper de forældreløse eller enker, vil Gud (være ophøjet) ikke belønne ham på Dommedag. Det er fordi, at de gode gerninger, som man gør såsom bøn, pilgrimsrejse, faste og Zakah, ikke bliver godkendt af Gud uden den rette tro på Ham og på Hans sendebud (må Gud ophøje og frede ham).
وَمَن يَكْفُرْ بِالإِيمَانِ فَقَدْ حَبِطَ عَمَلُهُ
Hvilket betyder: ”Den, der fornægter troen, får sine gode gerninger slettet”.
Den rette tro er en kæmpestor gave, fordi den, der dør som troende, vil komme i Paradis og blive der for evigt.
10
Profeterne (må Gud ophøje og frede dem)
Guds sendebud (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Det bedste, jeg og profeterne før mig har sagt, er: Der er ingen anden guddom end Gud” (Malik og at-Tirmidhiy)
Gud (være ophøjet) sendte sendebudene og profeterne med monoteismen og den rette tro, hvilket vil sige religionen islam. Islam er den religion, Gud beordrede os til at følge, og der er ingen anden sand religion end den, derfor var alle profeter muslimer.
Alle profeter tilbad Gud, aldrig i deres liv tilbad de et idol, sol eller planet. Det gælder fra den første af dem, Adam, til den sidste, Muhammad (må Gud ophøje og frede dem).
Alle profeter sagde: “Der er ingen anden guddom end Gud”
Du^a´- Bøn
اللَّهُمَّ تَوَفَّنَا عَلَى الإيِمَانِ وَاجْعَلْنَا مِنْ أَهْلِ الْجَنَّةِ
Allahumma tawaffana ^alal iman wadj^alna min ahlil djannah Herre, lad os dø som muslimer, og lad os være blandt Paradisets folk
12
Profeternes egenskaber
﴿ وَإِسمٰعيلَ وَاليَسَعَ وَيونُسَ وَلوطًا وَكُلًّا فَضَّلنا عَلَى العٰلَمينَ ﴿86﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Enhver af dem har Gud ophøjet over alle skabningerne”.
Gud (være ophøjet) skabte profeterne og gjorde dem til de bedste skabninger, dermed er de bedre end englene og samtlige andre mennesker. Gud udstyrede dem med god moral og de smukkeste egenskaber. De hverken løj, snød, stjal, drak alkohol eller begik vantro. Profeterne fra Adam til Muhammad (må Gud ophøje og frede dem) er de bedste af Guds skabninger.
En muslim tror ikke på, at mennesket stammer fra aber, fordi vor mester Adam (fred over ham) var det første menneske, og han havde en smuk skikkelse, et smukt udseende og en smuk stemme. Og han talte med en tydelig og forståelig tale.
Profeten (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Gud sendte ikke en profet, uden at han havde smuk skikkelse og smuk stemme, og jeres profet er den med den smukkeste skikkelse og den smukkeste stemme”
(Imam Ahmad)
13
Muhammad, Guds sendebud (må Gud ophøje og frede ham)
﴿ وَما أَرسَلنٰكَ إِلّا رَحمَةً لِلعٰلَمينَ ﴿107﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Og Vi har ikke sendt dig som andet end nåde for verdnerne”.
Gud (være ophøjet) sendte vor mester Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) til alle mennesker for at forkynde dem om at enfoldiggøre Gud og ikke tilbede andre Ham samt om at afstå fra idoltilbedelse, da idoler hverken gavner eller skader, og for at få folk ud af vantroens buldermørke og ind i troens lys.
Guds sendebud beordrede folk til at bevidne, at der ingen anden guddom end Gud er, og at Muhammad er Guds sendebud. Og han beordrede dem til at udføre pligterne og afstå fra synderne. Han fortalte dem, at den, der dør som troende, vil komme i Paradis og forblive der for evigt, og at den, der dør som ikke-muslim, aldrig vil komme i Paradis.
Du^a´- Bøn
اللَّهُمَّ إِنِّي أَصْبَحْتُ (وَيَقُولُ عِنْدَ الْمَسَاءِ: اللَّهُمَّ إِنِّي أَمْسَيْتُ) أُشْهِدُكَ وَأُشْهِدُ حَمَلَةَ عَرْشِكَ وَمَلاَئِكَتَكَ وَجَمِيعَ خَلْقِكَ أَنَّكَ أَنْتَ اللهُ لاَ إِلَهَ إِلاَّ أَنْتَ وَحْدَكَ لاَ شَرِيكَ لَكَ وَأَنَّ مُحَمَّدًا عَبْدُكَ وَرَسُولُك
Allahumma inni asbahtu/(amsaytu) ush-hiduka wa ush-hidu hamalata ^arshika wa mala´ikataka wa djami^a khalqika annaka antallah la ilaha illa anta wahdaka la sharika laka wa anna Muhammadan ^abduka wa rasuluk
Herre, jeg kom til morgenen/(aftenen), og jeg bevidner for Dig og for tronbærerne, Dine engle og samtlige skabninger, at Du er Gud, Der er ingen anden guddom end Dig, Du er den Ene, Der ingen partner har, og at Muhammad er Din skabning og sendebud.
14
De ærede engle
﴿ يٰأَيُّهَا الَّذينَ ءامَنوا قوا أَنفُسَكُم وَأَهليكُم نارًا وَقودُهَا النّاسُ وَالحِجارَةُ عَلَيها مَلٰئِكَةٌ غِلاظٌ شِدادٌ لا يَعصونَ اللَّهَ ما أَمَرَهُم وَيَفعَلونَ ما يُؤمَرونَ ﴿6﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”De er aldrig ulydige mod Gud i Hans befalinger, og de gør alt, hvad Gud pålægger dem”.
Englene er legemer, Gud har skabt af lys. De er hverken han- eller hunkøn, de hverken spiser, drikker eller sover, og de adlyder Gud i alt, hvad Han befaler dem at gøre. Alle engle er troende, retskafne og gudfrygtige skabninger.
Englenes antal er større end menneskenes, og de bor i himlene, og de har forskellige opgaver. Blandt de overordnede engle er Gabriel, Mika´il, Israfil og ^Azra´il. Vor mester Gabriel er den bedste engel, og blandt hans opgaver er at stige ned med åbenbaringer for profeterne. Vor mester ^Azra´il skal udtage sjæle og vor mester Mika´il har ansvaret for regn og afgrøder. Vor mester Israfil skal blæse i hornet på Dommedag.
En muslim elsker samtlige engle og gør ikke nar ad dem, og han bander heller ikke ad dem.
16
De himmelske bøger
Gud (være ophøjet) åbenbarede nogle himmelske bøger for nogle af sendebudene for at vejlede menneskene og retlede dem til det, der glæder dem og gavner dem på Dommedag.
Antallet af de himmelske bøger er så stort som 104, men de mest kendte er fire. De er:
- Az-Zabur – Davids skrifter. Den blev åbenbaret for vor mester David (fred over ham) på hebræisk.
- Den ægte Tora. Den blev åbenbaret for vor mester Moses (fred over ham) på hebræisk.
- Det ægte Evangelium. Det blev åbenbaret for vor mester Jesus (fred over ham) på assyrisk.
- Koranen. Den blev åbenbaret for vor mester Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) på arabisk, hvilken er den bedste og sidste himmelske bog.
Du^a´- Bøn
رَبَّنَا لاَ تُزِغْ قُلُوبَنَا بَعْدَ إِذْ هَدَيْتَنَا وَهَبْ لَنَا مِنْ لَدُنْكَ رَحْمَةً إِنَّكَ أَنْتَ الْوَهَّاب
Rabbana la tuzigh qulubana ba^da idh hadaytana wa hab lana min ladunka rahmatan innaka antal-Wahhab.
Vorherre, vildled ikke vores hjerte efter Du har vejledt os, og skænk os nåde fra Dig, Du er Giveren.
17
Den yderste dag
Den yderste dag er Dommedag. Den begynder med, at folk kommer ud af deres grav, når vor mester Israfil blæser i hornet. De kroppe, der nedbrydes af jorden, vil Gud (være ophøjet) genopbygge, som de var og give dem sjælen tilbage.
Alle bliver samlet på en anden jord end denne for at aflægge regnskab. Den anden jord kaldes “Den udskiftede jord”, og den har ikke nogen bjerge eller nogen have.
Deres handlinger bliver vejet på Vægten, der har to vægtskåle – en til de gode handlinger og en til synderne. Ikke-muslimen har ingen hasanat den dag, så hans ene vægtskål vil være tom.
Gud (være ophøjet) vil lade de retskafne troende komme i Paradis uden straf. Derudover vil en del af de syndige muslimer blive tilgivet og komme i Paradis uden straf, mens en anden del af dem straffes af Gud for en tid, før Han senere lader dem komme i Paradis. Ikke-muslimer kommer aldrig i Paradis.
18
Troen på skæbnebestemmelsen
Gud (være ophøjet) har skabt samtlige skabninger både de smukke og de grimme, de søde og de sure, de gode og de onde. Gud skabte mennesket og dets handlinger. De gode af disse handlinger vil være med Guds kærlighed, skabelse og tilfredshed, og de onde af disse handlinger vil ikke være med Guds kærlighed og tilfredshed.
Alt det, der sker i universet af godt eller ondt, sker med Guds Vilje, Skæbnebestemmelse og Viden.
Guds sendebud (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Det, Gud vil have, vil være, og det, Gud ikke vil have, vil ikke være” (Abu Dawud)
Alt det, Gud (være ophøjet) vil have skal være, vil blive til, og det, Gud (være ophøjet) ikke vil have skal være, vil aldrig blive til.
19
Kapitlet om Tilbedelserne
Wudu´
Allah, være ophøjet, siger:
﴿ يٰأَيُّهَا الَّذينَ ءامَنوا إِذا قُمتُم إِلَى الصَّلوٰةِ فَاغسِلوا وُجوهَكُم وَأَيدِيَكُم إِلَى المَرافِقِ وَامسَحوا بِرُءوسِكُم وَأَرجُلَكُم إِلَى الكَعبَينِ وَإِن كُنتُم جُنُبًا فَاطَّهَّروا وَإِن كُنتُم مَرضىٰ أَو عَلىٰ سَفَرٍ أَو جاءَ أَحَدٌ مِنكُم مِنَ الغائِطِ أَو لٰمَستُمُ النِّساءَ فَلَم تَجِدوا ماءً فَتَيَمَّموا صَعيدًا طَيِّبًا فَامسَحوا بِوُجوهِكُم وَأَيديكُم مِنهُ ما يُريدُ اللَّهُ لِيَجعَلَ عَلَيكُم مِن حَرَجٍ وَلٰكِن يُريدُ لِيُطَهِّرَكُم وَلِيُتِمَّ نِعمَتَهُ عَلَيكُم لَعَلَّكُم تَشكُرونَ ﴿6﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”I troende, når I rejser jer op for at bede, så vask jeres ansigt og hænder til albuerne, stryg jeres hoved, og vask fødderne til anklerne”.
Wudu´ har seks søjler:
- Hensigten i hjertet ved vask af ansigtet. Man siger i hjertet for eksempel: Jeg har til hensigt at lave wudu´.
- At vaske hele ansigtet fra hårgrænsen til hagespidsen og fra øre til øre.
- At vaske hænder og underarme fra fingerspidserne til og med albuerne.
- At stryge over noget af hovedet.
- At vaske fødderne til og med anklerne.
- At overholde denne rækkefølge.
Blandt wudu´s ønskeligheder er:
- At sige ”Bismillah”
- At børste tænder med siwak
- At vaske hænder allerførst
- At skylle munden
- At skylle næsen
- At stryge over hele hovedet
- At stryge over indersiden og ydersiden af ørerne med egnet vand
- At massere mellem fingre og tæer
- At starte med højre
- At vaske tre gange
- At massere
- At vaske i ét stræk, dvs. at vaske den næste kropsdel inden den forrige kropsdel tørrer
21
Wudu´s afbrydelser
Blandt det, der afbryder wudu´, er at:
- urin, afføring eller luft kommer ud af en.
- sove på ryggen, maven eller på højre eller venstre side.
- berøre et menneskes kønsdel eller ringmuskel med bar håndflade.
- blive sindssyg eller besvime.
Den, hvis wudu´ er afbrudt, må ikke bede, før han har lavet en ny wudu´.
Uønskeligheder ved wudu´:
- At starte med venstre i stedet for højre
- At vaske mere end tre gange
- At tale under wudu´ med undtagelse af god tale fx at lovprise Gud.
- At bruge for meget vand
23
Renselse
At gøre sig ren efter toiletbesøg
إِنَّ اللهَ يُحِبُّ التَّوَّابِينَ وَيُحِبُّ الْمُتَطَهِّرِينَ
Hvilket betyder: ”Gud elsker dem, der angrer, og dem, der udfører taharah”.
Det er en pligt at udføre renselse efter alle våde urenheder fra kønsdelen og endetarmsåbningen såsom urin og afføring.
Det er nok, når man udfører renselse efter afføring, at man med højre hånd hælder rensende vand over stedet, der er urent, og masserer med venstre hånd, indtil stedet er rent. Og ved renselse efter urin ved at hælde vand over stedet, der er urent, indtil stedet er rent. Det er ikke gyldigt at tage vand med hånden og massere det urene område uden at hælde vand, idet dette spreder urenheden.
Hvis man urinerer eller affører, og derefter udfører wudu´ uden at udføre renselse, da er ens bøn ugyldig.
Bemærkning
Renselse er ikke pligtig efter udgang af maveluft.
24
Kaldet til bøn
Adhan - Det første kald
Når tiden er indtrådt for en bøn, er det ønskeligt, at en af muslimerne kalder højt til, at man udfører bøn. Dette første kald hedder Adhan, og det består af en række arabiske udtryk:
Allahu akbar Allahu akbar. Allahu akbar Allahu akbar.
Ashhadu alla ilaha illallah. Ashhadu alla ilaha illallah.
Ashhadu anna Muhammadar rasulullah. Ashhadu anna Muhammadar rasulullah.
Hayya ^alassalah. Hayya ^alassalah.
Hayya ^alalfalah. Hayya ^alalfalah.
Allahu akbar Allahu akbar.
La ilaha illallah.
Gud er større end alle andre i status (siges 4 gange)
Jeg bevidner, at der ikke er en anden guddom end Gud (2 gange)
Jeg bevidner, at Muhammad er Guds sendebud (2 gange)
Kom til bønnen (2 gange)
Kom til succes (2 gange)
Gud er større end alle andre i status (2 gange)
Der er ingen anden guddom end Gud (1 gang)
I kaldet til morgenbøn tilføjer kalderen, efter han siger Hayya ^alalfalah for anden gang:
Assalatu khayrun minan-nawm, assalatu khayrun minan-nawm
Bønnen er bedre end søvn (2 gange)
Iqamah - Det andet kald
Når kalderen er færdig med kaldet, og folk har samlet sig for at udføre den forpligtede bøn, kan en af dem stå op og vende sig mod Kabaen og kalde folk til at rejse sig for at påbegynde bønnen. Han siger ud i ét stræk på arabisk:
Allahu akbar Allahu akbar.
Ashhadu alla ilaha illallah.
Ashhadu anna Muhammadar rasulullah.
Hayya ^alassalati hayya ^alal falah.
Qadi qamatis-salatu qadi qamatis-salah.
Allahu akbar Allahu akbar.
La ilaha illallah.
Gud er større end alle andre i status (2 gange)
Jeg bevidner, at der er ingen anden guddom end Gud
Jeg bevidner, at Muhammad er Guds sendebud
Kom til bønnen
Kom til succes
Bønnen er foreliggende (2 gange)
Gud er større end alle andre i status (2 gange)
Der er ingen anden guddom end Gud
Note: Det er ønskeligt at bønfalde mellem de to kald, for profeten sagde: ”Bønfaldet mellem de to kald afvises ikke.”
25
Bøntider
Bøn er den bedste handling efter troen på Gud og Hans sendebud. Derfor må enhver ansvarlig muslim passe dem og lære, hvornår enhver bøns tid begynder og slutter.
- Morgenbøn (As-Subh). Dens tid begynder, når det sande daggry oprinder. Og den slutter med solopgang. Det sande daggry er noget vandret hvidt lys der ses i horisonten i øst.
- Middagsbøn (Adh-Dhuhur). Dens tid begynder, når solen begynder at aftage mod vest, efter at den har nået sit højeste sted på himlen (kulmination). Og den slutter, når tiden for eftermiddagsbønnen begynder.
- Eftermiddagsbøn (Al-^Asr). Dens tid begynder, når skyggen af en genstand bliver lige så lang som genstandens længde plus dens kulminationsskygge. Og dens tid slutter, når tiden er inde for solnedgangsbønnen.
- Solnedgangsbøn (Al-Maghrib). Dens tid begynder, når solen er gået helt ned. Og den slutter, når natbønnens tid er inde.
- Natbøn (Al-^Isha´). Dens tid begynder, når det røde skær på himlen er helt væk. Og den slutter, når tiden er inde for morgenbønnen.
27
Betingelserne for bønnens gyldighed
Før udførelse af bøn er der nogle betingelser, som den bedende skal opfylde, så hans bøn bliver gyldig. Blandt disse er:
- Islam. Bøn fra en ikke-muslim er ugyldig.
- Wudu´. Man skal have wudu´, ellers er ens bøn ugyldig.
- At være ren for urenheder. Den bedendes tøj, krop, bedested og ting, han bærer, skal være fri for enhver ufritaget urenhed.
- Tildækning af ^awrah. Mænd skal dække kroppen mellem navlen og knæene. Kvinder skal tildække hele kroppen undtagen ansigtet og hænderne.
- At rette sig mod den ærede kaba i Mekka. Det vil sige, at den bedendes bryst skal være rettet mod den ærede kaba i oprejst og siddende stilling, og at det meste af kroppen skal have retningen mod kabaen ved bukning og knælning.
- Bønnens tid skal være indtrådt. Det er fx ugyldigt at bede middagsbøn, inden solen aftager fra midten af himmelen og solnedgangsbøn inden solnedgang.
- Tamyiz. Den alder, hvor barnet forstår stillede spørgsmål og giver svar, eller hvor han selv kan spise, drikke og rense sig.
28
Bønnens søjler
Bønnen har en række søjler og et antal ønskeligheder. Uden alle søjlerne er bønnen ugyldig, hvorimod man kan undlade ønskeligheder, uden at bønnen gøres ugyldig, men man går glip af belønningen for disse ønskeligheder.
Søjlerne er de ting, man skal gøre i bønnen. Bønnen har 17 søjler:
- Hensigten i hjertet.
- Den indledende takbirah. Man siger ”Allahu akbar” så højt, at man som minimum kan høre sig selv, og det siges som det første i bønnen.
- At stå op i de pligtige bønner, hvis man kan.
- At læse Al-Fatihah med basmalah og samtlige shaddah. Bogstaverne skal udtales korrekt.
- Bukning.
- Ubevægelse, lige så lang tid som det tager at sige subhanallah.
- At rette sig op. Man går op til stående stilling med rank ryg efter bukning.
- Ubevægelse.
- At knæle to gange.
- Ubevægelse.
- At sidde mellem de to knælninger.
- Ubevægelse.
- At man sidder for at læse den sidste tashahhud og det, der kommer efter.
- At læse den sidste tashahhud.
- Assalatu ^alannabiy (bøn for profeten).
- As-salam.
- At overholde rækkefølgen. Hvis man for eksempel knæler med vilje, før man bukker, bliver ens bøn afbrudt.
29
Afbrydelser af bønnen
En muslims bøn afbrydes af en af følgende:
- Bevidst føre almindelig menneskesnak, mens man husker at man beder. Derimod afbryder det ikke bønnen, hvis man snakker lidt ved en forglemmelse.
- At spise eller drikke. Hvis den bedende spiser eller drikker noget med vilje, selv hvis det er lidt, mens han husker, at han beder, bliver hans bøn afbrudt.
- Mange bevægelser. Den, der udfører mange bevægelser, fx tre bevægelser i træk, afbryder sin bøn.
- Grænseoverskridende bevægelse fx at springe op i luften, eller bevæge hånden eller øjet for at lege.
- Bevidst tilføje en bevægelsessøjle såsom at knæle tre gange indenfor sammerak^ah.
- At den bedendes taharah afbrydes fx ved at maveluft kommer ud.
Den bedende skal passe meget på ikke at gøre noget af dette, for ellers bliver hans bøn ugyldig.
31
Fællesbøn
Guds sendebud (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Fællesbøn er 27 gange bedre end solobøn” (Muslim)
Fællesbøn er en fælles pligt, det vil sige, at det ikke er en pligt for enhver muslim at bede fællesbøn, men der skal være nogen muslimer, der gør det.
Den, der vil bede i fællesskab, skal blandt andet sørge for:
- At stå bagved imamen og ikke sige Allahu Akbar, før imamen har sagt det.
- At udføre hensigten om at bede i fællesskab. Man siger i hjertet fx ”Jeg beder middagsbønnens pligt i fælleskab”.
- At man følger efter imamen og ikke overhaler ham; så man bukker efter ham, knæler efter ham og så videre.
- At sige ”amin” sammen med imamen.
- At man ikke siger as-salamu ^alaykum før imamen, for gør man det, er ens bøn gjort ugyldig.
Advarsel: Det er ugyldigt, at en mand beder bag en kvinde. Derimod er det gyldigt, at en mand eller en kvinde beder bag en dreng, der har nået tamyiz.
32
Fredagsbøn
Gud (være ophøjet) har gjort fredagsbønnen til en personlig pligt for enhver muslimsk fri mand, der har nået puberteten og er forstandig. Hvis man opholder sig et sted, hvor der er fredagsbøn, og man ikke har en gyldig grund til at holde sig fra at deltage, så er fredagsbønnen en pligt for en.
Kvinder, slaver, børn, sindssyge, rejsende og de, der lovmæssigt er undskyldt, er ikke pålagt at bede fredagsbøn. En lovmæssig undskyldning kan være at man er syg; at det ville være meget anstrengende at tage til fredagsbøn under sygdom.
Fredagsbøn har to rak^ah, og den erstatter middagsbønnen om fredagen.
Blandt betingelserne for fredagsbønnen er:
- At den bedes, når tiden for middagsbøn er begyndt
- At der holdes to taler før den
- At den bedes i fælleskab af mindst 40 fastboende mænd
Advarsel: Den, der går glip af at bede fredagsbøn, skal bede middagsbøn i stedet for, idet fredagsbøn ikke kan afvikles senere med to rak^ah.
Nyttigt at vide
Det er ønskeligt at sige as-salatu ^alan-nabiy, så meget som man kan om fredagen. Profeten Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Fredagen er en af jeres bedste dage, så bed Gud meget om at ophøje mig, idet jeres bøn bliver præsenteret for mig” (Abu Dawud)
33
Ramadanfaste
﴿ يٰأَيُّهَا الَّذينَ ءامَنوا كُتِبَ عَلَيكُمُ الصِّيامُ كَما كُتِبَ عَلَى الَّذينَ مِن قَبلِكُم لَعَلَّكُم تَتَّقونَ ﴿183﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”I troende, det er jer foreskrevet at faste, ligesom det var foreskrevet dem før jer. Det vil hjælpe jer med at opnå retskaffenhed”.
Fasten er at holde sig fra at spise og drikke samt holde sig fra andet, der afbryder fasten. Man gør det fra daggry til solnedgang med en hensigt natten før. Det bedste er at sige i hjertet: Jeg har til hensigt at faste i morgen som udførelse af Ramadan forpligtelsen i år med tro på Gud og ønske om belønning fra Ham.
Blandt fastens afbrydelser er:
- Bevidst at spise eller drikke, selv når det er lidt. Hvis man kommer til at spise eller drikke noget, fordi man glemmer fasten, afbrydes fasten ikke.
- Med vilje kaste op ved fx at stikke fingeren i halsen. Hvis man ufrivilligt kaster op, afbrydes fasten ikke, hvis man altså ikke sluger noget af opkastet.
- At bruge næse- og øredråber. Det afbryder fasten, når væsken når ind til kroppens hulrum, mens dråber i øjet ikke afbryder fasten.
- Den syge, der frygter for sig selv at tage skade af fasten, må gerne undlade fasten.
35
Zakah
24 - Surah An-Nur, vers 56
﴿ وَأَقيمُوا الصَّلوٰةَ وَءاتُوا الزَّكوٰةَ وَأَطيعُوا الرَّسولَ لَعَلَّكُم تُرحَمونَ ﴿56﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Oprethold bønnen, og betal zakah”.
Zakah er en af de vigtigste sager i Islam. Gud (være ophøjet) har pålagt den bemidlede muslim at give en bestemt del af det, han ejer. Zakah skal gives til nogle bestemte mennesker, som lovgivningen har omtalt, blandt andet de fattige og ubemidlede.
De fattige muslimer er dem, der ikke kan få dækket halvdelen af deres nødvendige behov. De ubemidlede er dem, der ikke kan få dækket hele deres nødvendige behov, men kun halvdelen.
Zakah er en pligt blandt andet for følgende ejendele:
- kameler, køer, får og geder
- guld og sølv
- Afgrøder som man frivilligt lever af (fx hvede og ris)
- Handel
Desuden er Zakatul-fitr en pligt. Det er den, man betaler i perioden fra begyndelsen af Ramadan måned til solnedgang på dagen for Eid al-Fitr. Den har nogle betingelser.
37
Pilgrimsrejsen
Pilgrimsrejsen er en af de vigtigste sager i Islam, og den er en pligt én gang i livet for enhver muslim, der magter.
Pilgrimsrejsen har seks søjler, og den er ugyldig uden dem:
- Hensigten - ihram.
- Ophold på ^Arafah.
- Cirkulation om Kabaen syv gange på en bestemt tid og man skal opfylde bestemte betingelser.
- Vandring mellem Safa og Marwah syv gange.
- Barbering eller klipning af mindst 3 hår. En kvinde skal klippe og må ikke barbere.
- Rækkefølgen i de fleste søjler.
38
Kapitlet om den Islamiske Moral
Lidt om profetens moral
﴿ وَإِنَّكَ لَعَلىٰ خُلُقٍ عَظيمٍ ﴿4﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Sandelig besidder du ædel moral”.
Og da ^A´ishah (må Gud være tilfreds med hende) blev spurgt om profetens moral, sagde hun:
“Hans moral var, hvad Koranen befalede til” (Al-Bukhariy)
Gud (være ophøjet) skænkede vor profet Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) den gode moral. Han var kendt blandt sit folk som ”den sandfærdige” og ”den troværdige”. Han var beskrevet med besindighed, tålmodighed og mod.
^Abdullah søn ^Umar sagde: “Aldrig har jeg set en, der var modigere, gavmildere eller visere end Guds sendebud” (må Gud ophøje og frede ham) (Al-Bayhaqiy)
Og han (må Gud ophøje og frede ham) besøgte de syge og tog imod invitationer fra såvel rige som fattige. Og han befalede folk at undgå vold og hårdhed i tale og handling. Og han forbød det onde og kaldte til tilgivelse, tolerance og god moral.
40
Pas på tungen
En gang talte en ledsager til sin tunge:
Tunge, sig gode ting, så vinder du, og hold dig fra at sige slette ting, så er du sikker, før du fortryder, for jeg har hørt Guds sendebud (må Gud ophøje og frede ham) sige:
“De fleste af menneskets synder kommer fra tungen”. (At-Tabaraniy)
Tungen er en af de gaver, Gud har skænket sine skabninger, og den kan på trods af sin lille størrelse være årsag til, at man havner i Helvede. Vi bør derfor bruge den til det gode såsom at lovprise Gud, læse koran, sige sandheden, befale det gode og forbyde det onde og til alt, hvad der er godt og til gavn for mennesker.
Vi skal også passe på vores tunge for at undgå vantro, der er den farligste og største synd. Endvidere skal vi holde tungen fra løgn, skældsord, bagtalelse, sladder og grim tale. Og fra at sige det, som er haram at sige og fra at sige, hvad der sårer en muslim.
42
Løgn
Guds sendebud (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Hold dig langt væk fra løgn, da løgn fører til storsyndighed, og storsyndighed fører til helvede” (Ibn Madjah)
Løgn er bevidst at fortælle noget, der er i modstrid med virkeligheden, og det er haram, hvad enten det blev sagt for sjov eller i alvor.
Guds sendebud (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Løgn er ikke tilladt, hverken i alvor eller i spøg” (Al-Bayhaqiy)
Muslimen skal undgå denne synd, så han ikke ender i store synder. Hvis han taler til nogen, skal han sige sandheden, fordi sandfærdighed hører til de gudfrygtiges egenskaber. Nogle løgne fører til skade for muslimer, og de løgne hører til de store synder.
Det, som nogle mennesker kalder for “hvide løgne” eller “Aprilsnar”, er haram i Islam.
43
Oprigtighed (ikhlas) og uoprigtighed (riya´) i handlinger
﴿ قُل إِنَّما أَنا بَشَرٌ مِثلُكُم يوحىٰ إِلَىَّ أَنَّما إِلٰهُكُم إِلٰهٌ وٰحِدٌ فَمَن كانَ يَرجوا لِقاءَ رَبِّهِ فَليَعمَل عَمَلًا صٰلِحًا وَلا يُشرِك بِعِبادَةِ رَبِّهِ أَحَدًا ﴿110﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Den, der ønsker at opnå sin Herres belønning, må handle redeligt og ikke være uoprigtig i tilbedelse af sin Herre”.
Profeten (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Enhver (god) handling kræver en hensigt” (Al-Bukhariy og Muslim)
For at den gode handling skal godtages af Gud, skal der være en god og oprigtig hensigt bag den.
Uoprigtighed er haram. Og uoprigtighed er at udføre de gode handlinger søgende menneskers ros. Hvis en muslim beder, så folk skal sige om ham, at han er en tilbeder, vil han være uoprigtig i sin bøn. Og den, der falder i denne synd, begår en stor synd, foruden at han ingen belønning får for sin handling.
Når du gør lydighedshandlinger, så søg Gud alene. Det er det der kaldes for oprigtighed i tilbedelse.
44
At være god mod sine forældre
﴿ وَقَضىٰ رَبُّكَ أَلّا تَعبُدوا إِلّا إِيّاهُ وَبِالوٰلِدَينِ إِحسٰنًا إِمّا يَبلُغَنَّ عِندَكَ الكِبَرَ أَحَدُهُما أَو كِلاهُما فَلا تَقُل لَهُما أُفٍّ وَلا تَنهَرهُما وَقُل لَهُما قَولًا كَريمًا ﴿23﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Gud har befalet, at I ikke må tilbede andre end Ham, og at I skal være gode mod jeres forældre. Når en af dem eller begge når en høj alder og er hos dig, må du ikke vrisse ad dem eller skælde dem ud, men skal tale ærbødigt til dem”.
﴿ وَاخفِض لَهُما جَناحَ الذُّلِّ مِنَ الرَّحمَةِ وَقُل رَبِّ ارحَمهُما كَما رَبَّيانى صَغيرًا ﴿24﴾ ﴾
Hvilket betyder: ”Sænk af barmhjertighed ydmyghedens vinge for dem, og sig: Min Herre, vær nådig med dem, ligesom de var nådige med mig, da de opfostrede mig som barn”.
Det er de muslimske forældres ret fra deres muslimske barn at blive behandlet godt, at barnet er god mod dem og ikke er grov i sin behandling af dem samt at barnet taler mildt og venligt til dem.
Gud (være ophøjet) forbød at man vrisser ad dem, og Han beordrede at man ”sænker vingen for dem”, hvilket vil sige at man taler høfligt og respektfuldt og er beskedent overfor dem. En mand kom til profeten Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) og sagde:
“Guds sendebud, hvem har førsteret til min omgængelighed? Profeten svarede: ’Din mor’. Manden spurgte: ’Og hvem derefter?’, profeten svarede: ’Din mor’. Manden spurgte igen: ’Og hvem derefter?’, profeten svarede: ’Din mor’. Manden spurgte atter igen: ’Og hvem derefter?’, profeten svarede: ’Din far’”. (Al-Bukhariy)
46
At holde kontakt til slægtninge
Islam opfordrer til, at man besøger sin familie fra sin fars og mors side. De kaldes for ens slægtninge. Det, at man besøger dem, hjælper dem og behandler dem godt, kaldes for, at man ”holder kontakt til sine slægtninge”.
Profeten Muhammad (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Ingen afbrydende person kommer i Paradis (blandt de første)” (Al-Bukhariy)
Meningen med dette er, at den, der afbryder sin kontakt til sine slægtninge, ikke kommer i Paradis med de første.
At besøge sine slægtninge er en pligt for enhver, der magter det. Hvis nogle af ens slægtninge er rejst til et andet land, og man ikke magter at besøge dem, da er det nok at holde kontakten til dem med breve/mails.
Besøg skal være således, at der ikke går så lang tid, at ens slægtninge føler at der kold luft mellem en og dem. Man kan eksempelvis besøge dem i Ramadan og i de to eid og ved sørgelige og lykkelige begivenheder.
48
Beskedenhed
Profeten (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Den, der har en støvpartikelvægt af arrogance i hjertet, vil ikke indtræde i Paradis (med de første)”. (Imam Ahmad)
Det vil sige, at man ikke kommer i Paradis blandt de første. Islam misbilliger arrogance og de arrogante. Den arrogante er den, der ser ned på andre og hæver sig over dem. Eller nægter at acceptere ret fra andre, velvidende at de har ret, enten fordi de er yngre, fattige, svage eller lignende, og af disse grunde udviser overlegenhed overfor dem og ikke udviser beskedenhed og accept af ret fra dem.
Profeten (må Gud ophøje og frede ham) sagde:
“Arrogance er at afvise det rette og at nedgøre andre” (Muslim)
Betydningen af at “afvise det rette” er, at man ikke tager imod det, og nægter at det er ret. Betydningen af at “nedgøre” mennesker er, at man nedværdiger dem.
Arrogance er en grim egenskab, der hører til den dårlige moral. Muslimen skal derfor være beskeden overfor andre og behandle dem mildt og venligt og møde dem med venlighed og smil på læben.
