Del - 16

Kapitel 4

Den forpligtede almisse (Az-Zakaah)

Efter at forfatteren, må Allah være nådig med ham, afsluttede talen om renselse og bøn, gik han i gang, som det er de lærdes vane i deres værker, at tale om Az-Zakaat, hvilken er en betegnelse for hvad der gives ud, som en beregnet del af en værdi eller per krop, på en bestemt måde. Han sagde, må Allah være nådig med ham:

Et afsnit

om redegørelse af reglerne for az-zakaah

(Az-Zakaat er pålagt) ved nogle bestemte værdier samt ved kroppen, og da begyndte forfatteren at tale om værdier og han fastslog at den er pligtig (ved):

1.     Tamkvæg, hvilke er (kameler) det være sig dromedarer eller baktriske, (okser) heriblandt også bøffelkøer (samt får og geder).

2.     Den er også pålagt ved frugter fra palmetræer og druestokke, dvs. (dadler, rosiner og) ligeså ved (afgrøder, som der frivilligt ernæres af) dvs. afgrøder, som folk frivilligt anvender som fødemiddel, hvorved livet i kroppen opretholdes, såsom hvede, rug, kikærter og bønner i modsætning til hvad, der ikke ernæres af på nær ved tvangssituation såsom bukkehornfrø.

3.     Den er også pålagt ved (guld, sølv,) der er udmøntede, dog med den uenighed angående forpligtelsen af zakaat i de tilladte smykker fremstillet fra disse, (samt ved ma^din og rikaaz deraf), hvor al-ma^din er ubearbejdet guld og sølv, som er fundet i jorden på sit oprindelige sted, mens al-rikaaz er guld og sølv, der var nedgravet fra før profetens tid.

4.     (Samt) er zakaat pligtig ved (handelsartikler), dvs. de genstande som det ikke er pligt at betale zakaat for, forudsat at man handler med dem i fortjeneste øjemed og med hensigt om at drive forretning, ligesom om man gør det med tøj, sukker, salt, heste eller lignende.

(Og derudover kommer) kroppens zakaah, der betegnes som (zakaat al-fitr) som vil blive omtalt senere om Allah vil.

Efter at forfatteren, må Allah være nådig med ham, gjorde rede for de værdier, som det er pligt at betale zakaat for, gik han i gang med at tale om betingelser for forpligtelsen af zakaat i hver eneste type deraf. Han sagde:

Az-Zakaah på dyr

(Den første kvote (nisaab) af kameler), dvs. den første andel hvorved zakaat bliver pligtig, for den som ejer kameler, (er fem og) den første kvote (af okser er tredive og) den første kvote (af får og geder er fyrre, således er der ingen zakaah derunder.), dvs. inden opnåelse af det omtalte antal af kameler, okser eller får og geder. (Derudover påkræves der derved), dvs. for forpligtelsen af zakaat, at der er passeret (et års ejerskab), dvs. at der er gået et helt måneår, (derefter.), dvs. siden opnåelse af kvoten. (Yderemere påkræves der) også for forpligtelsen af zakaat ved tamkvæg (græsning), dvs. at ejeren eller dennes stedfortræder lader kvæg græsse (på en fælles græsgang, dvs. at ejeren eller den som denne giver lov til at græsse) kvæg (på en fælles græsgang dvs. et græsbevokset areal,), der er fælles eje og (som ingen) specifik (ejer) blandt menneskene (har), således er det ikke pålagt at betale zakaat ved kvæg, der fodres eller som selv går ud og græsser.

(samt) påkræves der for forpligtelsen af zakaat, (at de) dvs. de græssede dyr (ikke må være brugt som arbejdsdyr) som i at hejse vand op eller at pløje jord. (således er der ingen zakaat ved arbejdsdyr i f.eks. pløjning).

(Der er ved fem kameler pålagt et hunfår), der har fuldendt et år eller tabt sine fortænder eller en hunged der har fuldendt to år. Ved ti kameler er der pålagt to hunfår, ved femten kameler er der pålagt tre hunfår, ved tyve kameler er der pålagt fire hunfår og ved femogtyve kameler er der pålagt en hunkamel. (og ved fyrre får og geder) er der pålagt (et hunfår) der er etårig (eller en toårig hunged) (og ved tredjve okser) er der pålagt (en tyrekalv) der er etårig, ved fyrre okser en toårig kvie. Derimod er kvæg der ligger mellem to kvoter fritagede og er ikke pålagt zakaah. (Hvis ens dyr overstiger det) omtalte antal, (så forefalder der) en (ekstra) detaljeret redegørelse, som kan opsøges i mere omfangsrige bøger end dette kompendium. (kvote, og denne vil da) dvs. den hvis kvæg overstiger den omtalte kvote (være forpligtet at lære hvad Allah, være ophøjet, har pålagt én) af zakaah (derved) dvs. ved éns kvæg.

Az-Zakaah på dadler, rosiner og grundafgrøder

(Den første kvote af dadler, rosiner og grundafgrøder), som der frivilligt ernæres af (er fem awsuq,) således er der ingen zakaah i hvad der er derunder, (hvilke) dvs. de fem awsuq (er lig trehundrede saa^[1] af profetens, må Allah hæve hans rang), idet en wasaq er tres saa^, og derved vil de fem awsuq være lig trehundrede saa^, hvilken er fire gange to samlede håndfulde af en mand, der er almindelig af bygning, og derfor sagde forfatteren, må Allah være nådig med ham, af profetens saa^, må Allah hæve hans rang. (Dennes) dvs. profetens saa^s (standard) dvs. normaler for denne målenhed (er bevaret) til den dag idag (i Al-Hidjaaz).

Blandt reglerne for grundafgrøder er at (Afgrøder fra samme år lægges sammen for at opnå kvoten), forudsat at der er tale om ensartede afgrøder samt at de er høstet i samme år, således hvis al-nisaab opnås ved at lægge afgrøder fra den første høst til afgrøder fra anden høst, da er zakaat pålagt, til trods for variation i sort. (Forskellige arter afgrøder slås ikke sammen,) for at kunne opnå kvoten (som byg og hvede), har man f.eks. byg og hvede der begge er mindre end fem awsuq, da er zakaat ikke pålagt én, selv hvis de samlet er mere end fem awsuq, idet de er to forskellige arter, som ikke må slås sammen for at opnå al-nisaab, i modsætning til to sorter af samme art såsom chamihvede og ægyptisk hvede, som godt må lægges sammen.

(Az- Zakaah er imidlertid pålagt) ved dadler og rosiner:

1.     (ved tjenlighed fremkommen,) selv ved et frø, og meningen med tjenlighed fremkommen eller at modenhed bliver synlig er at frøene har nået et udviklingsstadium, hvor de er tjenlige ved ofte at blive eftertragtet til spisning, såsom når druerne, der kan få farve, begynder at skifte farve eller ved en begyndende modning i andet.

2.     (samt) er zakaat pålagt ved (at frøene bliver spiredygtige), derudover er ydelsen ikke gyldig, førend dadler og rosiner er tørrede og frøene er rensede af aks og lignende.

(Den pålagte zakaah derved), dvs. ved dadler, rosiner og grundafgrøder, (er en tiendedel, hvis de) dvs. afgrøderne (ikke bliver vandet for en udgift), som hvis de bliver vandet med regnvand eller flodvand, og derved skal der gives tredjve saa^ ud for hver trehundrede saa^, (og) ellers er den pålagte zakaah (halvdelen deraf,) dvs. halvdelen af en tiendedel, (hvis de bliver vandet for den.), dvs. for en udgift som hvis de bliver vandet med vand som er transporteret til marken på dyr eller ved vandhjul der drives via dyr, noria eller vandpumpe, således skal der udgives femten saa^ for hver trehundrede saa^. (For hvad der overstiger kvoten) dvs. fem awsuq (betales der proportionelt med den,) dvs. med den overstigede mængde, selv når der er tale om små mængder, idet der ingen fritagelse foreligger her, i modsætning til dyr som tidligere nævnt. (og der er ingen zakaah på det, der ligger under kvoten,), hvilken er fem awsuq (med mindre det betales) af ejeren (frivilligt.).

Az-Zakaah på guld og sølv, ma^din og rikaaz

(Til gengæld er kvoten for guld tyve mithqaal,[2]), hvor al-mithqaal er det, der svarer til vægten af 72 upillede bygkorn på normal størrelse efter deres ender er blevet skåret af, (og) kvoten (på sølv er tohundrede dirham[3]), hvor en dirham er det, der svarer til 50,4 upillede bygkorn på normal størrelse, (og den pålagte zakaah deri), dvs. ved guld og sølv når de opnår an-nisaab (er en fyrretyvendedel, og for hvad der overstiger den,) dvs. kvoten, (beregnes den proportionelt med den), selv når den ekstra mængde er lille, ligesom det var tilfældet med afgrøder.

(Dog påkræves der derved), dvs. ved guld og sølv, passering af (et års forløb) for at pligten om udgivelse af zakaah ved dem bliver udløst, (på nær hvad der forekommer) af guld og sølv (af ma^din og rikaaz,) der har nået al-nisaab, for da er passering af et år ikke påkrævet, (for i såfald udgives den) dvs. zakaah (omgående,) ved dem begge, dvs. efter afrensning fra jord i ma^din, og man venter ikke på at der går et helt år for dem begge. Den forfaldne del ved ma^din varierer fra den forfaldne del ved rikaaz, idet ved ma^din er den en fyrretyvendedel på lige fod med andet guld og sølv, (mens ved rikaaz er den forfaldne zakah en femtedel.), idet der for hvad angår ma^din og i modsætning til rikaaz medfølger en udgift for afrensning fra jord.